Diskussion:Sneglehøj

Seneste indlæg: for 6 måneder siden af Danskebjerge i emnet Andre høje med rundede stier

Andre høje med rundede stier redigér

Af de oldtidsgrave, jeg har set, har Klekkendehøj på Møn haft den mest overbevisende sti, forstået på den måde at også fagfolk argumenterer for, at "etagen" rundt om højen er fra oldtiden. Der er dog ikke som sådan tale om en sneglegang, da den ikke fører mod toppen.

Andre "sneglehøje" virker som nyere tiltag. Fx højen i Skjoldenæsholm, som jeg klart anser for et 1600- eller 1700-tals-anlæg, i lighed med sneglehøjen i Fredensborg. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der har været en bronzealderhøj nedenunder, men beliggenheden virker i så fald lidt mystisk.

På listen savner jeg Kong Hothers Høj, der befinder sig indenfor kirkegårdsmuren i Hårlev på Stevns. Der er i al fald stier opad højen, og så vidt jeg erindrer, knyttes stierne til ældre tider. Men hvis det er et krav til en sneglehøj, at den skal være fra bronzealderen, så opfylder Kong Hothers Høj ikke dette, da der antageligt er tale om en høj fra vikingetiden.

Danskebjerge (diskussion) 10. okt. 2023, 13:44 (CEST)Svar

@Danskebjerge Hothers Høj ved Hårlev Kirke ser for mig ikke umiddelbart ud til at være en "sneglehøj". Hjart (diskussion) 10. okt. 2023, 19:25 (CEST)Svar
Nej, det kan være, at min erindring om, at stien på Kong Hothers Høj går rundt og op til toppen ikke er helt præcis. Men spørgsmålet er vel også, om det er stiernes form, der er interessant her, eller deres oprindelse og funktion. Klekkendehøjs sti har interessante egenskaber, men kan ikke komme på listen, fordi den ikke går til toppen - det er da lidt ærgerligt/spøjst. Derimod er flere af stierne på listen (også Reerslev) uden tvivl anlagt i nyere tid, og jeg ved ikke, hvad man skal bruge det til?
Men i øvrigt vil jeg pege på følgende gravhøje med stier: Hohøj ved Mariager (jeg ved ikke, om det er en nyere sti), Gyngehøj ved Edelgave Gods samt Låddenhøj i Roskilde. Danskebjerge (diskussion) 18. okt. 2023, 12:36 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Sneglehøj«.