Diskussion:Nuuk/Arkiv 1

Tilføj diskussion
Aktive diskussioner
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Nuuk.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Navn?Rediger

Skal artikelsiden ikke være Godthåb, som er det danske navn for Grønlands hovedstad - og ikke Nuuk, som er det grønlandske navn? -- Claus Sørensen 10. sep 2003 kl.22:31 (CEST)

Tja, hvad siger man i dagligdagen? Jeg har brugt Nuuk siden jeg lærte det i folkeskolen, og det er også det oplæserne siger i de grønlandske nyheder på P1. Men hvis opinionen er imod mig, så ændr det tilbage... - Kaare 10. sep 2003 kl.22:35 (CEST)
Er de grønlandske nyheder på P1 på dansk eller grønlandsk?
Har du gået i folkeskolen i Danmark eller i Grønland?
-- Claus Sørensen 11. sep 2003 kl.20:39 (CEST)
Ja, det fik jeg ikke udtrykt klart nok. De omtalte nyheder er på dansk (P1 kl. 18.25 på hverdage), og jeg gik i skole i Danmark.
Jeg har ingen relationer til Grønland overhovedet, men jeg havde muligvis en "moderne" lærer. :-) Men som tidligere nævnt, er det ikke afgørende for mig om der står det ene eller andet. - Kaare 12. sep 2003 kl.18:50 (CEST)
Det danske navn er Godthåb, og ikke Nukk. Jeg kender ingen, der kalder Godthåb for Nukk.
Jeg har igennem de sidste 14 dage overrasket min omgangskreds med spørgsmålet "Hvad hedder hovedstaden i Grønland?" Og pånær en har alle svaret Nuuk. Den sidste var min far, der af en eller anden grund troede det var et trickspørgsmål, og vævede rundt mellem Godthåb og Nuuk. -- Bruger:Wegge 25. apr 2005 kl. 00:19 (CEST)

Jeg har lige (måske lidt forhastet) flyttet artiklen fra Godthåb til Nuuk uden først at bemærke denne diskussion. Jeg mener at Nuuk er det oftest brugte navn på nudansk. Google på dansk giver 54.700 hits til Nuuk og 26.300 til Godthåb. Byrial 30. nov 2004 kl. 20:24 (CET)


Hvis det faktuelle navn er Godthåb, burde artiklen ligge der. Man kan så "Nuuk" som redirect, da det er mere "daglig tale". - Mark jensen 25. apr 2005 kl. 00:33 (CEST)

Vi bør være konsistente og tale dansk.Rediger

Artiklen bør omdøbes til Godthåb med henvisning fra Nuuk. Hvis vi skal bruge grønlandske navne så

1) Fortrænger vi at byen mellem 1721 og 1979 uomtvistet hed Godthåb på dansk, det er lang tid i dansk historie. Og jeg kender (åbenbart i modsætning til andre) mange, der udelukkende bruger bruger de danske navne. Og det er også unge mennesker der læser på universitetet. Ingen af dem kan gennemskue hvad andet end Nuuk betyder.

2) Det er ikke ualmindeligt at bruge nationale navne. Englændere siger Cologne istedet for Køln, franskmænd taler om Aix-la-Chapelle istedet for Aachen og tyskere om Stettin i stedet for Szeszczin simpelthen fordi det er lettere at udtale ord på éns eget sprog. Det er fx også Wiki-politik at sige Flensborg, Hedeby og Dannevirke, ikke Flensburg, Haithabu og Danewerk. Svenskere taler også om 'Köpenhamn' og danskere om 'Lissabon'.

3) Det er fint med grøndlandske navne, som selvfølgelig skal bruges i den grønlandske Wikipedia. Men er jeg den eneste, der ikke kan flydende grønlandsk? Jeg foretrækker at skrive Julianehåb, Holsteinsborg og Sukkertoppen. Nogle danskere vil kunne gætte at Julianehåb også hedder Qaqortoq, at Sisimiut er Holsteinsborg og at Sukkertoppen er Maniitsoq, men det er ikke ret mange. Og endnu færre kan stave det. Men kan NOGEN gætte at Ittoqqortoormiit er Scoresbysund eller at Qasigiannguit er Christianshåb? Det nytter ikke noget at være så politisk korrekte at ingen kan genkende emnerne. Hvad nytter det fx at skrive en lang artikel om Grønland, hvis alle læsere af den er nødt til at sidde og bladre i et kort eller klikke videre hver gang de kommer til et bynavn, fordi det bliver skrevet på grønlandsk i stedet for dansk? Det kan ikke være meningen.

I øvrigt har alle jeg har talt med fx sagt at Kronprins Frederik besøgte Thule, ikke Qaanaaq. Vi siger Thule Air Base, ikke Pitufiik. Og vi siger stadig Diskoøen ikke Qeqertarsuaq. Og i Danmark taler vi om de tvangsforflyttede fra Thule / Dundas, ikke om de tvangsflyttede fra Uummannaq. --Valentin 8. maj 2005 kl. 00:52 (CEST)

Du ved ikke hvor mange ømme ligtorne du træder på med ovenstående kommentar. Men i forhold til Sverige har vi for eksempel lagt os fast på at vi bruger danske navne før 1658, og svenske navne efter. Vi har på stående fod ikke en tilsvarende koncensus omkring grænlandske bynavne, så der er basis for en del skærmydsler i de kommende år. Men jeg vil dog tillade mig at fastholde mit udsagn ovenfor: Næsten alle ved at hovedstaden i Grønland hedder Nuuk. Hvad angår navngivningen af de øvrige byer har du ret. Du kunne for den sags skyld have byttet rundt på Ittoqqortoormiit og Qasigiannguit uden at jeg ville have lagt mærke til det. Så jeg vil ikke advokere for en total omlægning af vores navngivning. Men tilfældet Nuuk er i mine øjne så oplagt at jeg forrtsat vil holde fast på at vi skal bruge det grønlandske navn, og lave en redirect dertil fra Godthåb. -- Bruger:Wegge 8. maj 2005 kl. 01:13 (CEST)

Jo, det havde jeg såmænd en idé om, jeg læser historie. Men mit liv er bare for kort til politisk korrekthed for den politiske korrektheds egen skyld. Alfa og Omega må være tilgængelighed. Jeg besøgte for nylig den litauiske hovedstad Vilnius. Dvs. det er det navn vi kender byen under, men enhver russer / hviderusser (og sikkert også ukrainere) kalder byen for Vilna og enhver polak byen for Wilno. Det anses for helt naturligt og accepteres fint af de lokale, i hvert fald alle dem jeg talte med. Det var en multietnisk by, og selvfølgelig måtte alle da tale deres eget sprog. Sankt Petersborg kaldes på finsk for Pietari. Det er jo også almindeligt i Danmark at kalde Mikołaj Kopernik ved hans tyske navn Nicolaus Kopernikus. Selvom han var lige så meget polsk som tysk bruger ingen danskere hans polske navn. Og tyskere taler naturligt om Kolberg i stedet for Kołobrzeg. Jeg kan godt gennemskue at det er samme by eller at Słubice er den østlige (nu polske) del af Frankfurt an der Oder. Eller at Wrocław tidligere hed Breslau. Men det er da naturligt nok at tyskere taler tysk og polakker polsk. Der ligger heller ikke noget grænsekrav i at polakker kalder Leipzig for Lipsk eller Dresden for Dresna. Eller Rom(a) for Rzym. Det er bare lettere at udtale. Der er 1000-vis af andre eksempler. Eller hvad med Venedig? Vi taler ikke om "Døden i Venezia". Jeg tror også at de fleste danskere har lettere ved at udtale navnet Adam Mickewicz (polsk) i stedet for Adomas Mickevičius (litauisk). Men der er tale om den samme mand (en digter, forfatter til 'Pan Tadeusz'). Eller fornærmer vi hele Rhodos ved at bruge det navn (der er italiensk) i stedet for at skrive det græske Ródos? Selvfølgelig ikke.

Hvad jeg påpeger er blot at det er et faktum, at danskere ikke er specielt gode til grønlandsk og der er intet nedværdigende i at tale sit eget sprog blot man anerkender modpartens samme ret til at tale hans. Der er intet fornærmende i at en tjekke kalder København for Kodaň. Eller over at en tysker siger Apenrade, men så vil jeg også have lov til at sige Flensborg. Det er altså heller ikke fascistisk at skrive 'Malmø', men det ser bedre ud på dansk. --Valentin 9. maj 2005 kl. 01:30 (CEST)


Selvfølgelig siger man Flensborg på dansk. Jeg kommer da fra byen. Og selvfølgelig siger jeg Apenrade når jeg taler tysk. Men det siger jeg blot til de, som forstår ikke udtalen Aabenraa, dvs. gamle folk. Når jeg ved, at jeg taler med en lærd nordtysker, siger jeg Åbenrå, Sønderborg, Haderslev, Tønder, Ribe... - men det er, som sagt, sofistisk sprog blandt lærte folk, eller folk fra sydtyskland, som har ingen anelse om tyske navne for danske steder. Arne List 4. sep 2005 kl. 21:12 (CEST)

Det synes jeg ser rigtigt ud altsammen...Men spørgsmålet er vist bare, om vi i Danmark er begyndt at bruge ordet Nuuk for Godthåb, for så er Nuuk blevet det gængse navn på dansk, så artiklen bør stå under det. Det medfører ikke, at vi skal sætte andre grønlandske byer under deres grønlandske navne --Sir48 (Thyge) 9. maj 2005 kl. 02:19 (CEST)
Svarende til, at vi i dag siger Napoli og ikke Neapel.--Heelgrasper 9. maj 2005 kl. 02:29 (CEST)

Helt korrekt, der er en udvikling i gang i retning af Nuuk. Og en dag dør Lissabon og Venedig nok også, men jeg mener 1) ikke at den er kommet så langt som i eksemplet Napoli eller Firenze (tidl. også 'Florenz'). Jeg mener at Godthåb stadig er det mest almindelige. Jeg stoler ikke helt på at bruge optællinger på Google og lign. for i officielle skrivelser står der Nuuk. Det mener jeg bare ikke er dagligdagssprog (i hvert fald ikke i hele landet.) 2) Jeg synes i øvrigt bare at vi skal være konsistente i stedet for at vælge halvt af hver. -- Valentin 9. maj 2005 kl. 03:10 (CEST)

Hvis du med 'konsistent' mener, at vi ved at bruge Nuuk forpligter os til kun at bruge grønlandske navne, så er jeg ikke enig. Det er også konsistent at sætte artikler under det navn, som vi finder ud af er mest gængs her i "Syddanmark". Google er ikke noget bevis for det - men et indicium, og jeg hælder til det, som du vist kan se. I grunden drejer det sig vel bare om, at man ved opslag skal komme lettest muligt ind til emnet - og når man kommer til det fra både Nuuk og Godthåb, er problemet vel ikke så stort? Mvh --Sir48 (Thyge) 9. maj 2005 kl. 04:31 (CEST)
Jeg mener, at lemmaet skulle være Nuuk, fordi det er navnet nu efter 1979. I skolen har jeg selvfølgelig lært "Godthåb" (jeg er tysker og gik til skolen der), men Nuuk er det nuværende officielle navn. Hvad betyder ordet "Nuuk" forresten? Hvis det skulle betyde "Godthåb", så kunne vi diskutere igen på nogen grundlag. :-) - Arne List 4. sep 2005 kl. 21:03 (CEST)
For mig er det ikke så relevant, hvad artiklen hedder, når blot man havner ved samme artikel, uanset, om man skriver Nuuk eller Godthåb i søgningen. Men jeg vil da gerne fortælle, at Nuuk på grønlandsk betyder "næsset", og bydelen Nuussuaq betyder "det store næs".
Åh tak, så skulle man skrive det i artiklen. Jeg mener nemlig, at det er en stor forskel til Tórshavn-Thorshavn, Klaksvík-Klaksvig, etc., hvor navne har den samme etymologi. Færøerne er egentlig et god eksempel, fordi færøsk er jo også et skandinavisk sprog. Men idag er det normalt at akceptere overalt i danske tekster de færøske navne af byerne og bygderne. Eller Gjógv-Gjov: Har "gjov" nogen betydning i det danske sprog? På færøsk hedder Gjógv kløft, og det er blandt de første ord, man lærer, når man lærer færøsk. Hvor stor er forskellen så, hvis det drejer sig om grønlandsk? Jeg mener, det er god skik også med hensigt til de grønlænder og færinger, som bor i Danmark, at benytte deres talemåde og spille ikke "koloniherre". Det samme gælder - mener jeg også for Aabenraa, at man tilmindst siger, at tyskerne kender det som Apenrade. Selvfølgelig er i denne tilfælde tale om en by i Danmark og derfor er Aabenraa lemmaet (ok, det "forkerte" Åbenrå, men dét diskuterer jeg dér ;-) Arne List 5. sep 2005 kl. 09:41 (CEST)


Der findes et officielt stednavnenævn i Nuuk: Oqaasileriffik Kunf
Intressant diskussion. BTW, jag kommer också från (södra) Slesvig-Holsten; jag, och många här, vet att byn heter Aabenraa på danska och Apenrade på tyska; men jag och +/- alla tyskar som jag känner brukar det tyska namnet (på tyska naturligtvis). Och jag är yngre än Arne. :) Också i Schleswig-Holstein-Magazin (ett tv-program) säger de t.ex. Tondern när de talar om Tønder. Men egentligen är jämförelser inte så viktiga -- man måste varje gång undersöka vad det är som är verkligt i bruk idag i de olika språken. T.ex. finns ingen rationell grund varför man på tyska säger Kopenhagen och inte København, men Zagreb och inte Agram. Vi säger det så, punkt. (Tut mir leid, spreche kein Dänisch, und mein Schwedisch ist auch nicht toll.) -- Some buddy

Den grønlandske radioavis d. 15. september 2005 skriver:Rediger

Grønlandske navne, tak Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kan lige så godt vænne sig til at sige Kangerlussuaq, Ilulissat, og det der er sværere, hvis han vil tale med om grønlandske lokaliteter og samtidig følge officielt sprogbrug. Det skriver DR Online. Søren Espersen har spurgt statsministeren, om han er enig i, at det af både kulturelle og historiske grunde er vigtigt at holde fast i både de danske og grønlandske stednavne, så for eksempel Grønlands hovedstad i alle officielle skrivelser omtales som Nuuk og i parentes Godthåb. Men det mener statsministeren ikke. Som hovedregel mener han tværtimod, det er naturligt, at vi følger den sproglige udvikling i Grønland.

[1]

GodthåbRediger

Som Valentin mener jeg, vi skal bruge det danske navn, Godthåb. Clausul 25. jul 2006 kl. 18:48 (CEST)

Jeg synes også byen bør hete Godthåb. Det er dens danske navn. Det ser ut til at de fleste er enige, og jeg har derfor flyttet artikkelen. Moskovitt 1. jan 2007 kl. 20:00 (CET)

Ændringen er hermed ført tilbage, da man ikke bare "flytter" en artikel med en omstridt titel efter forgodtbefindende. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. jan 2007 kl. 20:21 (CET)
Ifølge Wikipedia:Navngivning har man valgt at kalde artiklen Godthåb på den danske Wikipedia. Artiklen bør derfor flyttes tilbage til Godthåb. Sakkura 19. jul 2007, 20:41 (CEST)
Enig. Artiklen siger også "på dansk Godthåb" og i Infoboks by står der Godthåb som dansk navn. Clausul 21. jun 2009, 22:21 (CEST)


Hovedstad?Rediger

De steder i teksten, hvor Godthåb omtales som Grønlands hovedstad bør efter min mening ændres til hovedby.

Grønlands hovedstad er (ligesom Færøernes) København, idet Grønland ikke er et selvstændigt land med egen hovedstad - jævnfør i øvrigt definitionen på artiklen hovedstad. Hovedstad omfatter ikke selvstyrende områder, men kun suveræne stater.

Hvad mener I? 22. jun 2007, 03:44 (CEST)

Lad os tage diskussionen én gang for alle – se Diskussion:Grønland#Hovedstad? --C960657 23. jun 2007, 12:20 (CEST)


Om uddannelse i Grønland/NuukRediger

Hvem har dog skrevet at næsten alle uddannelsesinstiditioner, med undtagelse af søfartsskolen i Paamiut, ligger i Nuuk? Hvad med Bygge- og anlægsskolen/HTX i Sisimiut. levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Handelsskole og gymnasiet i Qaqortoq. Gymnasiet i Aasiaat. Afis-skolen i Narsarsuak. Bare for at nævne dem jeg lige kan huske i hovedet... MVH Jannick Rosenlund - Tidligere handelsskolelærer i Qaqortoq (skrev 80.251.195.1 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Nu er Wikipedia så vidunderligt konstrueret, at der er ikke er noget, som forhindrer dig i at rette de ukorrekte oplysninger :-) --Froztbyte 24. mar 2008, 22:06 (CET)

Uddannelsesinstitutioner i NuukRediger

Det er vist ønskedrømme fra borgmesteren i Nuuk`s side at alle uddannelsesinstitutioner, på nær søfart- og fiskeriskolen i Paamiut, skulle ligge i Nuuk. Bygge- og anlægsskolen ligger i Sisimiut Fiskeindustriskolen ligger i Maniitsoq Handelsskolen i Qaqortoq Levnedsmiddelskolen i Narsaq Socialpædagogisk i Ilulissat Mine/entreprenørskolen i Sisimiut


Grønland har nu selvstyreRediger

Dette er et indlæg til en gammel historie. Når grænser og dermed sproggrænser flyttes, er det naturligt, at der sker et navneskift. I Nordslesvig/Sønderjylland, under den tyske tid indtil 1920, hed Aabenraa (Apenrade). Således også i Grønland (Kalaallit Nunaat) der i 1979 fik Hjemmestyre, og i 2008 Selvstyre. De har eget flag. Nuuk er hovedstaden. Vil man være sikker på at alle forstår det, kan man skrive/sige den grønlandske by/bygd efterfulgt af det danske ord. Problemet for danskere er, at det er svært at udtale og skrive grønlandsk uden fejl. Hvad hed stedet Godthåb før danskerne kom til øen for flere hundrede år siden ? Så hold jer til de grønlandske navne som overskrift. Så kan artiklen starte med det grønlandske navn, efterfulgt af en parentes med det danske navn. Med venlig hilsen Bjørnen

UntitledRediger

Tilbage til siden »Nuuk/Arkiv 1«.