Domenico Rea
Domenico Rea (født 8. september 1921 i Napoli, død 26. januar 1994 i Napoli) var en italiensk forfatter og journalist.[2] Han var en af de vigtige napolitanske forfattere i den neo-realistiske tradition. I sit forfatterskab gav han stemme til folk fra den nederste del af samfundet uden at karikere dem i stereotyper.[3]
| Domenico Rea | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
8. september 1921  Napoli, Italien |
| Død |
26. januar 1994 (72 år) Napoli, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Journalist, forfatter |
| Fagområde |
Journalistik, italiensk litteratur |
| Arbejdssted |
Napoli |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Premio Viareggio, Napolipriset[1], Strega-pris |
| Eksterne henvisninger | |
|
Domenico Reas hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Biografi redigér
Familien bosatte sig i Nocera i 1924 og her tilbragte han sin barndom sammen med sine to søstre og sine forældre. Han havde livet igennem tilknytning til Syditalien.
Domenico Rea skrev fra 1941 til 1943 flere artikler i ugebladet Il Popolo Fascista og avisen GUF (Gruppo Universitario Fascista) Noi Giovani. I en årrække arbejdede han desuden som arbejdsmand med forskellige småjobs. I 1944 meldte han sig ind i det kommunistiske parti (PCI). Hans første bog udkom i 1947 (Spaccanapoli)[2] Han mødte sin kommende hustru, Annamaria Perilli, i 1942 og de blev gift i Napoli 28. oktober 1949. De fik en datter, Lucia Rea, i 1954.[2] Efter en rejse til Prag i 1956 meldte han sig ud af Det kommunistiske parti, PCI, men havde forsat kontakt til sine venner fra partiet.
Han blev i 1970 ansat som journalist på RAI og samarbejdede med avisen Corriere della Sera.
Anerkendelse redigér
Domenico Rea modtog flere priser for sit forfatterskab: I 1951 vandt han Viareggio prisen: i 1965 vandt han Settembrini prisen; i 1993 vandt han Strega prisen.
Hans bog Ninfa plebea er blevet filmatiseret i 1996 af den italienske instruktør Lina Wertmüller.[4]
Bibliografi i udvalg redigér
Domenico Rea har blandt andet fået udgivet følgende bøger:
- Spaccanapoli, Milano, Mondadori, 1947.
- Le formicole rosse, Milano, Mondadori, 1948.
- Gesù, fate luce, Milano, Mondadori, 1950 - Premio Viareggio (1951).
- Ritratto di maggio, Milano, Mondadori, 1953.
- Quel che vide Cummeo, Milano, Mondadori, 1955.
- Una vampata di rossore, Milano, Mondadori, 1959.
- Il re e il lustrascarpe, Napoli, Pironti, 1960.
- L'altra faccia, Milano, Nuova Accademia, 1965.
- I racconti, Milano, Mondadori, 1965 – Premio Settembrini (1965)
- La signora è una vagabonda, Napoli, Marotta, 1968.
- Diario napoletano, Milano, Bietti, 1971.
- Fate bene alle anime del purgatorio, Napoli, Società editrice napoletana, 1976; poi: Milano, Mondadori, 1977.
- Ninfa plebea, Milano, Leonardo editore, 1992. - Premio Strega (1993).
Et udvalg af Reas bøger er oversat til fransk, engelsk og hollandsk.[5]
Filmatisering redigér
Enkelte værker af Domenico Rea er filmatiseret:
- La segnorina, 1983 (tv-serie RAI 3)[6]
- Ninfa plebea, 1996
Referencer redigér
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. marts 2019. Hentet 29. marts 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. marts 2019. Hentet 29. marts 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. maj 2019. Hentet 29. marts 2019.
- ^ https://www.amazon.com/s?k=domenico+rea&crid=379LG5SOEF7KD&sprefix=domenico+re%2Cstripbooks-intl-ship%2C281&ref=nb_sb_ss_fb_1_11
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. marts 2019. Hentet 29. marts 2019.