Diskussion:Marxisme

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Er marxisme ikke også en filosofi?

Er marxisme, politisk ikke synomym med komunisme?

Nej, og nej.

Marxisme er en samling politisk-økonomiske teorier, og mange marxister er faktisk socialdemokrater. --Palnatoke 1. dec 2004 kl. 14:37 (CET)

HEY - FJERN HAMMER OG SEGL FRA DENNE SIDE please Vis i stedet et billede af Marx selv.

Hammer og sejl er Leninismens symbol - ikke marxismens! Leninismens var bare en af mange retninger, og det kan i det mindste debatteres om ikke dens antidemokratiske elitære opfattelser i virkeligheden ikke var et afgørende og regulært brud med Karl Marx ideer.

Jeg vil foreksempel mene at Marx begreb 'proletariatets diktatur' grundet på Ruslands særlige problemer og tilbageståenhed, blev på det groveste omfortolket til at skabe grundlag for et 'mindretalsdiktatur' (per definition i henhold til Marx tænkning 'et borgeligt diktatur') hvor det hos Marx betød 'flertalsdiktatur'.

Arbejderklasse tænktes at udgøre et flertal i det højindustrialiserede samfund Marx så som spydspids for for muligheden for en ny samfundsmodel. I alle tilfælde endte Sovjetunionen ikke i et arbejderklasse - hverken diktatur eller demokrati (Marx så pariserkommunens flade arbejderklasse demokrati som model for et 'proletarisk diktatur') - men derimod i et etparti-diktatur af en type der ikke kvalitativt adskildte sig fra dem vi kender fra visse fascistiske lande i nyere tid.

Jeg vil mene at der heri lå et afgørende revisionistisk brud med Marx, og det var der også mange samtideige marxister Luxemburg og Pannekoek der mente det var. Det eneste Stalin behøvede at gøre var at tage de sidste små skridt til at omdanne det Lenin argumenterde som en 'nødløsning' til en 'dyd' og derefter til hans eget personlige diktatur. Sovjetunionen blev aldrig et 'prolatarisk diktatur' i Marxk forstand.

Netop fordi maxisme IKKE er synonymt med Sovjet 'kommunismen' burde artiklerne her ikke sættes op under hammer og segl (sovjetkommunismen og leninismens symbol). Socialdemokratiske bevægelse er i lige så høj grad et barn af marxismen. Lenin's og Trotsky's antidemokratiske kun-plads-til-et-parti revisionisme var sgu ikke mindre revisionistisk end de verse Socialdemokratiske revisionismer. Der var hele tiden skoler af marxister der forholdt sig kritisk til stærkt kritisk over for leninismen. Julius Martov og Rosa Luxemburg var sgu mindst lige så meget (jeg ville siger bedre) marxister end Lenin og Trotsky.

Det er vigtigt at holde fast i diversiteten i fortolkningerne og forkaste Lenin's uforsonlighed, hvis ikke vi skal ende med at kaste barnet (Karl Marx) ud med badevandet (Sovjetunionens og Leninismens uendelige række af fallitboer).

--Helsned 23. mar 2011, 01:47 (CET)

Kommentar fra 217.74.211.38

Jeg har fjernet følgende kommentar - netop fordi den er formuleret som en kommentar. Kommentarer hører til på diskussionssider. --Palnatoke 13. jan 2006 kl. 10:29 (CET)

Bortklippet kommentar

KOMMENTAR: Ovenstående er én udlægning af begrebet "marxisme", men refererer til et konkret politisk program som Karl Marx opstillede for de mest veludviklede samfund i Vesteuropa. Men marxismen er ikke et politisk program, men derimod en filosofisk anskuelse.

Marxismens filosofiske oprindelse er materialisten Feuberach og dialektikeren Hegel. Feuerbach mente at religion var en afspejling af virkelige materielle forhold (elendighed) i det menneskelige samfund. Marx kritiserede Feuerbach for blot at opstille endnu en fortolkning af verden. I stedet mente han at det afgørende var at få afsløret religionens oprindelse i menneskelig elendighed og heraf opstille et program for et opgør med den menneskelige elendighed. Heraf hans nok mest berømte sætning - den 11. "tese om Feuerbach": Filosoferne har kun fortolket verden forskelligt, hvad det kommer an på er at forandre den.

Marxismen har således mange ansigter. Men først og fremmest er den en teori om hvordan man forstår og forandrer samfundet. Samfundet skal forståes materielt. Der eksisterer uden for menneskets bevidsthed grundlæggende økonomiske relationer, som udgør samfundets materielle basis. De menneskelige forestillinger om samfundet og samfundets ideologisk bestemte indretning, har sine rødder i denne materielle basis. Derfor er det først og fremmest vigtigt at analysere den materielle basis egentlige struktur, for at forstå samfundets politiske indretning og udvikling.

For Marx var de vigtigste økonomiske relationer produktionsforholdene. Under kapitalismen er de afgørende produktionsforhold at nogle få mennesker ejer produktionsmidlerne (kapitalistklassen), mens det store flertal kun ejer sin egen evne til at arbejde (arbejderklassen), og således må sælge denne evne til de som ejer produktionsmidlerne. Ved at kombinere arbejdskraft og produktionsmidler kan der skabes et produkt hvis værdi er større, end den samlede værdi af arbejdskraft og produktionsmidler - merværdien.

Kapitalens iboende drift mod at forøge sig selv skaber en grundlæggende konflikt mellem kapitalisterne og arbejderklassen om fordelingen af merværdien (velfærd og løn contra profit). Denne konflikt er en grundlæggende interessemodsætning iboende i kapitalismen - klassekampen. På grund af ejendomsretten, som sikres af statens voldsmonopol, står kapitalisterne i udgangspunktet langt stærkest i denne kamp.

Marx mener at klassekampen netop er nøglen til forandring. Ved at organisere arbejderklassen i klasseorganisationer som bygger på enhed i kamp kan arbejderklassen føre bevidst klassekamp og opnå en styrke der overstiger kapitalistklassens. Dermed kan der vindes konkrete sejre.

Marxismen har dog et grundlæggende revolutionært perspektiv. Det vil sige at marxismen mener at klassekampen må udmunde i et endeligt opgør med det samfund, som nødvendiggør klassekampen. Det vil sige et brud med kapitalismens ejendomsforhold. Kapitalismen må erstattes af et samfund uden privatejendom, men hvor alle individer står lige i forhold til produktionen. Et sådan samfund kaldes socialistisk.

Inden for den marxistiske tradition er der store strømninger. Det traditionelt vigtigste skel har været mellem socialdemokrater og kommunister. Oprindeligt en splittelse mellem en parlamentarisk strategi og en strategi hvor statsmagten må mødes på en mere militant måde (militant er i den sammenhæng ikke nødvendigvis det samme som voldelig). Den sidste retning er oprindeligt udviklet af Lenin. Inden for leninismen er så igen forskellige grene, hvis hovedteoretikere er Stalin, Trotski og Mao. Inden for den kommunistiske gren har der også været taget opgør væk fra den klassiske leninisme. Inspireret af bl.a. Gramsci, ofte kaldet "eurokommunisme". Den socialdemokratiske strategi kan i marxistiske begreber bedst beskrives som det standpunkt, at vi er bedst tjent ved at opretholde kapitalismen og inden for denne udvikle klassekampen så det er muligt at reformere kapitalismen til gavn for arbejderklassen.

Marxismen deler sig altså idag i tre strømninger. En socialdemokratisk reformkapitalisme og to retninger som er revolutionære i den forstand, at de vil erstatte kapitalismen med socialisme. De to revolutionære retninger deler sig efter deres opfattelse af revolutionens karakter. Leninisterne mener at revolutionen nødvendigvis må have karakter af et meget pludseligt og voldsomt brud, mens den anden strømning tror på en mere gradvis overgang.

Marxisme er altså: 1) En filosofisk retning bygget på materialismen og troen på at verden er dynamisk (også kaldet dialektisk materialisme) 2) En samfundsteori om at et samfund skal forstås via dets materielle basis (også kaldet historisk materialisme) 3) En politisk strategi der baserer sig på klassekampen (og i længden en revolutionær løsning).

Marxisme er ikke en måde at indrette et samfund på. Marxismens karakter kan beskrives med dens modsætning liberalismen, mens socialisme er en samfundsindretning og derfor kan beskrives med sin modsætning kapitalismen.

Andet opslag: [1]

Diskussion af kommentar

Der er meget glimrende stof i kommentaren - det skal bare ikke kastes ind på den måde. --Palnatoke 13. jan 2006 kl. 10:29 (CET)

Bortset fra de to første linjer, synes jeg ikke, der er tale om en kommentar, men en udemærket gennemgang af hvad marxismen handler om. Marxismen er lige netop først og fremmest en filosofisk samfundsteori.--B.A.C. 13. jan 2006 kl. 10:56 (CET) (egentlig skrevet ca. 20 min tidligere)

Jeg kom lidt hurtigt igang...

Jeg skal beklage at jeg kom lidt hurtigt igang. Jeg opdagede først bagefter at der var en særlig kommentar-side. Jeg synes nu det har egenskab af at være andet end blot en kommentar. Jeg forsøgte faktisk at redigere det om så det lignede en slags "alternativ artikel". Men det er også fint at det ligger her, hvis det er sådan det fungerer.

fejl at kategorisere marxismen som ideologi

Jeg mener, det er en fejl, at marxisme nu er kategoriseret som en ideologi. Marxismen er i hvert fald ikke en ideologi i følge sin selvforståelse. Tværtimod kritiserede Marx og mange af marxisterne (fx Louis Althusser) idologierne (liberalisme, kristendom, royalisme, nationalisme) for at være falsk bevidsthed, som skulle fastholde arbejderklassen i selvundertrykkelse. Det er dog efterhånden blevet så almindeligt at klassificere kommunisme og socialisme som ideologier, at det ville være forkert ikke at gøre det. Men ikke marxisme, som ifølge egen selvforståelse er en historisk og økonomisk videnskab, men som i almindelighed vel kan betegnes som filosofi og historieteori.

Det vil i hvert fald være meget uvenligt mod marxismen (og stærkt tendensiøst) at kalde den en ideologi. Mvh. --Snubby 28. nov 2006 kl. 20:31 (CET)

Hvis det skulle vise sig vanskeligt at komme videre med synspunktet via diskussionssiderne, var der den mulighed at udbygge de berørte artikler og dernæst skabe en forbindelse mellem dem med links og henvisninger (== Se også == hvor man kan linke til specifikke afsnit: eksempel). At marxismen så optræder i skabelonen med ideologier, kunne vel dernæst betragtes som en invitation? -- Mvh PHansen 29. nov 2006 kl. 12:08 (CET)

Kritikken skal nok rettes mod artiklen om ideologi: "En ideologi er et system af politiske eller filosofiske ideer. ... En ideologi er en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses, og hvordan samfundet skal opbygges. ... Ordet ideologi er et paraplybegreb, som dækker over opfattelse af ideer, forståelse, meninger og i høj grad værdier." siger den - og det passer da meget godt, også på marxismen. --Palnatoke 29. nov 2006 kl. 12:14 (CET)