Diskussion:Rigsdansk

Rigsdansk er meget forskelligt fra det danske skriftsprog

Ja, talesprog og skriftsprog er to forskellige ting.

Hvis det skal være mere end en trivialitet, bør påstanden uddybes.

Sebastjan 27 jan. 2004 kl. 09:50 (CET)

rigsdansk hvor

Hvor i Danmark (område) tales det som kommer nærmest rigsdansk

Aggerkysten i sydnorge.

Skånske indflydelser i rigsdansk?

Artiklen indeholder i dens nuværende ordlyd påstanden:

Historisk betragtet er rigsdansk den dialekt, der taltes af borgerskabet i København, og det er en dialekt, der primært er baseret på sjællandsk, men med nogen påvirkning fra skånsk.

Det sidste overrasker mig en del. Kan nogen oplyse mig med hensyn til, hvilken særlig skånsk påvirkning, der skulle være at finde i rigsdansk? /Pinnerup 27. apr 2007 kl. 01:53 (CEST)

Har det vært tale om større reformer i det danske skriftspråket?

Spørsmålet kommer som dere sikkert ser fra en nordmann. Jeg sitter og oversetter en del artikler om danske dialekter. Lærer en del som jeg ikke visste, som at man også i Danmark har dialekter med tre kjønn. Det interessante synes å være at man her har til dels motsatte artikler av i norsk. På norsk har man "ei" foran hunkjønn, som i "ei jente" ("en pige på dansk), mens man i hankjønn har "en", som i riksdansk, f.eks. "en gutt" ("en dreng"). Men nå ser jeg at for eksempel fynsk har former som [i må'] og [æn kown], altså nærmest det motsatte av det norske "en mann" og "ei kone".

Men det var altså en liten avsporing. Spørsmålet var altså om det har vært snakk om å reformere det danske skriftspråket? I så fall i hvilken retning? Mener å ha lest at man ønsker ei tilnærming til svensk? --Oddeivind 9. jun 2008, 08:15 (CEST)

Gl. spm., men jeg svarer alligevel. Nej, Dansk Sprognævn er ret konservative, når det gælder de centrale elementer i retskrivningen. Holdningen er, at kontinuiteten til tidligere tiders sprog er vigtigere end et talesprogsnært skriftsprog. Så der er ikke udsigt til en stor retskrivningsreform - kun småjusteringer. Ideen om en tilnærmelse til svensk har været død de sidste ca. 40 år. Før det var der lidt snak om fx brug af svensk/norsk tællemåde. Vh--X 25. okt 2011, 21:35 (CEST)