Diskussion:Komiteen for et frit Irak

" I en artikel i dagbladet BT juni 2005 beskriver Carsten Kofoed Saddam Hussein som "en guttermand" og Baath-partiet som et slags socialdemokrati bag en vellykket irakisk velfærdsstat sammenlignelig med den danske."
http://www.fritirak.dk/emner/presseklip.htm omtales B.T.s artikel med ordene "BT. Indtager en suveræn førsteplads med hensyn til fordrejning af, hvad diskussionen handler om. BT har fået Saddam på hjernen." - der er åbenbart ikke enighed om hvad B.T. skriver. --Palnatoke 15. dec 2005 kl. 15:57 (CET)

Saglighed efterlyses redigér

Fra komiteens hjemmeside har jeg copy/pastet følgende: [...]Men KFI understreger samtidig også, at dens støtte til den irakiske modstandskamp ikke er en støtte, der har til formål at bringe det tidligere irakiske styre tilbage til magten, men derimod en støtte til et demokratisk, verdsligt og uafhængigt Irak fri for udenlandsk indblanding.[...]

Når dette sammenholdes mod indvendingen mod citaterne i BT, opfatter jeg hele punkt 2 som POV, og punktet bør derfor slettes.

Den øvrige del af artiklen har i øvrigt en tendens til ikke at sondre mellem en talsmands ordvalg og foreningens ordvalg. Dette er mest af semantisk interesse, men ret beset omtaler foreningen ikke nogen som Quislinge, forrædere eller lignende - er anvendelsen af disse ord af Wikipediansk interesse, så bør de vel stå under Carsten Kofoed og ikke under foreningen.

Skal artiklen bevares, så burde der måske også stå beskrevet, hvorfor foreningen har ekstreme synspunkter (der er ikke citeret andet end de mest ekstreme synspunkter i artiklen på nuværende tidspunkt) i stedet for at citere dem løsrevet af deres sammenhæng. Eksempelvis kunne man fremføre, at grunden til, at man mener, at alle politiske fanger/krigsfanger bør løslades er, at hele krigen strider mod FN-charteret, og at man derfor ikke legitimt kan dømme de siddende ledere som besættelsesstyrke. Eller at man mener, at fangerne kun kan dømmes af et frit Irak, der ikke kan opstå, så længe udenlandske styrker laver, hvad man opfatter som en besættelse.

Artiklen virker i sin nuværende form som om, den er skrevet for at skabe antipati for KFI frem for at give saglig oplysning. --Jakob mark 6. jan 2006 kl. 12:58 (CET)

Så vidt vides er der da ikke mere nogen danske soldater udstationeret i Irak. Denne kendsgerning og KFI's stilling hertil omtales ikke i artiklen. Mon ikke der er brug for snarlig opdatering?
--Harlekin96 3. nov 2009, 11:07 (CET)

Jamen Harlekin96, du har så evigt ret... det er igen en del af Wikipedia at artikler skal opdateres ligesom denne. Så drop nu dit dilettantiske show med at påpege fejl, og kom i gang med at forbedre artiklerne ved at være aktiv!! Du nærmere dig det pinlige! --Pusleogpixi 3. nov 2009, 11:15 (CET)
Tilbage til siden »Komiteen for et frit Irak«.