Draget (Lyksborg)

bebyggelse på landtunge ud i Flensborg Fjord

Draget (dansk) eller Drei (tysk) er navnet på en bebyggelse beliggende nord for Lyksborg i det nordlige Angel i Sydslesvig i det nordlige Tyskland. Navnet henviser til en i havet udløbende landtunge, hvorover skibe kunne drages (se også → Draget). Stedet blev første gang nævnt 1668[1] og hører historisk under Munkbrarup Sogn (Munkbrarup Herred). Med indigningen af det vest for Draget beliggende Holnæs Nor i 1929 mistede Draget sin status som eneste land-forbindelse mellem halvøen Holnæs og det øvrige fastland.

Draget, Holnæs og Fredskov i 1900-tallet med det forhenværende Holnæs Nor
Stranden ved Holnæs-Draget

Vest for Draget ligger Skovsende (Schauende) og Kobbelløk (Kobbellück), sydøst ligger landsbyen Bogholm (Bockholm) med Bogholmvig. På ældre dansk og sønderjysk findes også formen Dreg i stedet for Drag(et).

Under den 1. Slesvigske Krig kom det til kamphandlinger mellem danske og tyske tropper ved Draget[2] Der findes endnu et dansk gravsted fra den 1. Slesvigske krig ved Draget.

Draget er i dag præget af turisme med strandpromenade og en del restauranter.

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 219
  2. ^ N.P. Jensen: Den første slesvigske krig 1848-50, 2018, ISBN 9788726020519

Koordinater: 54°51′25.05″N 9°35′25.1″Ø / 54.8569583°N 9.590306°Ø / 54.8569583; 9.590306