Edie Brickell

amerikansk sanger

Edie Arlisa Brickell (født den 10. marts 1966 i Oak Cliff, Dallas, Texas) er en amerikansk sangerinde og sangskriver.

Edie Brickell
Information
Født 10. marts 1966 (58 år)
Dallas, Texas, USA Rediger på Wikidata
Oprindelse Oak Cliff, Dallas, Texas
Genre Folkrock
Aktive år 1985 – idag
Pladeselskab Geffen
Associeret med Edie Brickell & New Bohemians
Eksterne henvisninger
www.ediebrickell.com

Karriere redigér

Edie Brickell havde studeredet halvandet på Southern Methodist University da hun under en bytur en nat i 1985 gik på scenen sammen med et lokalt band, New Bohemians.[1]

Sidst i 1980'erne var Edie Brickell forsanger i gruppen, der nu kaldte sig Edie Brickell & New Bohemians. Mens deres debutalbum Shooting Rubberbands at the Stars (1988) både blev godt modtaget af kritikerne og solgte godt, gik det mindre godt for gruppens opfølgningsalbum, Ghost of a Dog (1990). Som solist har Brickell udgivet Picture Perfect Morning (1994) and Volcano (2003). I 2006 gik hun sammen med nogle af de oprindelige medlemmer af New Bohemians og de udgav sammen albummet Stranger Things.

Edie Brickell har en rolle som folkemusiker i filmen Born on the Fourth of July (1989). Hendes udgave af Bob Dylans A Hard Rain's A-Gonna Fall er også med på filmens soundtrack. Nogle computerbrugere kender hende måske fra Good Times videoen, der var medtaget som eksempel på en multimediefil på Windows 95 installations CD-ROM'en.

Edie Brickell udgav i 2008 et nyt album The Heavy Circles, med hendes stedsøn Harper Simon som medproducer.

Familie redigér

Edie Brickell giftede sig med Paul Simon den 30. maj 1992. De bor i New Canaan, Connecticut sammen med deres tre børn.[2] Edie Brickell skulle optræde med What I AmNBCs Saturday Night Live show, da hun så Paul Simon stå foran kameramanden. "Han fik mig til at kludre i sangteksten, da jeg så på ham," siger hun med et smil. "Vi kan vise optagelsen til børnene og sige, 'Se, det var der at vi så hinanden for første gang.'"[3]

Diskografi redigér

Referencer redigér

  1. ^ http://www.vh1.com/artists/az/brickell_edie/artist.jhtml Arkiveret 4. november 2007 hos Wayback Machine VH1.com Hentet 05-11-07
  2. ^ Dixon, Ken, "Music Hall of Fame proposed for state ", artikel i Connecticut Post i Bridgeport, Connecticut, April 26, 2007 ("Paul Simon and Edie Brickell, his wife, of New Canaan")
  3. ^ http://www.cnn.com/2004/SHOWBIZ/Music/01/07/music.edie.brickell.ap/ Arkiveret 20. december 2007 hos Wayback Machine CNN.com Hentet 05-11-07

Eksterne henvisninger redigér