Emil Damgaard

dansk fodboldspiller (1998-)

Emil Damgaard (født 20. august 1998) er en dansk fodboldspiller, der spiller for FC Nordsjælland.

Emil Damgaard
Personlig information
Fulde navn Emil Damgaard
Født 20. august 1998 (25 år)
Danmark
Position Højre back
Klubinformation
Nuværende
FC Nordsjælland
Nummer 25
Ungdom
Slagslunde-Ganløse IF
2010–2017 FC Nordsjælland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2016– FC Nordsjælland 2 (0)
Landshold
2015– Danmark U/18 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. oktober 2016.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 1. oktober 2016

Karriere redigér

Damgaard startede sin karriere i Slagslunde-Ganløse IF, inden han som U/12-spiller skiftede til Farum Boldklub / FC Nordsjælland.[1]

FC Nordsjælland redigér

Damgaard fik sin debut i Superligaen den 1. maj 2016 i en alder af 17 år. Damgaard spillede de første 26 minutter, før han faldt uheldigt ned og rev korsbåndet over. Han blev erstattet af Pascal Gregor i 2-2-kampen mod Randers FC.[2][3] Han blev forventet ude i otte til ni måneder.[3][4] Han fik efterfølgende et tilbagefald, da hans nye korsbånd løsnede henover vinteren samme år, hvorfor en ny operation var nødvendig.[1]

Han blev i sommeren 2017 i en alder af 18 år permanent rykket op i FC Nordsjællands førsteholdstrup, hvor han den første tid skulle bruge på genoptræning.[1][5] Han var ligeledes med på klubbens træningslejr i juli 2017.[1] Han spillede sin første Superligakamp efter halvandet års skadespause den 11. februar 2018, da han startede inde og spillede de første 62 minutter, inden han blev erstattet af Jonathan Amon, i et 2-1-nederlag ude til SønderjyskE.[6][7]

Landsholdskarriere redigér

Han fik sin debut i landsholdsregi for Danmark U/18 den 22. september 2015 i forbindelse med venskabskampe mod SchweizCentre sportif. Han startede inde og spillede de første 59 minutter af kampen, inden han blev udskiftet for Daniel Anyembe, som Danmark tabte 2-1.[8] To dage senere spillede han også den anden venskabskamp mod Schweiz, som Danmark tabte 3-4.[9]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d "EMIL DAMGAARD RYKKER I SUPERLIGA-TRUPPEN". FC Nordsjælland. 6. juli 2017. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  2. ^ "NORDSJÆLLAND VS. RANDERS 2 - 2". soccerway.com. 1. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. august 2016. Hentet 4. februar 2017.
  3. ^ a b "LANG SKADESPAUSE VENTER EMIL DAMGAARD". fcn.dk. 3. maj 2016. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 4. februar 2017.
  4. ^ Omar Nabil Hawwash (3. maj 2016). "17-årigt FCN-talent ude i resten af 2016". dbold.dk. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  5. ^ Nicolai Skovsgaard Tøfting (6. juli 2017). "FCN forfremmer 18-årig højreback". bold.dk. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  6. ^ Robin Ettinger-Erichsen (11. februar 2018). "Skadet linjevogter afbryder Superliga-kamp efter 20 minutter". TV2. Arkiveret fra originalen 12. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  7. ^ "SønderjyskE 2-1 FC Nordsjælland". superstats.dk. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  8. ^ "Danmark - Schweiz 1-2". DBU. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  9. ^ "Danmark - Schweiz 3-4". DBU. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.

Eksterne henvisninger redigér