Diskussion:Landsting (middelalderen)

Både navnet på denne artikel og beskrivelsen i den flertydige landsting virker måske lidt ved siden af, når landsting, som det fremgår af artiklen, eksisterede længe efter middelalderen. Det kunne overvejes, om man ikke bør finde et lidt mere passende navn og ændre lidt ved beskrivelsen i den flertydige.--Heelgrasper 28. dec 2005 kl. 19:09 (CET)

Jeg ville forslå at denne artikel blev flyttet til Landsting og den nuværende flertydige Landsting til Landsting (flertydig), og at denne artikel blev omskrevet til at være en generel artikel om de forskellige landsting igennem tiderne, der kan linke til mere specifikke artikler. Jeg ved dog ikke så meget om emnet. --Anjoe (Anders) 28. dec 2005 kl. 19:42 (CET)
Den nuværende afvejning af hoved- og bibetydninger passer fint med min opfattelse; landsting(et) er for mig primært et afskaffet dansk overhus, sekundært et svensk amtsråd og først derefter så meget andet. --Palnatoke 28. dec 2005 kl. 19:53 (CET)
De landsting, der er omtalt i denne artikel, er alle oprettet i middelalderen. Det er rigtigt, (som det fremgår af artiklen), at nogle af de middelalderlige landsting (med delvist ændrede funktioner) fungerede helt frem til 1805. Alligevel mener jeg, at vi godt kan beholde overskriften Landsting (middelalderen). Historien om disse ting startede jo i middelalderen, og det var før 1536, at de havde politisk betydning. Sallingboen 3. jan 2006 kl. 11:03 (CET)
Tilbage til siden »Landsting (middelalderen)«.