ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Månen.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.


Er der nogle der ved hvor tyk månen er, ind til dens kerne? Og hvor langt der er ind til jordens kerne? (Skrev Bruger:Detopiger (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Månens diameter er 3.476 km. Ud fra Månens masse er dens kerne højst 1.000 km i diameter hvis den består af rent jern (flydende over 1.808 K) og op til 1.400 km hvis der også er jernsulfider i (flydende over 1.300 K). Apolloastronauterne efterlod et netværk af seismometre på måneoverfladen, der var aktivt indtil 1980. Desværre blev Månen ikke ramt af en tilstrækkelig stor meteorit i dette tidsrum til at en bedre viden om Månens indre kunne opnås. (3.476-1.000):2=1.238 km til (3.476-1.400):2=1.038 km
Jordens kerne ligger i 2.890 km dybde. --Med venlig hilsen Necessary Evil 8. okt 2008, 13:57 (CEST)


For lidt danske kilder. redigér

Denne artikel er oversat fra en.wiki og er derfor spækket med engelsksprogede kilder. Det jeg savner er nogle flere dansksprogede kilder til at underbygge de danske termer. En af artiklens opgaver er at forklare "hvad det hedder på dansk". Det er selvfølgeligt rart nok med engelske kilder, så man selv kan opklare hvad der gik tabt i oversættelsen. Men hvis man skal gøre det, kan man lige så godt læse artiklen på en.wiki! Meget af det sidste nye og meget af den detaljerede viden findes kun i de engelsksprogede kilder, men meget af den basale grundviden skal henvise til dansksproget litteratur. --Med venlig hilsen Necessary Evil 20. nov 2008, 16:48 (CET)

Jeg er helt enig i, at dansksprogede kilder er at foretrække og håber, at de efterhånden vil dukke op. Indtil da er kilder på andre sprog bedre end ingen. Denne artikel havde stort behov for en opdatering, hvilket jeg har foretaget, og i en artikel af dette omfang og med så mange involverede discipliner involverer det langt mere end slavisk oversættelse, så min energi rakte ikke til samtidig opdatering af kildematerialet. --Sir48 (Thyge) 5. dec 2008, 14:58 (CET)


Juridisk status redigér

Vedrørende sidste afsnit, jeg mener at have hørt noget som jeg selv troede var løgn og jeg ved endnu ikke om det er fakta. En eller anden organistion har solgt "landområder" på månen og der er vist rigtig mange penge folk har investeret. Som sagt jeg aner ikke om det er løgn, sandhed eller måske svindel. Zilotte 5. dec 2008, 15:18 (CET)

Fandt lige noget om emnet http://www.berlingske.dk/article/20070410/viden/104101061/ Køb et stykke måne Zilotte 5. dec 2008, 15:24 (CET)


Sætningsproblem redigér

Jeg forstår ikke følgende formulering. Måske er det bare mig. "Før andre naturlige måner blev opdaget i 1665, var betydningen af ordet "måne" entydig, men blev så udvidet til at omfatte disse." --Rasmus81 26. jan 2009, 21:59 (CET)

Det udtrykker forskellen på Måne og måne. Når det kun kendes en Måne, er der ingen tvivl. Efter 1665 kaldtes alle den slags naturlige satellitter for måner.--Sir48 (Thyge) 27. jan 2009, 00:40 (CET)

Præcisering; en måne, månen (alle andre end Jordens måne), Månen (Jordens måne), måner (flertal, inklusiv Månen), Jupiters måne (ikke éntydigt), jupitermånen (hvis man lige har introduceret en bestemt måne, f.eks.Io), Jordens måne (der er kun én), Idas måne (Dactyl), fuldmånen (ikke et stednavn, mere et begreb)… --Med venlig hilsen Necessary Evil 27. jan 2009, 01:33 (CET)


Månens bane, jordens rotation om egen akse og urviseren redigér

I den glimrende artikel om månen beskrives hvorledes månen kredser om jorden fra vest mod øst og jorden fortager rotation om egen akse i samme retning. Denne retning beskrives som modsat urviserens retning. Det forstår jeg ikke - er det ikke med urviserens retning? VH Jakob

Det afhænger selvfølgelig af, hvor man ser det fra. I astronomien ser man det traditionelt fra himlens nordpol, og set derfra kredser Månen om Jorden imod urets retning. Alle planeterne i solsystemet inkl. Jorden kredser også om Solen imod urvisernes retning. --Sir48 (Thyge) 1. mar 2009, 21:00 (CET)
Hvis man observerer Solen og Månen fra den nordlige halvkugle nede på Jorden, vil deres tilsyneladende daglige bevægelser fra opgang til nedgang være 'med uret'. Hvis man kikker ned på Solsystemet fra en vis afstand og kikker på Jordens nordpol - vil planeterne og de fleste måner kredse 'mod uret', kaldet prograd bevægelse. Nogle måner, en del kometer og Venus' egenrotation er 'med uret', kaldet retrograd bevægelse. Da vi er 'nordchauvinister' er alt set fra nord. --Med venlig hilsen Necessary Evil 1. mar 2009, 23:28 (CET)


Middelafstand fra barycentret redigér

"Middelafstanden for Månens tyngdepunkt fra barycentret – dvs. den halve storakse – er 384.400 kilometer", det er både forkert og misvisende. Månens bevægelse er en ellipse, uanset om man ser den relativt til jordens centrum, eller relativt til deres fælles barycenter. Men den halve storakse (ganske rigtigt 384400 km) henviser altid til banebevægelse ifht. jorden! Altså den ellipse der har jorden i fokuspunktet. Ikke ifht. barycentret! Det var fejlen, den vil jeg rette med det samme.

Det misvisende er, at man godt nok af meget snørklede omveje kan finde, at hvis man integrerer månens afstand til jorden (fokus i ellipsen), over den "eccentriske anomali", så giver det netop den halve storakse i jord-måne systemet. Men det har altså mest akademisk interesse. Integrerer man afstanden over en mere reel størrelse, som den sande anomali (vinklen set fra jorden), eller middelanomalien (vinklen som en jævn cirkelbevægelse med samme omløbstid ville have haft), så får man helt andre resultater. Det sidste giver den tidsmidlede afstand imellem jord og måne: a(1+0,5*e^2) Da dette blot er misvisende, vil jeg ikke rette det umiddelbart, da denne side har mange interessenter.

Kilde for begge påstande: en.wikipedia --83.113.52.75 22. jul 2010, 04:29 (CEST)

Tilbage til siden »Månen/Arkiv 1«.