Edgar Reinhardt

Edgar Reinhardt (født 21. maj 1914 i Mülheim, Nordrhein-Westfalen, død 11. januar 1985) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936 i Berlin. Han dyrkede desuden atletik, boksning, svømning og basketball.

Edgar Reinhardt
Født 21. maj 1914 Rediger på Wikidata
Mülheim an der Ruhr, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 11. januar 1985 (70 år) Rediger på Wikidata
Pforzheim, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Håndboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Håndbold
Olympiske Lege
Guld 1936 i Berlin Håndbold

I 1930'erne spillede Reinhardt håndbold i klubben Styrumer TV,[1] og han var en del af det tyske håndboldlandshold ved OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Reinhardt var med på holdet i to kampe og scorede fire mål.[3]

Reinhardt spillede senere for MTSA Leipzig og var med til at vinde det tyske mesterskab i markhåndbold med denne klub i 1937 og 1938. Senere spillede han for SV Waldhof Mannheim, som tabte finalen om mesterskabet i 1943.[3]

Han var en allround-sportsmand, der også dyrkede atletik, og han blev bayersk mester i tikamp og diskoskast i 1944. Blandt hans øvrige sportsgrene var boksning og svømning (specifikt livredning), og da han studerede medicin i Heidelberg, begyndte han at spille basketball, som han med klubben Turnerbund Heidelberg blev tysk mester i to gange.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ Körner, Friedhelm, Geschichte der Handballabteilung im Styrumer TV von 1880 e.V. (tysk), styrumertv.de, hentet 5. januar 2022
  2. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2022
  3. ^ a b c Edgar Reinhardt, olympedia.org, hentet 5. januar 2022

Eksterne henvisningerRediger