Diskussion:Spærregrænse

Jeg har kigget lidt på hjemmesiderne for de danske og tyske mindretal, og ifølge dem er Slesvigsk Parti ikke fritaget for spærregrænsen. Jeg tillader mig derfor at ændre artiklen på dette punkt. Men måske er der andre, der har mere præcise og officielle kilder? --Lars Helbo 21. okt 2005 kl. 13:51 (CEST)

Desværre findes der en del myter om dette forhold. En sammenligning, sådan som nogle sure og ikke alt for velinformerede tyskere har ønsket at foretage, er egentlig irrelevant. Da der ikke findes nogen "grænsetraktat" er det et nationalt anliggende hvordan man behandler sine mindretal, og de kommunale og parlamentariske systemer er meget forskellige. Hvis man alligevel går i detaljer falder sammenligningen ikke ud til Tysklands fordel. Jeg har startet en artikel om valgregler for nationale mindretal i den tyske Wiki; den skal udbygges noget og kan naturligvis også blive oversat på et tidspunkt.[1]

Kort sagt går forskellen ud på at det ikke er nødvendigt at fritage det tyske mindretals parti fra spærregrænsen da den kun omfatter tillægsmandater. Et parti der er særlig stærkt i ét amt - og Slevigsk Parti stiller kun op i ét amt - vil i givet fald få et kredsmandat med færre stemmer end der kræves for et landsdækkende tillægsmandat. 12.000 stemmer (0,35%) for et sønderjysk kredsmandat mod knap 20.000 stemmer (0,5%) for et tillægsmandat. Derfor ville en fritagelse være meningsløs.

I Tyskland er det danske mindretals parti ikke fritaget for spærregrænsen på 5% ved kommunalvalg. Derfor er SSV fx ikke repræsenteret i Rendsborg-Egernførde amtsråd og mange kommuner. Efter kommunalreformen i Danmark har man derimod givet Slesvigsk Parti særlig adgang til et ekstra mandat uden stemmeret hvis de opnår kun 25% af stemmerne til et mandat; derfor er de nu repræsenteret i Haderslev.

Findes der regler for komma i Wikipedia? Jeg ser at mine kommaer i artiklen er blevet ændret til grammatisk komma. Som bekendt er det valgfrit om man vil sætte komma foran ledsætninger, men Dansk Sprognævn anbefaler at man ikke gør det; jeg har bestræbt mig på at følge dette i artiklerne. I mine personlige indlæg (som dette) sætter jeg endnu færre kommaer (det hedder pausekomma). --Casper 10. jun 2006 kl. 20:26 (CEST)

Jf. Wikipedia:Stilmanual er der ikke specielle regler for komma på Wikipedia, dvs. man har samme valgfrihed, som retskrivningsreglerne lægger op til. I praksisk bør den enkelte artikel selvfølgelig holde sig til en form for komma, altså enten komma foran ledsætningerne eller ikke. Jeg bruger selv normalt det "gamle" grammatiske komma, da jeg – hvis jeg strammer mig an – kan sætte det helt korrekt, mens jeg er langt mere uøvet i det, som før hed enhedskomma. Og jeg tenderer til at rette til grammatisk komma i artikler, hvor kommaerne er sat som vinden blæser, men ellers ikke. Det kan dog være lidt svært i nogle artikler at vurdere, om der er sat "enhedskomma" og blot mangler et par stykker, eller forfatteren blot har sat kommmaer "efter gehør". --Heelgrasper 10. jun 2006 kl. 21:34 (CEST)

Det tyske mindretal

Jeg har opdateret artiklen til de nye storkreds-inddelinger. I den forbindelse har jeg sjusset mig til at der nu skal ca. 25.000 stemmer til at vinde et kredsmandat i Sydjyllands Storkreds (18 kredsmandater, 519700 stemmeberettigede, ikke alle stemmer, og man kan normalt klare sig med lidt under N/18 stemmer for at få et kredsmandatet). Nogen må gerne regne dette nærmere efter og rette. Jeg har ladet oplysningen om mindretallets stemmer til lokalvalg stå, da jeg ikke ved noget om det. Er der nogen der ved om det stadig er aktuelt/relevant?

Spærreregler i andre lande

Andre lande med spærreregler er for eksempel Sverige (4 procent), Norge (4 procent), Tyskland (5 procent), Tyrkiet (10 procent) og Nederlandene (0,667 procent)! --Harry8 10. feb 2009, 10:44 (CET)

nl:Kiesdrempel: Nederland kent formeel geen kiesdrempel, al is er wel een regel dat een partij die geen reguliere zetel heeft gehaald ook geen kans op een restzetel maakt, wat dus (voor de Tweede Kamerverkiezingen) equivalent is aan een kiesdrempel van 0,667%. --Harry8 10. feb 2009, 10:47 (CET)

For the time being, it must be fair to write that the Netherlands no threshold has, as it is only a technical one. I can follow the acoount that a threshold of 0.667% should exist but as it is no "real" threshold I don't see the point in adding the Netherlands to "other countries with thresholds". --Sabbe 10. feb 2009, 10:57 (CET)

Teksten siger netop at der ikke er nogen formel spærregrænse i Holland - men da et partis første mandat ikke kan være et tillægsmandat, skal man i praksis opnå 1/150 af stemmerne for at komme ind. --Palnatoke 10. feb 2009, 10:59 (CET)

Begrundelser For Spaerregraensen

Var det ikke en ide at tilfoeje nogen grunde til at vi overhovedet har spaerregraensen? kig f.eks paa den norske udgave af artiklen. (Skrev 112.225.57.61 (diskussion • bidrag) 17. sep 2011, 09:16. Husk at signere dine indlæg.)

Naturlig spærregrænse

Jag lade till Kilde mangler eftersom uppgiften är fel, för det går inte att räkna ut den naturliga spärren med att dela 100% med antalet medlemmar. En orsak är att D'Hondts metode ger en annan procentsiffra för det sista mandatet. En annan orsak är att det brukar alltid finnas många småpartier som inte får något mandat; om dessa småpartier tillsammans får flera procent minskar procentandelen som behövs för att ta det sista mandatet. Sjö (diskussion) 28. jun 2018, 07:18 (CEST)

Jag tog bort den felaktiga beräkningen av spärrgränsen. Jag är inte tillräckligt bra på danska för att redigera artikeln, men här är motsvarande stycke från den svenska artikeln (med källor) så att den som vill kan få till en bra översättning:

• Antalet mandat som finns att fördela i varje valkrets skapar en "naturlig spärr" eller "dold röstspärr". I ett helt proportionellt valsystem är den röstandel som behövs för att ett parti ska vara säkert på att få ett mandat (100 %/(antalet mandat+1))+ε där ε är minsta möjliga andel röster. I ett val om fyra mandat krävs alltså en andel om drygt 20 % för att ett parti säkert ska få ett mandat. Den viktigaste faktorn som påverkar den naturliga spärren är antalet mandat som ska utses i valdistriktet. Även systemet att fördela mandat, antalet konkurrerande partier och den politiska församlingens totala storlek påverkar. Den lägsta röstandel som kan ge ett mandat påverkas av andelen röster som lagts på konkurrerande partier som inte får något enda mandat. Metoden att fördela mandat påverkar också den naturliga spärren. .

Sjö (diskussion) 26. aug 2018, 11:05 (CEST)