Drabet på Jonas Højberg Moestrup

(Omdirigeret fra Drabssagen i Randers)
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Drabet på Jonas Højberg Moestrup er et mord, der fandt sted 7. marts 2024villavejen Guldregnvej i det nordøstlige Randers, hvor den 30-årige Jonas Højberg Moestrup blev dræbt med en kniv.[1][2]

Sted Guldregnvej, Randers
Offer En 30-årig mand
Dato 7. marts 2024
Type Drab
Døde 1
Gerningsmand 1

En 31-årig mand blev anholdt og sigtet for drabet 22 minutter efter anmeldelsen.[1][3] Anmeldelsen blev modtaget af Østjyllands Politi kl. 21.29, der derfor afspærrede et område omkring gerningsstedet for at sikre spor og overvågningsbilleder, samt for at tale med vidner.[3] To dage efter drabet havde politiet modtaget i omegnen af 100 henvendelser i sagen.[4]

Den sigtede (der ifølge politiet ikke er fra lokalområdet[3]) blev 8. marts varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør, som foregik bag lukkede døre efter begæring fra anklagemyndigheden. Den sigtede nægtede sig skyldig.[5] Det kom under grundlovsforhøret frem, at offeret og den mistænkte ifølge politiet ikke kendte hinanden i forvejen.[6] Politiet kendte dog mistænkte i forvejen.[7] Dommeren afviste af nedlægge navneforbud i sagen, men anmodede pressen om at holde sig til de presseetiske regler.[7] Vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard sagde ved et pressemøde dagen efter drabet, at "Vi snakker om et fuldstændig tilfældigt offer".[7] Den sigtede mand lod sig ved grundlovsforhøret repræsentere af advokat Glenn Hein, men fremover vil Maibritt Storm Thygesen forsvare ham.[8]

Konfrontationen mellem de to skete angiveligt, da offeret opdagede en eller flere tyve i et skur.[9][10] Politiet ville dagen efter hverken af- eller bekræfte Randers Amtsavis' oplysninger om, at drabet skete i forbindelse med et indbrud,[10] men i et senere Facebook-opslag fra Den Kongelige Livgarde, hvor den dræbte havde gjort tjeneste, blev det oplyst, at drabet skete i forbindelse med et røveri.[2]

Den sigtede i sagen fik i begyndelsen af april sin varetægtsfængsling forlænget.[11]

Referencer redigér

  1. ^ a b Hummelmose, Josefine Nygård (8. marts 2024). "30-årig dræbt af knivstik i villakvarter – politi var massivt til stede". nyheder.tv2.dk. Hentet 21. marts 2024.
  2. ^ a b Anette Solgaard (5. april 2024). "Livgarden samler ind til kæreste og baby: Far blev dræbt, da han forsvarede sin familie". TV2 Østjylland. Hentet 6. april 2024.
  3. ^ a b c Østjyllands Politi (8. marts 2024). "31-årig mand anholdt efter drab i Randers". politi.dk. Hentet 21. marts 2024.
  4. ^ Solgaard, Anette (9. marts 2024). "100 henvendelser i drabssag: Nu bliver der banket på døre". TV2 Østjylland. Hentet 21. marts 2024.
  5. ^ Jakobsen, Kristian (8. marts 2024). "Sigtet er varetægtsfængslet i fire uger". tv2ostjylland.dk. Hentet 21. marts 2024.
  6. ^ Hagemann-Nielsen, Frederik (11. marts 2024). "Mistanken mod sigtede i drabssag fra Randers vokser, og politiet har ikke brug for flere tip". DR. Hentet 21. marts 2024.
  7. ^ a b c Tantholdt Skov, Anders; Maria Jørgensen, Eva (8. marts 2024). "Pressen og familien blev smidt ud, mens den sigtede råbte til sin bror: Nu er han varetægtsfængslet". amtsavisen.dk. Hentet 21. marts 2024.
  8. ^ Hummelmose, Josefine Nygård (8. marts 2024). "Liveblog: 30-årig dræbt i villakvarter". TV 2. Hentet 21. marts 2024.
  9. ^ Elkjær, Kenneth (8. marts 2024). "Tragisk sag: Familiefar dræbt på villavej". tv2ostjylland.dk. Hentet 21. marts 2024.
  10. ^ a b Tantholdt Skov, Anders (8. marts 2024). "Indbrud og drab: Nu fortæller genbo, hvad der var årsag til politiaktion i Randers". amtsavisen.dk. Hentet 21. marts 2024.
  11. ^ Kristian Jakobsen (5. april 2024). "Drabssigtets varetægtsfængsling forlænget". TV2 Østjylland. Hentet 6. april 2024.
 Spire
Denne artikel om kriminalitet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.