Hej. Jeg er, som den eneste i vores hus, vild med frøer og tudser. Jeg syntes simpelthen de er charmerende og interessante. Men...jeg har dog ikke gået meget videre med dette, og ved meget lidt om dem.

Vi bor et sted hvor vi på denne årstid (eftersommer)har frø- og tudse invasion. Vi har en lille sø i haven, og lige pludselig er der tusindvis af små bitte frøer (eller er det tudser - nok begge) som vandre over græsset, ud på markerne, ind i skoven osv. osv..

Vi har åbenbart en utroligt dejlig terrasse, som inviterer til frø/tudse samling, og om aftenen, mens vejret stadig er til det, står vores terrassedør åben, hvilket åbenbart optages som en åben invitation til ikke bare 1 el. 2 el. 5 af de små fyre, om at komme ind i stuen. Vi bærer mange ud hver aften, til tider er der en enkelt el. 2 som vi ikke ser, og hvis vi er heldige, så ryger de ud næste morgen. Desværre finder vi nu og da, bag et eller andet, små indtørrede kroppe.

Nu til årsagen til mit indlæg. Forleden opdagede jeg, at en af mine gulv-potteplanter så noget rodet ud, og da jeg vil glatte jorden, bliver jeg angrebet af en meget ophidset tudse..som bestemt ikke brød sig om, at jeg rodede rundt i, hvad han (hun?)åbenbart havde gjort til sit nye hjem.

Han hyggede sig i sit hul i den fugtige jord..men jeg mente jo nok, at han ville have det bedre udenfor, så jeg fik ham båret ud. Næste morgen - igen rod i min plantejord, og ganske rigtigt, Børge, som han nu hedder, havde sneget sig ind igen og indtaget sin bolig.

Det kunne jeg simpelthen ikke stå for, så lige nu får han lov til at bo der...og vi er vist blevet en slags venner - især efter jeg er begyndt at dryppe ham med vand og endda har gravet nogle regnorm op til ham, som han med stort velbehag spiste.

Men...det er vel ikke holdbart - vel??? Jeg må indrømme, at jeg hygger mig lidt med at have ham der, men kan han overleve i en potteplante? Er det nok, at jeg giver ham regnorm, evt. en snegl hvis jeg kan finde dem..og om aftenen er han ude, og fanger vist lidt fluer og stankelben (så længe de er her). Kunne han finde på at gå i vinterhi i potteplanten, og i så tilfælde, skal jeg så bare holde jorden fugtig. Spiser de om vinteren - hvad??

Eller skal jeg bære ham langt væk fra terrassen og slippe ham ud???

Spiser de noget grønt (mælkebøtteblade el.l.?)

Mange hilsner Susanne



Vores tudser?
Formuleringen "vores tudser" er ikke helt klar. Jeg har en mistanke om at, der menes de tudser, der lever vildt i Danmark. I så fald er det det, der bør stå. Jeg føler mig dog ikke så sikker i min sag, at jeg tør rette det. NLE 28. jun 2008, 22:08 (CEST)

Tilbage til siden »Tudser«.