Diskussion:Vandløb med Aa

Seneste indlæg: for 1 år siden af Sasper

Jeg har nu omdøbt siden til 'Liste over vandløb med Aa', som den tilsvarende tyske side hedder. Det er rimeligt at en side som beskriver de europæiske vandløb med Aa har egen side, også fordi Danmark fra 1948 har valgt at bruge Å , men også fordi dette er dansk wikipedia, og det er rimeligt at naturligt at emner i dansk geografi har særlige sider.

Jeg mener nu, at min omdøbning er med til at differentiere den fra siden Å (vandløb) - (som iøvrigt også er en side, som ikke lever op til wiki-normerne fordi den har karakter af huske/ønske -liste ---og derfor ikke vil være så nem at integrere i denne nye side) som derfor for min skyld godt kan ændres tilbage til Å. Jeg ændrede bare Å til Å (vandløb) i aftes, netop for at diffentiere. John Peters 5. aug 2008, 11:22 (CEST)

Å-artiklen er snarere et uopdateret levn fra 2003, hvor man desværre var mindre kritisk med indholdet end nu. Vandløbs-å'et formodes at være det primære opslagsord, hvorfor det ligger på "Å".
Mht. navngivningen anvender vi ikke "Liste over" i artikelnavne; den nyoprettede artikel bør således ligge under "Vandløb med Aa", hvis den ikke kan sammenskrives med Å. Salmonsen nævner i øvrigt Fulda (flod)/Fulda og Eisenach i å-stednavnesammenhæng: http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0012.html
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. aug 2008, 11:44 (CEST)
  • OK, det var meget interessant det med fulda. Jeg skal rette artiklens navn til Vandløb med Aa. Så kan det være at nogen senere vil flette de 2 sider, men det kræver jo nok en mere uddybende forklaring til de enkelte Å'er.John Peters 5. aug 2008, 12:25 (CEST)
Hvorfor "vandløb med Aa" og ikke "vandløb med aa"? Det store begyndelsesbogstav giver indtryk af en liste over navne som begynder med Aa, men aa/å forekommer i reglen sidst i navnet. Listen er i det hele taget problematisk. Den burde omfatte alle stednavne med afledninger af roden *ahwa, også dem der ikke er vandløb. Det burde ikke være en liste, men en artikel som beskriver fænomenet, med listen som separat sektion. --Sasper (diskussion) 12. jun. 2022, 05:00 (CEST)Svar

Enligt hvad jeg har læst er Å/Aa ikke afledt fra det latinske aqua, men fra de germanske sprogs modsvarighet til dette ord/denne ordrod, dvs ikke lån men fælles (indoeuropeiskt) arv. 85.231.144.20 8. dec 2010, 10:22 (CET)

Korrekt, å er ikke indlånt fra latin aqua, men kun beslægtet med aqua. Å stammer fra urgermansk. Urgermansk og latin (italisk) stammer begge parallelt fra indoeuropæisk. Artiklen beskriver å som et ord i det "dansk-tysk-nederlandske" sprogområde, et sprogområde man i hvert fald ikke lærer om i sprogvidenskaben. Dansk å er nordisk ligesom norsk og svensk å samt oldnordisk, islandsk og færøsk á.--Sasper (diskussion) 12. jun. 2022, 05:00 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Vandløb med Aa«.