Diskussion:Ummelandsfarere

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Hanse, et forsøg på at koordinere oprettelsen af hanserelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

som ved hjælp af kompasset, kunne sejle uden om Jyllands farlige rev. Nåt man kunne sejle i blinde unden landkening ind i Østersøen så kunne Europæerne sejle overalt på verdenshavene.

Jeg synes ikke rigtigt, at jeg har hørt om kompassets betydning for ummelandsfarerne før. Det eksterne link, der er angivet, nævner heller ikke noget om det. Faktisk er jeg noget i tvivl om, om man sejlede uden landkending, når man skulle ind i Østersøen. Er der en kilde på det? --Heelgrasper 14. apr 2005 kl. 23:28 (CEST)

Du kan ikke sejle op lands den jyske vestkyst og se det lave land ved skagen, læsø og Anholt og skæerne udfor Bohuslen, da de kan skjule sig i kimningsdisen, selv i ret klart vejr. Nej der ingen kilde på det. Jeg tænkte bare at der måtte gives en grund til at man plusligt bebegyndte på at sejle steder hvor man ikke havde sejlet ret meget før.

Haabet 15. apr 2005 kl. 09:39 (CEST)

Jeg mener at navigationen var i orden inden da, men at det var de større handelsskibe, der muliggjorde ummelandsfærden, se bl.a. http://www.oresundstid.dk/dansk/oresundstid/arkiv/tekst/hoj_middelalder.htm. Det var også hvad jeg lærte i skolen. Jeg vil ikke gå i debat (igen), detteher er eneste indlæg fra mig, der mener, at skal der gives en grund til ummelandsfærden, bør det være den mest udbredte.--Jørgen 15. apr 2005 kl. 10:00 (CEST)

Jeg synes også som Jørgen, at skibstype er en mere korrekt forklaring. Sejlads mellem Danmark og England har jo været ganske almindelig siden mindst vikingetiden. Så det er mere nærliggende, at det simpelthen ikke kunne betale sig, før man fik de nye skibstyper.--Heelgrasper 15. apr 2005 kl. 10:26 (CEST)

Jeg opdagede netop, at jeg har skrevet det sidste indlæg til en slettet artikel:p Jeg må lære at følge bedre med.....:D--Heelgrasper 15. apr 2005 kl. 10:28 (CEST)

Ja, den blev dråben der fik bægeret til at flyde over, da Haabet gik stik imod den forklaring i kom med, og indsatte historien om kompasset som begrundelse for navigation nord om skagen. Jeg synes det ville være godt om du eller Jørgen kunne skrive en fornuftig udgave af den. -- Bruger:Wegge 15. apr 2005 kl. 10:30 (CEST)

Tja, havde han bare holdt sig til oplysningerne i det eksterne link, han selv havde angivet, eller i det mindste kunne have henvist til, at han havde læst den anden forklaring et sted, så havde det været temmelig problemfrit.

Jeg har lavet en meget kort artikel, som ikke er baseret på noget større kendskab til fænomenet.--Heelgrasper 15. apr 2005 kl. 11:32 (CEST)

Motivet for hollændernes involvering i skandinavisk politik

Da det var vigtig af sikre at intet land kunne stoppe ummelandsfarten, og derfor måtte Danmark berøves Skåne, Halland og Blekinge omvendt kom hollænderne Danmark til undsætning, da svenskerne var ved at erobrer hele landet.

Jeg vil gerne se dokumentatione for, hollænderen på noget tidspunkt frygtede, at Danmark ville stoppe ummelandsfarten. De var utilfredse med forhøjelser Øresundstolden og det samme var svenskerne, men det er ikke det samme. Formuleringen antyder også ukorrekt, at konflikten kom i stand på hollændernes initiativ, og at hollænderne aktivt ydede militær støtte til Danmark på et tidspunkt i konflikten.--Heelgrasper 17. jul 2005 kl. 20:09 (CEST)

Du mener altså at det er løgn at i 1658 sejlede admral Obdam men en hollansk undsætings flåde med forsyninger til København, at byen var ikke faldet unden disse forsyninger?

Hvis Danmark var under Lübecks krontrol så var Ummelandsfarten stærkt begrændset.

Øresundstolden kunne ikke sættes frit så længe at Hollænderne kunne alijere sig med svenskerne om at holde den nede. Det var derfor at svenskerne efter flere års krig i 1720 kun betale 600.000 i Krigsskadeestatning.

Øresundstolden var også en vis fordel for Ummelandsfarere da den betød at Danskerne havde en egeninterse i at beskytte Ummelandsfarerene imod sørøvere og passe fyrne, og beskytte besætning og ladning ved forlis.

Haabet 17. jul 2005 kl. 22:27 (CEST)

Beklager, min research om den hollandske militære støtte til Danmark har været mangelfuld. Der blev ydet militær støtte. Eftersom du derefter giver dig til at skifte emne går jeg ud fra, at du ikke har noget modargument til de to øvrige kritikpunkter, jeg fremførte. Derfor undrer det mig, at du i beskrivelsesfelt til din kommentar har skrevet hvor useriøst. Jeg er seriøs, og du havde kun et modsvar til et ud af tre kritikpunkter. Derimod finder jeg det ikke speciel seriøst, at du ikke kan begrunde dine artikelændringer.--Heelgrasper 17. jul 2005 kl. 22:47 (CEST)