Diskussion:Lydskrift
Til brug i debatgruppen dk.kultur.sprog på Usenet udarbejdede Thomas Thorsen en lydskrift der kan skrives uden fonetiske specialtegn. Systemet er gennemtænkt, og har i nogle år været brugt i omtalte debatgruppe. Systemet kan ses på Jens' side (det første af de eksterne links). Vil det være en idé at bede rette vedkommende om at vedligeholde systemet her på den danske del af wikipedia, og så ellers anvende det som "vores" anbefalede lydskrift når der er brug for en sådan i danske artikler her? --Blanu 30. aug 2005 kl. 09:34 (CEST)
- Jeg synes, det lyder som en god idé. Jeg kender intet bedre alternativ. --pbn 30. aug 2005 kl. 13:43 (CEST)
- Eftersom vi kan bruge Unicode her, kan jeg ikke se nogen grund til ikke at anvende IPA eller evt. Dania. --Twid 9. okt 2005 kl. 10:48 (CEST)
- Jeg kender ikke Dania, men fordelen ved at anvende systemet fra d.k.sprog er at det er let og hurtigt at lære at bruge, det anvender ikke specialtegn, og er næsten umiddelbart forståeligt. Hvis folk skal hen over IPA-siden for at skrive lydskrift, så tror jeg en stor del af brugerne er stået af på forhånd.
- --Blanu 9. okt 2005 kl. 11:14 (CEST)
- På den anden side er IPA en international standard, som nogle vil have mødt andetsteds. Hvis vi bruger en hjemmelavet standard, skal alle til at sætte sig ind i den. --Twid 9. okt 2005 kl. 12:57 (CEST)
Start en diskussion om Lydskrift
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Lydskrift.