Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Ondskab er et hamrende svært emne, og bl.a. derfor en rigtig god ide at have en artikel om. Det er meget nemt at forfalde til personlige synspunkter og lommefilosofi her og det man synes, man bare véd. Efter min mening er det derfor helt afgørende at få kildehenvisningerne med frem i forgrunde fra starten af her. --Jens Winther 11. maj 2005 kl. 10:44 (CEST)

Jeg kan se at du har slettet den foregående tekst, og erstattet denne med behandlingen af et udelukkende psykologisk begreb om ondskab i brødteksten. Det er klart at videnskaben er vigtig at få ind i denne sammenhæng (hvis psykologerne da er enige), men der er mindst to andre vinkler, som er uendgåelige, nemlig den religiøse og den filosofiske (og måske desuden nogen eksempler på ondskab i kunst). Siden du har slettet en standard filosofisk kritik/diskussion af ondskabsbegrebet, og i stedet hoppet direkte til årsagsforklaringer og definition, så vil jeg først have på det rene, om du synes andre vinkler har deres plads her, eller om vi bliver nødt til at gå efter en flertydig titel. --Anjoe 11. maj 2005 kl. 12:29 (CEST)
Jeg mener helt sikkert, at vi i første omgang skal holde de forskellige vinkler i den samme artikel, og kun gå til flertydigher når/hvis det bliver for snirklet og uoverskueligt. Jeg er i øvrigt meget spændt på at se, hvordan lige netop denne artikel vil udvikle sig. Selv regner jeg med at bore mig længere ned i emnet i de kommende uger. --Jens Winther 11. maj 2005 kl. 12:40 (CEST)
Jeg har et par kritikpunkter til dig:
  • "Man vil kun sjældent støde på nogen, som ved deres fulde fem vil begrunde en handling med at "det gør jeg, fordi jeg er ond"" - her udelukker du fx satanister, eller rettroende lutheranske for den sags skyld. Luther mente at mennesket ikke kunne gøre andet end onde ting uden Gud. (Mht. til kunsten er dette forresten et replikskifte fra filmen "Adams æbler", hvorfor gør du det her? - fordi jeg er ond, og der er ingenting du kan gøre imod det!)
  • "Den patologiske forklaring" - for psykologien er alle forklaringer vel patologiske, siden der er tale om en videnskab med et fysiologisk grundlag.
  • "At mennesket er iboende ondt (Sigmund Freud kaldet mennesket en morderisk rotte)." - her lister du den iboende ondskab under "enkeltårsager", hvilket er absurd. Hvis man i sin natur er ond, så er andre årsager til ens ondskab underordnede. Desuden: Freud var ateist, så jeg tror ikke på at han troede på absolut iboende ondskab (han er et dårligt eksempel).
  • "At tilskrive en hel nation psykopatalogiske træk a la "alle tyskere, serbere, hutu'er/tutsi'er [indsæt selv folk der skal lægges for had] lider af vrangforestillinger, forfølgesesvandvid, mistænksomhed og misundelse"." - skulle det være en årsag til ondskaben, at den er kollektivt tilskrevet af et andet folkeslag?
  • Jeg vil give Sten Porse ret i at den "Socialpsykologisk bestemmelse" du kommer op med godt kan kritiseres. Jeg kunne desuden godt tænke mig at du citerede denne passage direkte, uden omskrivelser, så vi kan undgå de 'personlige synspunkter' som du omtaler. --Anjoe 11. maj 2005 kl. 13:11 (CEST)
Svar til Anjoe
  1. "Fordi jeg er ond" -> Teksten i artiklen udelukker dem jo rent faktisk ikke; "kun sjældent" er ikke det samme som "aldrig nogensinde overhovedet". Men jeg vil nu nok alligevel mene, at det er sjældent at støde på satanister og rettroende (ortodokse (?)) lutheranere. Jeg vil på den anden side ikke udelukke, at det kan ske. Hvordan fletter vi så det ind i teksten?
  2. Patologien -> det er de omtalte socialpsykologers egen betegnelse.... har du en bedre? Meningen er at "parkere" årsagen/ondskabens rødder i en fysisk deformitet, altså sige "nåmen det var osse bare fordi hans hjerne var "overtaget" af en svulst", ånde lettet op og så ikke søge videre forklaringer.
  3. Enkeltårsager -> det er muligt, at "enkeltårsag" er et dårlig ord (se osse næste svar). Meningen er, at forklaringerne er urimeligt forenklende og i en eller ande forstand "designet" til at stoppe videre granskning af de onde handlingers udspring. "Iboende" er måske også uheldigt valgt (jeg ved ikke, hvor Freud menet ondskaben "sad" i den "morderiske rotte"). Kender du til et andet ord, som Freud ville sætte pris på?
  4. Tilskrivning til nationer -> det er nok ordet "årsager", der er problemet igen. I den oversigt jeg bygger på kaldes det ikke "årsager" med "rødderne til menneskets ondskab". Er "rødder" et bedre ord en "årsag" eller er der et tredje, bedre bud?
  5. Kritik af bestemmeslen -> Men selvfølgelig kan den kritiseres! Det kunne være godt, hvis det blev på en måde, som gjorde artiklen bedre. Citatet du efterlyser (træk vejret, der er langt til næste komma): "Forsøgsvist kan man afgrænse onskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder og hvis formål der er, at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem det går ud over." (Kuschel m.fl., Indledningen, side 17, linie 13-17 (det slutter lige over midten af siden (og det er kursiveret)). --Jens Winther 11. maj 2005 kl. 14:29 (CEST)
Hej Jens!
Det er meget prisværdigt, det du er i gang med, det skal der ikke rejses tvivl om.
Jeg kan fortsætte dér, hvor Anjoe slipper, for vi var åbenbart i gang på samme tid med omtrent det samme: Det virker, som om det er din (eller din kildes) mening, at ondskab alene skal forstås som udslag af den målrettede, onde handling eller i hvert fald den målrettede, onde hensigt. Mit spørgsmål lyder: Er det ikke også ondskab, når en handling - som spin off - medfører lidelse for andre, selv om man udelukkende har handlet ud fra hensyntagen til egne behov? Altså kort sagt: Er ondskab altid udtryk for ond vilje, eller findes der en ondskab, som skyldes mangel på (god) vilje i det afgørende øjeblik?
En anden vinkel er den religiøse: Hvor kommer ondskaben fra? Arvesynd, Djævelens værk, eller Guds fristelse?
Mvh.--Sten Porse 11. maj 2005 kl. 12:37 (CEST)
Sådan som jeg forstår min kilde (som jeg stadig er i gang med at læse), kan man ikke tale om ondskab uden intentionen om at ville volde ondt. Men derfor kan éns handling jo godt have skæbnesvangre konsekvenser for andre. Et eksempel (grebet i luften): Er det en ond handling at være den, der utilsigtet starter den lavine oppe nær toppen af bjerget, som øjeblikke senere udraderer et uskyldigt skiselskab længere nede? --Jens Winther 11. maj 2005 kl. 12:48 (CEST)

Jeg erkender (og beklager), at jeg vist gik lige lovlig hårdhændet til værks i første omgang. Det var ikke min mening, hvilket man muligvis kunne få indtryk af, at tage patent på, hvad der skal/ikke skal stå i denne artikel. Jeg har nu lavet endnu en voldsomt stor omrokering, som 1) genindfører en del af indholdet fra artiklen, som den så ud inden jeg begyndte at rode og 2) omstrukturer den, så det i mine øjne bliver mere lige til for det første at få overblik over indgange til emnet og for det andet at tilføje indhold i det "spor", som man nu måtte have indsigt i, det være sig filosofi, psykologi, religion eller kunst (eller noget relevant femte, sjette, osv.).--Jens Winther 13. maj 2005 kl. 16:36 (CEST)

Tilbage til siden »Ondskab«.