Edward Goldschmidt

(Omdirigeret fra Eduard Goldschmidt)

Edward Goldschmidt (eller Eduard Goldschmidt, 1901–1950) var en dansk virksomhedsleder, der sammen med Hans Lundbeck var hovedmanden bag det, der skulle blive til medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S.

Da Goldschmidt i 1924 blev ansat hos Lundbeck, var firmaet en handelsvirksomhed, der solgte varer inden for et ret bredt spektrum, lige fra kiks til maskiner og kameraer. Goldschmidt kom fra kemi- og farmaceutbranchen og skaffede Lundbeck en række nye agentkontakter inden for lægemidler og kosmetik. Snart efter anskaffede virksomheden sin første pillepresse. Goldschmidt blev derpå gjort til 50 % partner i H. Lundbeck & Co., der ændrede sig fra at være en salgsvirksomhed til at være et medicinfirma.[1]

Referencer redigér

  1. ^ "Lundbeck 100 (1915-2015)". lundbeck.com. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2016. Hentet 12. december 2016.