Dorthe Dahl-Jensen
Dorthe Dahl-Jensen (født 8. september 1958, København)[1] er en dansk palæoklimatolog, professor og forsker ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Hendes primære forsknigsområder omhandler is og klima og særligt rekonstruktion af klimaets udvikling ved hjælp af iskerneboringer; modeller til datering af iskerne; anisotropisk is; is i solsystemet samt Grønlands indlandsis udvikling og histore.[2]
Dorthe Dahl-Jensen | |
---|---|
Født | 8. september 1958 (66 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Professorater | professor |
Medlem af | Videnskabernes Selskab, Academia Europaea (fra 2022) |
Beskæftigelse | Klimaforsker, geofysiker, glasiolog, palæontolog |
Fagområde | Palæoklimatologi, glaciologi, klimatologi |
Arbejdsgiver | University of Manitoba (fra 2018), Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Melbourne Universitet (1988-1988), University of Kansas (2014-2014), University of Tasmania (1996-1997, 2002-2003) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rossbypriset, Amalienborg-prisen (2009), Hans Egede Medaillen, Descartes-prisen (2007), ERC Advanced Grant (2010) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Uddannelse og karriere
redigérDahl-Jensen blev uddannet i geofysik i 1984 ved Københavns Universitet, og hun læste efterfølgende en Ph.D. i samme emne på samme universitet, som hun færdiggjorde i 1988.[1]
Hun blev forskningsassistent på Niels Bohr Institutet i 1989, og blev lektor samme sted i 2001. Året efter blev hun udnævnt til professor. Hun har også været gæsteforsker og gæsteprofessor på University of Tasmanias campus i Hobart.[1]
Dahl-Jensen ledede projektet North Greenland Eemian Ice Drilling (NEEM), hvor et forskerhold fra 14 forskellige lande tilbragte 4 år med at bore og analysere iskerne fra 2007-2011. Resutlaterne fra dette projekt blev udgivet i det anerkendte britiske tidsskrift Nature.[3]
Hun har udgivet over 80 videnskabelige artikler og har et h-index på 24.[1]
Hæder
redigér- Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning[4]
- EU Descartes-prisen (som en de af European Project for Ice Coring in Antarctica (EPICA)) (2008)
- Vegamedaljen fra Svenska Sällskapet för Antropologi och Geografi (2008)
- Amalienborg-prisen (2009)
- Ebbe Muncks Hæderspris (2009)[1]
- Louis Agassiz Medal fra European Geosciences Union (2014) - "for hendes fremragende videnskabelige bidrag til polar glaciologi og lederskab i internationale projekter, der har udvidet klimaoptegnelserne fra Grønlands iskerner tilbage til sidste istid."[5]
- Medlem af Videnskabernes Selskab[6]
- Balzan-prisen (2022)
Referencer
redigér- ^ a b c d e Dahl-Jensen, Dorthe (2007-09-10). "Dorthe Dahl-Jensen". Københavns Universitet. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2020. Hentet 21. september 2020.
- ^ "Niels Bohr Institute". University of Copenhagen. 2007-09-10. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2020. Hentet 20. januar 2021.
- ^ NEEM community members (24. januar 2013). "Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core" (PDF). Nature. 493 (7433): 489-494. Bibcode:2013Natur.493..489N. doi:10.1038/nature11789. PMID 23344358. Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2019. Hentet 21. september 2020.
- ^ Tidligere årslegatmodtagere Arkiveret 29. marts 2018 hos Wayback Machine. veluxfoundations.dk. Hentet 31/8-2020
- ^ "Dorthe Dahl-Jensen - Louis Agassiz Medal -". European Geosciences Union (EGU). Arkiveret fra originalen 21. marts 2016. Hentet 2015-10-24.
- ^ member profile Arkiveret 2015-12-22 hos Wayback Machine; retrieved 2015-12-17
Eksterne henvisninger
redigér- Niels Bohr Institute website Arkiveret 8. oktober 2020 hos Wayback Machine
- https://www.cresis.ku.edu/content/news/newsletter/840 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
- http://www.nature.com/news/greenland-defied-ancient-warming-1.12265 Arkiveret 25. oktober 2020 hos Wayback Machine
- YouTube interview with Dahl-Jensen Arkiveret 10. august 2020 hos Wayback Machine