Eddi Gomes

dansk fodboldspiller (1988-)

Edigeison "Eddi" Gomes D'Almeida (født 17. november 1988) er en bissau-guineansk professionel fodboldspiller, der spiller for islandske Fimleikafélag Hafnarfjarðar (FH), hvortil han er udlånt fra den kinesiske klub Henan Jianye FC. Hertil kom han fra Esbjerg fB. Han har dansk, bissau-guineansk og portugisisk statsborgerskab og har spillet på Danmarks OL-landshold og Guinea-Bissaus A-landshold.

Eddi Gomes
Personlig information
Fulde navn Edigeison Gomes D'Almeida[1]
Født 17. november 1988 (35 år)
Bissau, Guinea-Bissau Rediger på Wikidata
Højde 196 cm
Position Central forsvar
Klubinformation
Nuværende
Henan Jianye FC
Nummer 4
Ungdom
BK Vestia
Herlev IF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
?-2013 Herlev IF
2013-2014 HB Køge 26 (3)
2014-2015 Esbjerg fB 13 (1)
2015- Henan Jianye 62 (4)
2018FH (leje) 5 (0)
Landshold
2016 Danmark olympisk 4 (0)
2017- Guinea-Bissau 1 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. juli 2018.

† Kampe (mål).

Baggrund redigér

Eddi Gomes er født i Guinea-Bissau, hvorfra hans mor tog ham med til Portugal, da han var fem år, for at forsøge at få et bedre liv.[1] Det var imidlertid ikke nogen succes, og fem år senere fik hans far ham hentet til Danmark, hvor faderen nu boede sammen med en dansk kvinde. Han begyndte at spille fodbold i den lille klub BK Vestia. Han spillede nu nogle år uden den store opmærksomhed, senere i Herlev IF, indtil han som 18-19-årig blev træt af fodbold.[1]

Karriere redigér

Efter sin fodboldpause vendte Gomes tilbage til Herlev IF, og efter at have haft svært ved bare at komme på andetholdet tog karrieren nu for alvor fart.[1] Gomes blev fast mand på førsteholdet, og efter oprykning hentede HB Køge ham til deres 1. divisionshold i 2013.

Efter et år i Køge fik han i sommeren kontrakt med Esbjerg fB Eddi Gomes, der fik den 21. juli 2014 debut for klubben i en kamp mod Randers FC. Han gennemførte kun et halvt år af kontrakten, før kinesiske Henan Jianye FC købte ham fri af kontrakten.[1]

I februar 2018 skiftede han til islandske FH Hafnarfjördur på en lejeaftale grundet manglende spilletid i Kina. Aftalen skulle oprindeligt kun gælde frem til sommeren men blev kort efter dens udløb forlænget, da der stadig ikke var plads til ham i Henan Jianye.

Landshold redigér

Gomes blev udtaget til Danmarks fodboldlandshold til OL 2016 i Rio som en af de tre tilladte født før 1. januar 1993.[1] Han fik debut for Guinea-Bissau i 2017.

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g Brock, Jeppe Laursen (7. august 2016). "Dansk OL-klippe: Den forunderlige historie om Edigeison". Politiken. Arkiveret fra originalen 8. august 2016. Hentet 7. august 2016.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.