Duden er en ordbog over det tyske sprog, som første gang blev udgivet den 7. juli 1880 af Konrad Duden, der var en tysk filolog og leksikograf og i 1880 direktør for gymnasiet i Bad Hersfeld i Tyskland.[1]

Dudens ordbog for tysk retskrivning, 25. udgave fra 2009

Dudens tolv bind

redigér

Den aktuelle udgave (2020) består af 12 bind:

  • Die deutsche Rechtschreibungretstavning
  • Das Stilwörterbuch – stilordbog
  • Das Bildwörterbuch – billedordbog
  • Die Grammatik[2]grammatik
  • Das Fremdwörterbuchfremmedord
  • Das Aussprachewörterbuch – udtale
  • Das Herkunftswörterbuchetymologi
  • Das Synonymwörterbuchsynonymer
  • Richtiges und gutes Deutsch – korrekt tysk
  • Das Bedeutungswörterbuch – ordbetydning
  • Redewendungenidiomatiske udryk
  • Zitate und Aussprüche – citater

Retstavnings-Duden

redigér

Særlig betydning havde retskrivningsduden, som den kaldes, til den tyske retskrivningsreform i 1996.[3] Den var referenceværk for den officielle tyske retskrivning. Derefter kunne flere forlag udgive retskrivningsordbøger, der bygger på det, der blev vedtaget som politisk beslutning om en retskrivningsreform i Tyskland, Østrig og den tysktalende del af Schweiz.

Denne stærkt omdiskuterede retskrivningsreform betød enden på Dudens monopolstilling. Men værket nyder fortsat stor anerkendelse.

Duden opdateres og tilpasses det tyske sprogs udvikling. Sammen med en række andre ordbøger og lærebøger (ikke kun om sprog) udkommer den på Dudenverlag Mannheim. Der udkommer en ny Duden med fire til fem års mellemrum.

Den omfangsrige Deutsches Universal-Wörterbuch medtager ud over retskrivning deklinationer, konjugationer og etymologi mange eksempler på ordenes rette anvendelse.

Referencer

redigér
  1. ^ Duden på lex.dk
  2. ^ Duden : die Grammatik Arkiveret 27. oktober 2023 hos Wayback Machine (2022) på bibliotek.dk
  3. ^ Zur Neuregelung der deutschen Rechtschreibung ab 1. August 2006 på rechtschreibrat.com