Diskussion:Sociolingvistik

Sprogsociologi redigér

Mht. [1]. Der synes at være forskellige opfattelser om sociolingvistik er synonymt med sprogsociologi. [2] skriver "makrosociolingvistik, også kaldet sprogsociologi", på svensk: "språksociologi, även, med en oftast synonym benämning, sociolingvistik" [3]. — Fnielsen (diskussion) 27. dec 2017, 23:07 (CET)

Sprogsociologi er ikke det samme som sociolingvistisk. Sociolingvistikkens emner er sproget og hvordan sproget påvirkes af sociale sammenhænge og kategorier, sprogsocologiens emner er samfundet og hvordan sproget spiller en rolle i samfundet. Der er overlap mellem de to, men de har forskellige disiplinære historier og forskellige tidsskrifter. Sociolingvistikken udvikledes hovedsageligt af William Labov og John Gumperz, hvorimod sprogsociologien udvikledes af Joshua Fishman baseret bælandt andet på ideer fra Einar Haugen. Jeg har efter femten år i sociolingvistikkens verden aldrig hørt ellerlæst dem benyttet som det samme, eller "makrosociolingvistik" som værende det samme. Det kan være de gør det på svensk, men man gør det ikke på engelsk og så vidt jeg ved heller ikke på dansk. Ideen om makrosociolingvistik overfor mikrosociolingvistik er heller ikke så vidt jeg ved en der bruges ret meget idag - og kilden er over fyrre år gammel - og sociolingvistikken udvikledes sidst i 60'erne. Maunus (diskussion) 28. dec 2017, 18:56 (CET)
Jeg har ingen videre erfaring i sociolingvistik, men Den Store Danske skriver: "Der skelnes mellem makrosociolingvistik, også kaldet sprogsociologi, og mikrosociolingvistik, også kaldet variationslingvistik." [4]. Den artikel er skrevet af Frans Gregersen som vel er lig med Professor Frans Gregersen, Københavns Universitet. Blandt hans primære forskningsområder er "Sociolingvistiske analyser af dansk tale- og skriftsprog" [5].Der må vel derfor være tale om en af de centrale danske kapaciteter i sociolingvistik der sætter lighedstegn mellem makrolingvistik og sprogsociologi. — Fnielsen (diskussion) 29. dec 2017, 09:09 (CET)
Ok, så findes skellet på dansk som på Svensk - Frans Gregersen er ihvertfald den mest pålidelige kilde for sociolingvistik i Danmark. Men jeg synes det er besynderligt fordi Fishman (som opfandt begrebet makrosociolingvistik) skelner imellem makrosociolingvistik og sprogsociologi. Især er det mærkeligt fordi makrosociolingvistik indeholder dialektologi - som slet ikke er en del af sprogsociologien. Det er også efter min mening lidt problematisk når Gregersen (som er variationssociolingvist af den labovske skole) sætter lighedstegn mellem sin egen tradition og "mikrosociolingvistik" som for mig at se også indeholder den Gumperzke interaktionelle skole der faktisk er endnu mere mikro-orienterede end labovianerne. Jeg tror måske vi skal skrive at nogle anser sprogsociologi som værende det samme som makrosociolingvistik og andre skelner, for at være helt præcise.Maunus (diskussion) 30. dec 2017, 11:26 (CET)

Køn og sprog redigér

Sociolingvistikken beskftiger sig ganske rigtigt med sproglige forskelle imellem kønnene. Men det er ikke en sproglig forskel om kvinder skriver om madlavning og mænd om computerspil - det er en social forskel uden lingvistisk relevans (med mindre de også skriver på forskellige måder og det gør de men det var ikke det studiet studerede). Desuden var kilden en lav kvalitets blog, og den var ikke et sociolingvistisk studie men et studie i computeranalyse af blogs - så det er original forskning at påstå at den skulle være relevant for denne artikel. Der er en kæmpe sociolingvistisk literatur om kønsforskelle, så det er slet ikke nødvendigt at inkludere så små og tangentielle kilder eller deres konklusioner i denne artikel - den skal snarere baseres på den relevant literatur inden for feltet. Maunus (diskussion) 28. dec 2017, 19:07 (CET)

Mht. redigeringen: "Desuden var kilden en lav kvalitets blog". Det er uklart for mig hvad der hentydes til. Mining the Blogosphere: Age, gender and the varieties of self–expression er udgivet i First Monday. Er det den artikel? First Monday er ikke en blog men et videnskabeligt tidsskrift og er kvalitetsmæssigt sat på det højeste niveau i den danske bibliometriske forskningsindikator (BFI=2). Jeg mener det er en udmærket artikel. Følger man Google Scholar så er artikel citeret 182 gange [6]. Den kan næppe puttes i gruppen "små og tangentielle kilder". Studierne der referer artiklen synes også at være ganske relevante. — Fnielsen (diskussion) 8. jan 2018, 19:01 (CET)
Den handlede ikke om sociolingvistik. Prøv lige at tænk på at formålet her er at skrive en introduktion til emnet. Det er på ingen måde en kilde der er relevant for en introduktion til sociolingvistik på få hundrede ord. Den ville heller aldrig blive citeret i en tekstbog om sociolingvistik. Vi bliver lige nødt til at se på den store sammenhæng, og hvordan man rent faktisk skriver en dækkende og sammenhængende introduktion til et komplekst emne. Maunus (diskussion) 8. jan 2018, 22:12 (CET)

sprogsociologi og sociolingvistik redigér

I artiklen får man - læseren, jeg - det indtryk at

  • sociolingvistik beskriver hvordan sociale faktorer påvirker sprog og sprogbrug
  • sprogsociologi beskriver hvordan sproglige faktorer påvirker samfundet

Billedet går igen på engelsk wiki en:Sociology of language

  • society in relation to language (Sociolinguistics)
  • language in relation to society (Sociology of language)

Personligt forstår jeg det ikke, og jeg er heller ikke lingvist. Jeg synes det ligner en dialektik der er gået awry. Men nede i detaljerne af de respektive vidensfelter er det måske mere tydeligt hvordan sociolingvistik ikke er sprogsociologi. Og det er vel så min pointe hér: I en kortfattet opsummering er det ikke fair at stille de to termer/vidensfelter overfor hinanden - og hvis det skal være fair, så er det bedre at betone ligheden, implicit at det for begge vidensfelter må (MÅ) være et must at sociale faktorer påvirker sprog og sproglige faktorer påvirker samfundet.

Det er nok netop eksemplerne i artiklen der har fået mig til tasterne: altså at sprogsociologien beskæftiger sig med

sprogpolitik, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethed
  • sprogpolitik, er nærmest entydigt - undtaget en antageligt meget lille socialelite - en social faktor
  • sprog og uddannelse; dvs. hvordan enkeltindividets reele sprogsituationer påvirker hans eller hendes valg af uddannelse .. eller ..??
  • sprog og etnicitet, kultur - ??
  • flersprogethed, er afgjort noget der må referere til et enkeltindivid, mao. hvordan et samfund tager sig ud når samfundets deltagere er flersprogede? Eksempelvis fænomenet 'Via University College' der vel må være noget samfundsmæssigt noget vis-a-vis den antagelse at de fleste danskere behersker det engelske sprog.

Men selvom jeg med nød og næppe tror jeg forstår hvad flersprogethed relatio sprogsociologi kan betyde, så er der en overvægt af forhold der virker snarere forvirrende. Sechinsic (diskussion) 31. dec 2017, 17:25 (CET)

Jeg forstår ikke helt din undren? Det virker på mig som om du godt forstår at sprogsociologi er en slags sociologi/samfundsvidenskab der særligt ser på hvordan sproglige faktorer og problemstillinger spiller forskellige roller i samfundet, hvorimod sociolingvistik er en gren af sprogvidenskaben der beskæftiger sig med hvordan sprogets sociale kontekst påvirker vores måder at bruge sproget på - f.eks. hvorfor bestemte udtale varianter breder sig i et samfund af talere, hvordan høflighed indkodes i sprogets grammatik, eller hvordan sprogbrugere bruger særlige udtaleformer eller udtryk til at udtrykke deres sociale identitet. Emnet for sociolingvistik er sproget. Emnet for sprogsociologi er samfundet. Bortset fra dem der altså ser sprogsociologi som makrosociolingvistik og studiet af specifikke sproglige faktorer som "mikrosociolingvistik", sådan som Frans Gregersen åbenbart gør. Maunus (diskussion) 1. jan 2018, 13:03 (CET)
Hej Bruger:Maunus. Denne diskussions-side, og de nylige frem- og tilbage-redigeringer er lidt spredt, men jeg vælger at svare på dine sidste redigeringer hér.
Du tilbageførte min redigering med begrundelsen
det er simpelthen ikke det som sociolingvistik er
Min redigering omfattede en del syntaktisk fnidder under artiklens to sektioner, og da jeg ikke selv aner nogetsomhelst om emnet kan det jo være dér - i disse to sektioner - fejlen har befundet sig. Mit udgangspunkt for redigeringen var (og er) sproglig, forstået meget jordnært som en forbedring af læseoplevelsen. Og der er altså nogle snørkler i teksten der rimeliggør en sådan redigering.
Under sektionen "Sproglig variation og Sociale grupper":
    • Sproglig variation og Sociale grupper
burde være Sproglig variation og sociale grupper
    • socialegrupper
burde være sociale grupper
    • at stavelsesfinalt r tydeligt
burde være at udtale stavelsesfinalt r tydeligt
Mere spidsfindigt er det at korrigere det der vel må gå for at være eufemismer, men for mig at se ikke særligt elegante eufemismer:
    • arbejderklasse kontekster og arbejderklasse udtale
Da sektionen iøvrigt ikke er særlig lang, og de sproglige snublesten af den grund så meget desto mere fremtrædende, gav jeg mig til at omformulere flere sætningsstræk, istedet for bare at rette grammatikken. Denne 'logik' kan jeg også kort forklare som en redigering af stærkt meningskomprimerede sætninger. Jeg har faktisk ikke noget mod meningskomprimering, men det er også betinget en meget høj syntaktisk standard - dvs. ingen stavefejl, (helst) ikke nogen eufemismer og ikke nogen atypisk ortografi - medmindre selvfølgelig det netop er disse elementer der muliggør meningskomprimeringen, og isåfald er komprimeringen nok betænkelig. På den anden side, hvis man ved hvad man skriver om kan det være ligeså godt at bruge noget tid på at skrive et par sætninger mere, i en mere afslappet stil.
Og apropos dét, så redigerede jeg også to sætnings-afsnit (ialt 3 sætninger) der stod i introen, ned til en nyoprettet sektion "Mikro- og makro-sociolingvistik". Som jeg har forstået tematikken drejer det sig i al væsentlighed om at sociolingvistikken kan opdeles i mikro og makro versioner, med streg under kan. Alene det er en fortrinlig grund til ikke at nævne det i indledningen. Hertil kommer at opdelingen ikke er problemfri, specifikt angående Gregersen's standpunkt.
I de to sætnings-afsnit der nu var flyttet til den nye sektion "Mikro- og makro-sociolingvistik" var der også syntaktisk fnidder:
    • sprogsociologi som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethed
blev ændret til sprogsociologi som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, flersprogethed, sprog og uddannelse, og etnicitet, og kultur
Men jeg skal også medgive der ikke er den store forskel. Sætningen er en katekisme, en formaliseret ordrække der ikke giver nogen mening medmindre man i forvejen altså kender meningen.
Det er netop denne katekisme som jeg jo har forsøgt at kritisere, eller altså formidlingen af det som jeg gætter på er meningen bag katekismen. Jeg er lidt glad for du mener jeg har forstået så nogenlunde forskellen mellem sprogsociologi og sociolingvistik. Men så overser du jo min undren over katekismen? Pointen er, som nævnt ovenfor, at de to sætnings-afsnit ikke passer ind i introen og underforstået at en nærmere uddybning af meningskomprimeringen ville være en fordel.

det er simpelthen ikke det som sociolingvistik er redigér

Det du sigter til er mest sandsynligt nok den indledende sætning jeg tilføjede:

Sociolingvistik er studiet af forskellige sproglige aspekter i det sociale liv

Jeg synes faktisk stadig det er en udmærket formulering, og da du ikke har vist direkte hvad din begrundelse sigter til, og endda :) mener jeg godt forstår..sociolingvistik er en gren af sprogvidenskaben der beskæftiger sig med hvordan sprogets sociale kontekst påvirker vores måder at bruge sproget på så håber jeg du vil uddybe dit standpunkt.

(Iøvrigt har jeg overset at wikilink'et sprogsociologi linker til 'sociolingvistik' - men det er måske nogenlunde rimeligt forsåvidt at 'sprogsociologi' ikke er beskrevet andetsteds.) Sechinsic (diskussion) 5. jan 2018, 18:12 (CET)

Formuleringen er fin, men det er bare ikke det som sociolingvistik er eller gør. Sociolingvistik studerer sprogbrug, ikke sproglige aspekter af det sociale liv. Men disciplinen studerer sproget i sin sociale kontekst, snarere end løsrevet fra den sociale kontekst som en del andre grene af lingvistik gør. Der er masser af andre discipliner der studerer "sproglige aspekter af det sociale liv" (for eksempel sprogsociologi, lingvistik, litteraturvidenskab, etc.), men det der karakteriserer sociolingvistik er at det som en lingvistisk disciplin er sproget selv, der er objekt for studie, og derefter sekundært det sociale livs indflydelse på sproget og dets brug.Maunus (diskussion) 5. jan 2018, 23:47 (CET)
Jeg kan ikke finde rundt i dit svar.
Måske skyldes det vi ikke diskuterer det samme.
Det faldt mig også ind, efter jeg havde skrevet det lange indlæg, at det måske var for tilbagelænet hvad angår målsætningen, nemlig redigeringen af artiklen; specifikt og konkret med det resultat at beholde de ovenfor beskrevne omformuleringer, det nye afsnit, den første sætning og din (Bruger:Maunus) sidste redigering.
Mht. den første sætning, og det du skriver herom, så er det klart at det ikke går at indlede artiklen med noget som ikke er rigtigt. Men, nu er formuleringen heller ikke eksakt, og som du også skriver, så passer sætningen på så meget andet, bare ikke lige sociolingvistik. Da jeg nu gentagne gange har erklæret jeg ikke ved noget om emnet kunne sagen jo så afsluttes, lige hvad angår den del af redigeringen der går på at beholde den første sætning.
Men.. det kan være årsagen til at jeg har bidt mig fast i det her redigerings-forløb, at jeg simpelthen finder temaet utilfredsstillende - det er en slags eksistentiel krise, eller mere jævnt sagt en vildfaren spekulation over hvad p**$#.? det er sociolingvistik er.
Det er fra den indfaldsvinkel befriende at konkludere (eller postulere) at det handler om studiet af sproglige aspekter i det sociale liv. Godtnok kan det betyde meget, men til gengæld betyder det også noget. Det er en nogenlunde forståelig sætning.
Tag nu for eksempel den nuværende første sætning hvor det tilsyneladende enkelt lyder at sociolingvistikken undersøger
sammenhængen mellem sprog og samfund
En sådan formulering er jo ligevel kimærisk og kan sikkert også beskrive andre lingvistiske felter, om ikke andet så sprogsociologi. Jeg læser og forstår sætningen som part af en jargon, og her er vi så nået ind til den eksistentielle krise, eller de vildfarne spekulationer.
For, hvad ..i al verden.. skal man forstå ved 'sammenhængen mellem sprog og samfund'? Lad mig eksempelvis name-dumpe Levi-Strauss der - efter min mening nærmest kategorisk - netop beskriver sammenhængen mellem sprog og samfund. På tysk wiki er han bl.a. kategoriseret som sociolog, etnolog, kulturfilosof og religionsvidenskabsmand. Men blandt de mange kategorier findes der slet ikke noget der har med sprog at gøre - udover hvad de nævnte vidensfelter/akademiske titler allerede indebærer. Relationen til lingvistik forekommer dog i artikelteksten. Det er også i den artikel jeg nu må læse mig til den nøgterne terminologi desangående
lingvistik forholder sig til sprog som etnologi forholder sig til kultur

, og det bringer vist ikke sagen så meget videre (men interessant er det da).

Sammenhængen mellem sprog og samfund er også beskrevet af Berger & Luckmann "The social construction of reality". Tysk wiki kategoriserer pudsigt nok Berger meget lig Levi-Strauss, som både sociolog og religionsvidenskabsmand. Med andre ord, sammenhængen mellem sprog og samfund er langhåret og for mig at se ikke en god formulering der skal tjene til at præcisere hvad sociolingvistik er.
Personligt vurderer jeg også udsagnet sammenhængen mellem sprog og samfund som væsentlig mere abstrakt end det alternativ jeg har formuleret.
For nu at vende tilbage til min læseforståelse af denne sætning, så vil jeg meget gerne forstå sætningen som jargon. Dermed er jeg af fri vilje sat af; det er ikke noget jeg kan blande mig i eller tale videre om, og det er også helt fint.
Den første sætning (den med aspekterne) er ikke jargon, men bare noget hen i retning af en generel betragtning, en slags indskydelse eller et apropos. Det er en blød indledning, og følges af et fuldt linjeskift, med det implicitte fortsæt at de følgende sætninger vil præcisere termen 'sociolingvistik'. Det er det redaktionelle motiv der ligger bag. Sechinsic (diskussion) 6. jan 2018, 11:44 (CET)
Jeg kan heller ikke finde rundt i dine meget lange og rodede svar. Der er ikke noget jargon i det jeg har skrevet - det er helt almindelige danske ord i deres almindelige betydninger. Det er lige meget om en formulering er konkret fremfor abstrakt hvis den er forkert. Sociolingvistik kan *ikke* defineres ved at beskæftiger sig med "sproglige aspekter af det sociale liv" - for sociolingvistikkens objekt er sprog - ikke det sociale liv. - det er derfor snarere de "sociale aspekter af sprogets brug" som faget beskæftiger sig med. Du har naturligvis ret i at "sammenhængen mellem sprog og samfund" nok er for bredt og generelt fordi det som du siger også kan beskrive andre tilgange til forståelsen af den sammenhæng (for eksempel Levi-Strauss' som *ikke* er hverken sprogsociologisk eller sociolingvistisk fordi han opfatter sprog (og kultur) primært som et regel system i folks hoveder - på samme måde som meget af lingvistikken gør). Jeg har nu ændret definitionen til at sige at det er "den gren af lingvistikken der undersøger sociale faktorers indflydelse på sproget". Lad mig vide om du finder det mere tilfredsstillende. Maunus (diskussion) 6. jan 2018, 22:19 (CET)
Det her går ikke. Vi diskuterer et ret avanceret emne, og kan genbyrdes ikke forstå hvad hverandre skriver. Men, det er jo wikipedia, så jeg prøver lige en gang til - og er glad for du også har lyttet til min ide om 'sprog og sammenhæng'.
Her er et tankeeksempel:
Hr. von Sneski klæder sig fint på og tager til middagsarrangementet i det fine palæ, der ligger ned til bugten. Her konverserer han med sine kumpaner, men hvad han ikke ved er at den søde servitrice har optaget alt hvad der er blevet sagt. Irene Knudsen er ph.d.-studerende, med specialet "Markører for identitet blandt overklassen i Vejle Amt - (SydDanmark)". Hun transkriberer aftenens samtaler så de kan tilføjes "Appendiks 1: Konkrete sprogsituationer. Transkription og forkortelser.".
Aftenen havde været begivenhedsrig. En østrigsk chefkok havde komponeret menuen, og det vakte en del røre, fordi alle retterne var vegetariske. Hr. von Sneski havde dagen forinden brudt med sin forlovede, og blev den aften meget pløret, og forgreb sig på en af servitricerne - Irene! Det kom ikke med i transkriptionen, men menuen, palæet, garderoberne og den brudte forlovelse fandt såmænd vej til afhandlingen, for det var jo det der blev snakket om. Alligevel var det ikke det der interesserede Irene mest. Hun var fokuseret på de sproglige aspekter af det sociale liv, og havde nu så at sige indfanget disse aspekter. De befandt sig nu i afhandlingens appendiks - også løseligt ordnet efter en af følgende grupperinger: Selskabelighed; ceremoni; erhverv og profession; interview -hvor de nu afventede den lingvistiske analyse.
Hun havde snakket med Henning Sørensen, der havde arrangeret middagen i Hummerbugten, og fået hans godkendelse, men han havde ikke informeret de 125 gæster. Af forskellige juridiske årsager blev afhandlingen derfor afvist. Irene Knudsen blev senere ansat hos "Se og Hør" hvor hun som følge af sit arbejde kom til at træffe von Sneski. Han var i mellemtiden blevet bekendt med hændelsen, og de kunne begge slå en latter op over et glas vin i baren for al den hurlumhej.
Og hvad kan man så lære af det? Jo, sociolingvistikken beskæftiger sig rigtigt nok med de sproglige aspekter af det sociale liv. Til gengæld er det ikke til at forudse konsekvenserne af de sociale aspekter af det sociolingvistiske studie. Sechinsic (diskussion) 8. jan 2018, 13:35 (CET)
Jeg har virkelig ingen idé om hvad det er du vil sige med ovenstående. Løsningen ligger dog lige for. Find kilder om sociolingvistik (f.eks. hvordan emnet beskrives i andre encycloplædier, eller introduktioner til emnet) og find kilder til emnet sprogsociologi af samme type. Så fremlægger vi kilderne her og beslutter udfra kilderne hvordan vi skal definere det her i artiklen. Jeg har lavet lidt af arbejdet i sektionen nedenunder og fundet fire definitioner af sociolingvistik på dansk, der viser lidt om hvordan andre har definieret emnet. Det kan vi jo tage som udgangspunkt for yderligere dikussioner. Hvis vi holder os til pålidelige kilder og til at referere hvad de sigere undgår vi mere af denne her goddag-mand-økseskaft diskussion.Maunus (diskussion) 9. jan 2018, 18:16 (CET)

Definitioner redigér

Herunder er forskellige definitioner jeg har kunnet finde på dansk: Der er ikke systematik i om sprogsociologi indkluderes under definitionen eller ej. Maunus (diskussion) 1. jan 2018, 13:12 (CET)

  • "sociolingvistik, den gren af sprogvidenskaben, der undersøger samspillet mellem sprog og samfund." (denne definition indbefatter både sprogsociologi/makrosociolingvistik og variationssociolingvistik/mikrosociolingvistik).[7]
  • "Sociolingvistik er en gren af sprogvidenskaben som beskæftiger sig med sproglig variation indenfor et sprogsamfund." (denne definition indeholder ikke makrosociolingvistik/sprogsociologi)[8]
  • "Sociolingvistik er læren om hvordan vi bruger sproget i forskellige sociale sammenhænge, herunder også hvordan forskellige sociale grupper kan kendes på deres sprogbrug." (denne definition indeholder heller ikke sprogsociologi)[9]
  • "Sociolingvistik er studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken beskæftiger sig både med hvordan sproglig kommunikation (uanset hvilket sprog) er en integreret del af menneskenes liv og et udtryk for deres sociale relationer til hinanden, og med hvordan mennesker, institutioner og stater omgås den sproglige mangfoldighed i ethvert samfund og i verden." (denne definition indeholder også sprogsociologi)[10]
Tilbage til siden »Sociolingvistik«.