Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg

Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg (31. marts 16937. juli 1774) var en tysk prinsesse af Anhalt-Bernburg, der var fyrstinde af Schwarzburg-Sondershausen fra 1720 til 1740 som ægtefælle til fyrst Günther 1. af Schwarzburg-Sondershausen. Hun tilhørte Huset Askanien og var datter af fyrst Karl Frederik af Anhalt-Bernburg.

Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg
Fyrstinde Elisabeth Albertine af Schwarzburg-Sondershausen
Fyrstinde af Schwarzburg-Sondershausen
Embedsperiode 172028. november 1740
Forgænger Vilhelmine Christiane af Sachsen-Weimar
Efterfølger Charlotte Vilhelmine af Anhalt-Bernburg
Ægtefælle Günther 1. af Schwarzburg-Sondershausen (g. 1712)
Børn Ingen
Fulde navn Elisabeth Albertine
Hus Huset Askanien
Far Karl Frederik af Anhalt-Bernburg
Mor Sophie Albertine af Solms-Sonnenwalde
Født 31. marts 1693(1693-03-31)
Bernburg, Anhalt, Tysk-romerske rige
Død 7. juli 1774 (81 år)
Arnstadt, Schwarzburg, Tysk-romerske rige

Biografi redigér

 
Fyrstinde Elisabeth Albertine med en morian, 1734.

Prinsesse Elisabeth Albertine blev født den 31. marts 1693 i Bernburg i Anhalt som det ældste barn af daværende arveprins Karl Frederik af Anhalt-Bernburg i hans første ægteskab med grevinde Sophie Albertine af Solms-Sonnenwalde. Hendes far var ældste barn af fyrst Viktor 1. Amadeus af Anhalt-Bernburg og var arving til det lille fyrstendømme Anhalt-Bernburg i det centrale Tyskland.

Prinsesse Elisabeth Albertine giftede sig den 2. oktober 1712 i Bernburg med arveprins Günther af Schwarzburg-Sondershausen (16781740), ældste søn af og arving til Fyrst Christian Vilhelm 1. af Schwarzburg-Sondershausen. I 1721 blev båndene mellem fyrstehusene Askanien og Schwarzburg yderligere styrket, da Elisabeth Albertines lillesøster, Prinsesse Charlotte Sophie af Anhalt-Bernburg blev gift med Günthers lillebror, Prins August af Schwarzburg-Sondershausen.

Ægteskabet blev af samtidsvidner beskrevet som lykkeligt men forblev barnløst. I 1720, allerede et år før faderens død i 1721, overtog Günther regeringen i Schwarzburg-Sondershausen, og Elisabeth Albertine blev fyrstinde. Allerede i fyrst Günthers levetid blev fyrstepalæet i byen Arnstadt mellem 1729 og 1734 opført som hendes enkesæde, hvor Elisabeth Albertine forsøgte at etablere et parallelt hof.[1]

Fyrst Günther 1. døde som 62-årig i 1740 og blev efterfulgt som fyrste af sin lillebror, Henrik 1. I en lang retsstrid efter Fyrst Günthers død lykkedes det enkefyrstinden at overtage fyrst Günthers bibliotek, som hun herefter overlod til sin bror, Fyrst Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg.[2]

Fyrstinde Elisabeth Albertine overlevede sin mand med 33 år og døde som 81-årig den 7. juli 1774 på sit enkesæde i byen Arnstadt i Thüringen.

Referencer redigér

  1. ^ Deutsche Burgenvereinigung: Burgen und Schlösser, bind 35, s. 105, 1994
  2. ^ Bibliographisches Institut: Zentralblatt für Bibliothekswesen, bind 44, s. 568, 1927

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.