Diskussion:Kolbeinn Sigþórsson

Fodbold-ikon Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fodbold, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fodboldrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Untitled

redigér

Hvad er pointen med at vende omdirigeringen om, fra Kolbeinn Sigthórsson til Kolbeinn Sigþórsson? Det er, slag på tasken, under halvdelen af de danskesprogede der ved hvordan bogstavet þ udtales, og vi er altså på dansk Wikipedia og ikke islandsk Wikipedia, normalt translitterer vi navne så man i det mindste kan danne sig et lydbillede. Personlig laver jeg bogstavet om til et b eller et p fordi det ligner et af disse to bogstaver, men derved gør jeg jo personen mere uret end jeg behøvede, hvis der var skrevet med th! --Hofkas (diskussion) 25. mar 2013, 12:54 (CET)

Sigþórsson hedder Sigþórsson, men er hovedsageligt kendt som Sigthorsson - altså helt uden nogen særlige tegn. Det er dog ikke Sigþórssons navn. Søger man på Sigthorsson - stavet forkert, får man Sigþórsson. Selvom det ikke er formålet, bør normalbegavede personer kunne regne ud, at þorn (þ) nok translittereres som th fra islandsk, hvormed de også lærer lidt alfabettrivia. Folks navne bør staves rigtigt, og de fleste kender Sigþórsson som Sigthorsson og ville sandsynligvis komme til siden ad den vej. John Galt on Crack (diskussion) 25. mar 2013, 13:49 (CET)
Det handler ikke om begavelse eller ej, men om at dawiki er på dansk og ikke islandsk. Skal vi f.eks. navngive artiklen om Ruslands præsident: Влади́мир Пу́тин ? --Hofkas (diskussion) 25. mar 2013, 13:53 (CET) P.S. hvis han oven i købet er mere kendt under navnet Sigthorsson, så er det dat indlysende at det er det artiklen skal hedde. --Hofkas (diskussion) 25. mar 2013, 13:57 (CET)
Nej, nok nærmere med alle 3 navne (Влади́мир Влади́мирович Пу́тин) hvis vi vil gøre det som på russisk. Og så kunne vi jo kalde Kolbein for Колбейнн :)
Seriøst: Der er ikke noget galt i at transskribere til det danske alfabet. Wikipedia:Navngivning#Personer siger Ved artikler om personer benyttes det navn, som personen normalt omtales under på dansk, og så må man jo vurdere om det er med eller uden transskription. Jeg er egentlig ligeglad sålænge der kan slås op på begge former, og den islandske form står i artiklen. Byrial (diskussion) 25. mar 2013, 14:04 (CET)
Det her handler ikke om Kolbejn Sigforovitj (sådan skulle det nok oversættes, da Sigþórsson ikke er et efternavn, men et patronymisk navn ligesom Vladimirovitj) skrevet på kyrillisk, men om nogen, der hedder noget, der normalt skrives på latinsk, og hvor der derfor ikke er den samme begrundelse for at forvanske stavningen af navnet. Det fremgår klart nok, at Sigþórsson er Sigthorsson og omvendt, og jeg kan ærligt talt ikke se noget problem. John Galt on Crack (diskussion) 25. mar 2013, 14:22 (CET)
John, du skriver "Sigþórsson hedder Sigþórsson, men er hovedsageligt kendt som Sigthorsson". Hvis det er rigtigt, bør artiklen hverken hedde "Kolbeinn Sigþórsson" elller "Kolbeinn Sigthórsson", men derimod "Kolbeinn Sigthorsson". Byrial (diskussion) 25. mar 2013, 14:34 (CET)
I versionen før omdirigeringen blev vendt om, indgik også den islandske “korrekte” staveform. Det afgørende er for mig at se, at bogstavet þ ikke indgår i det danske alfabet, hvorfor det skal translittereres/transkriperes. --Hofkas (diskussion) 25. mar 2013, 14:41 (CET)
Hofkas -> Nu kan jeg et eller andet sted medgå, at thorn nok sværere kan genneskues end bogstaver som é, á, õ og ö, men alle fire ville indgå i navne på personer eller steder, hvor det er stavemåden - dog uden at man nødvendigvis ville få en person uden kendskab til sproget, hvor navnet er opstået, til at læse noget af det rigtigt. På samme måde ville ligaturen œ (oe) indgå i et navn som fx Cœur du Var (navnet på en fransk amt), og det vil kunne læses som "Kævr du va" (udtalt på dansk) eller "Koæur du va" (igen udtalt på dansk), hvad naturligvis ikke ville være korrekt, men ikke desto mindre ville det da ikke være et argument for at skrive stednavnet forkert - fx Kør dy Varr, Cor du Var eller sådan noget lignende ud fra et søgt argument om, at œ ikke findes på dansk. I øvrigt hedder Sigþórsson Sigþórsson på engelsk, hollandsk, fransk, svensk, tysk, osv., wikier. Thorn indgår hverken i det tyske, svenske, franske, hollandske eller engelske alfabet.
Byrial -> Det skyldes først og fremmest, at man ikke har udstyr til at trykke thorn og accenterede vokaler på hollandske fodboldtrøjer. Det er vel ikke noget retskrivningsargument. Uden at kende deres ræsonnement (f.eks. at man ikke ved, hvordan man skriver thorn eller forsøger at gøre navnet almindelig læselig - det ved vi ikke noget om) UEFA kalder Sigþórsson for Sigthórsson http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2011/clubs/player=107782/index.html, men i sidste ende hedder Sigþórsson Sigþórsson og ikke Sigthorsson eller Sigthórsson. John Galt on Crack (diskussion) 25. mar 2013, 15:56 (CET)
Ja, og Putin hedder Пу́тин. Det er ikke et spørgsmål om udtale. Det handler om at bogstavet þ (thorn – vidste end ikke at det hedder sådan) ikke indgår i det danske alfabet, ligesom de kyrrilliske, thailandske, kinesiske, japanske, arabiske tegn og sikkert mange andre heller ikke gør. Og ja, jeg synes også accenter/diakritiske tegn er problematiske, men dog mindre forstyrrende en ukendte bogstaver. Liagturer som f.eks. œ er også problematiske, men ligner dog o og e som begge er velkendte. mvh.--Hofkas (diskussion) 25. mar 2013, 16:37 (CET)
Jeg vil lige henvise til artiklen Þ til almindelig oplysning, og specielt henlede opmærksomhed på følgende fra artiklen: "gengives ofte som th på dansk, f.eks. skrives det islandske drengenavn Þórir ofte Thorir på dansk." Byrial (diskussion) 25. mar 2013, 16:51 (CET)
Tilbage til siden »Kolbeinn Sigþórsson«.