Diskussion:Reduktionisme

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg har tilladt mig at sætte et {{QA-afsnit}} ind mhb. på følgende tekst:

  En reduktionistisk model for erkendelse af verden kan - i teorien - se sådan ud:
  1. objekt --> 2. dekonstruktion --> 3. detailanalyse -->
  4. syntese (ved induktion) --> 5. deduktion -->
  6. rekonstruktion (viden om objektet)
  Eller i praksis f.eks. sådan:
  1. drøm --> 2. opsplitning af hjerneaktivitet -->
  3. undersøgelse af neurotransmitterbalance under drømmesøvn -->
  4. afhandling om påviselige dopaminsvingninger under drømmesøvn -->
  5. hypotese om sammenhæng mellem hjernens kemi og drømme -->
  6. medicinsk behandlingsmetode for mareridt

Problemet er måske ikke så meget selve opstillingen af især den 'praktiske' metode, men 1) at der her omtales en videnskabelig metode og ikke en erkendelsesteori. 2) At ordene der bruges under den 'teoretiske model' er så filosofisk "inficerede", at misforståelser ligger lige for. Fx er dekonstruktion en nyere filosofisk metode for sig, ligesom 'syntese' betegner en modsætning til analyse, som det er problematisk at bruge indenfor reduktionisme, hvor pointen vel netop er, at kun analysen er nødvendig. 'Objekt' er måske lidt for bredt, og 'rekonstruktion' ved jeg ikke, hvad skal betyde i denne sammenhæng. En lign. opsætning hører desuden snarere til under videnskabelig metode. (Jeg er ked af det Steen). --Anjoe (Anders) 17. jun 2005 kl. 20:59 (CEST)

Jeg undrede mig også over opstillingen, da jeg var forbi artiklen, fordi den lige så godt kunne beskrive Descartes filosofiske model for videnskabelig metode. Jeg skævede iøvrigt også lidt til sætningen: "den forudsætter, at man kan opbygge erkendelse af verden ved at sammenstykke detailviden til større synteser". Forudsætter reduktionismen, at man altid kan lave syntese efter at have reduceret noget? Man kan jo godt reducere et vækkeur til tandhjul uden at kunne samle dem igen. --Sir48 (Thyge) 17. jun 2005 kl. 21:09 (CEST)

Til Anders

Der er bestemt ikke noget at være ked af (i hvert fald ikke overfor mig), for jeg erkendte lige fra begyndelsen, at dette ligger uden for mit egentlige vidensfelt. Denne artikel er netop et godt eksempel på, hvordan Wikipedia håndterer problematiske beskrivelser.

Til Tyge

Jeg er glad for din urværksymbolik, for jeg bilder mig ind, at den er yderst karakteristisk for reduktionismen. Har jeg ret i, at den fint kan bruges om mekaniske forhold, men at den bliver problematisk, når det drejer sig om biologiske, økologiske eller psykologiske sammenhænge?

Mvh.--Sten Porse 18. jun 2005 kl. 15:29 (CEST)

Hej Steen. Om reduktionismen bliver reelt problematisk i de nævnte sammenhæng er et stort spørgsmål. Jeg var sidste år tilhører på en kongres om emergens, hvor det bl.a. blev diskuteret om biologiske termer uproblematisk kunne oversættes til kemiske, der igen kunne oversættes til fysiske. Det viste sig dog, at selv den sidste overgang åbentbart ikke var løst teoretisk endnu! Det er dog klart, at ligegyldigt, hvor mange problemer der er for reduceringsprojektet, så kan videnskabsmænd (m/k) godt rent filososfisk set kan være reduktionister, dvs. tro på at det en dag vil lykkes og at verden i alle tilfælde (metafysisk/metavidenskabeligt) består af uddelelige størrelser og principper, hvorudfra alt kan deduceres. --Anjoe (Anders) 18. jun 2005 kl. 16:36 (CEST)