ESBL-bakterie

(Omdirigeret fra ESBL)

En ESBL-bakterie er en multiresistent ESBL-producerende enterobakterie (oftest Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae) eller kort ESBL. ESBL betyder extended spectrum beta lactamase, nogle enzymer, der nedbryder penicillin og beslægtede antibiotika som ampicillin og cefalosporiner (cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon). ESBL- bakterier i kyllinger karakteriseres som en større risiko end salmonella.

ESBL-enzymerne redigér

Extended spectrum beta lactamase er antibiotikanedbrydende enzymer. Der findes forskellige varianter af extended spectrum beta lactamase, og de forekommer i mange forskellige bakterier, særligt tarmbakterier, oftest Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae. De antibiotika-nedbrydende enzymer overføres let mellem forskellige bakterier, da generne for enzymerne ofte er lokaliseret på plasmider. Derfor spredes antibiotikaresistens let mellem forskellige bakterier.

Forekomst i Danmark redigér

Indtil 2012 var der spredt forekomst i Danmark, men i begyndelsen af 2014 blev der hver dag indrapporteret omkring ti nye tilfælde af ESBL-infektion. Madvarer kan være smittekilden. I februar 2014 godtgjorde en undersøgelse at ESBL er vidt udbredt i fødemidler, idet ESBL blev fundet i 11 ud af 20 kyllinge-pakker i Danske supermarkeder (Kontant).

Otte danskere hævdes at være døde af ESBL-bakterier (en hollandsk undersøgelse).

Se også redigér

  • CC398 en antibiotikaresistent stafylokok

Eksterne links og henvisninger redigér