Ejnar Mikkelsen

dansk polarforsker og forfatter (1880-1971)

Ejnar Mikkelsen (23. december 1880 i Vester Brønderslev1. maj 1971 i København) var dansk polarforsker, skibsfører, forfatter og inspektør på Østgrønland. Desuden planlagde og ledede han i 1924-25 Ittoqqortoormiit/Scoresbysunds kolonisering med indbyggere fra Ammassalik.

Ejnar Mikkelsen
Personlig information
Født23. december 1880 Rediger på Wikidata
Brønderslev, Danmark Rediger på Wikidata
Død1. maj 1971 (90 år) Rediger på Wikidata
Sankt Lukas Stiftelsen, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedOrdrup Kirkegård Rediger på Wikidata
FarAksel Mikkelsen Rediger på Wikidata
SøskendeAslaug Mikkelsen Rediger på Wikidata
FamilieSven Havsteen-Mikkelsen (adoptivsøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolarforsker, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeJordens polarområder Rediger på Wikidata
Deltog iAmdrup-ekspeditionen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLivingstone Medal (1947),
Rink-medaljen (1960),
Hans Egede Medaillen (1933),
Patron’s Medal (1934),
Æresdoktor ved Københavns Universitet (1956) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund

redigér

Han blev født i Vester Brønderslev i Vendsyssel i 1880 som søn af Aksel Mikkelsen, der var smed og ejede et støberi og et maskinværksted, men var interesseret i pædagogik og indrettede en håndværkerskole ved virksomheden. I 1883 flyttede familien til NæstvedSjælland, hvor faderen fik arbejde som sløjdlærer, og i 1885 videre til København. Ejnar havde det svært i skolen og blev som 13-årig taget ud, hvorefter han blev undervist privat. Han havde dog interesse for geografi. En færing, der var ansat hos faren, fortalte om livet til søs, og han blev sendt af sted med Georg Stage. Det kunne Mikkelsen lide, og han beskriver læringen: ”hvor der halvt i Leg blev indpodet Viden og Kunnen i dem, som havde en Splint af Havets Troldspejl i Øjet”.

Inden han stod til søs for alvor, advarede hans far ham udtrykkeligt om, hvor farligt livet var for en ung sømand. Faren tog ham med på restaurant på havnen, hvor damerne ofte satte sig på skødet af mændene. Bagefter tog de til hospitalet, hvor han fik lov til at se resultatet af kønssygdomme.[1]

Som helt ung styrmand deltog han i 1900 i Amdrup-ekspeditionen Carlsbergfondens ekspedition til Østgrønland. De følgende år deltog han i flere udenlandske ekspeditioner, bl.a. til havet nord for Alaska.

Han var leder af Alabama-ekspeditionen til Nordøstgrønland 1909-12, hvor man søgte efter de omkomne fra Danmark-ekspeditionen. Da skibet forliste, måtte Ejnar Mikkelsen sammen med en ledsager, Iver P. Iversen, vente på undsætning i to år.

Karriere i Grønland

redigér

Desuden planlagde og ledede han i 1924-25 Ittoqqortoormiit/Scoresbysunds kolonisering med indbyggere fra Ammassalik, det nuværende Tasiilaq.

Fra 1933 til 1950 var han inspektør for Østgrønland, en kort periode også kolonibestyrer i Ammassalik. Balsved Johnny E.: "Andet ny inspektionsfartøj fik som ventet også navn efter polarforsker" d. 14/9-08 Flådens Historie [2] Ejnar Mikkelsen står for et omfattende forfatterskab, som væsentligst drejer sig om arktiske forhold.

Ved Langeliniekajen og Isbjørn med unger er der rejst en mindesten/buste for Ejnar Mikkelsen.

Forfatterskab

redigér
  • Med Grønland til Scoresbysund. Hjorts Forlags Efterfølger. København 1925
  • Hvor Guldet gror. Liv og Virke i Argentina, Verdens Kornkammer. H. Hagerups Forlag. Kjøbenhavn 1927
  • Fra Hundevagt til Hundeslæde. Ejnar Mikkelsen fortæller. Gyldendal 1953
  • Ukendt Mand til ukendt Land. Gyldendal 1954
  • Farlig Tomandsfærd. Gyldendal, 1955
  • Fra Fribytter til Embedsmand. Gyldendal 1957
  • Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomalder. Gyldendal 1960
  • Den uønskede by – Scoresbysunds kolonisering og fyrretyve år efter, særtryk, 1964.

Litteratur

redigér
  • Ejnar Mikkelsen,Tre år på Grønlands østkyst, tekst: Naja Mikkelsen (f. 1949), 2010, 1. udgave. 1913, ISBN 978-87-02-08885-4
  • Kurt L. Frederiksen, Ejnar Mikkelsen. En biografi, 2013, ISBN 9788702174076

Se også

redigér

Ekstern henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Søren Andreasen (2009) "Ejnar Mikkelsen og oprettelsen af kolonien Scoresbysund", Bachelorprojekt Institut for Kultur og Samfundshistorie Ilisimatusarfik". Arkiveret fra originalen 7. maj 2022. Hentet 24. maj 2010.
  2. ^ "EJNAR MIKKELSEN nyt navn". Arkiveret fra originalen 16. august 2010. Hentet 29. maj 2010.