Eng-kabbeleje

Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.

Engkabbeleje
Caltha-palustris.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie Ranunculaceae (Ranunkel-familien)
Slægt Caltha (Kabbeleje)
Art C. palustris
Videnskabeligt artsnavn
Caltha palustris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

BeskrivelseRediger

Engkabbeleje er en tuedannende flerårig urt med et tæt, græsgrønt løvdække. Den har en gulgrøn, glat og let furet stængel, og de enkelte blade er hjerte- eller nyreformede med lang stilk. Blomsterne mangler bægerblade, men kronbladene er gule med masser af støvdragere ("smørblomster").

Planten skyder tidligt frem, mens der ikke er andre til at skygge for den, og blomstringen er som regel færdig før midten af maj. Kapslerne har mange frø, og de åbner sig og spredes i fugtigt vejr.

Blomsterne bestøves af mange forskellige insekter.[1]

VoksestedRediger

Indikatorværdier
Engkabbeleje
L = 7 T = x K = x F = 9 R = x N = 6

Engkabbeleje er udbredt i Kaukasus, Vestsibirien, Centralasien, Østasien, Nordamerika og det meste af Europa. I Danmark findes den i det meste af landet, hvor den trives godt på en våd, tung og leret jord, og den klarer sig allerbedst på steder, hvor kreaturernes græsning holder konkurrerende planter nede.

I engene langs Holsted Å findes arten i græssede partier sammen med bl.a. bukkeblad, engkarse, engnellikerod, krybende læbeløs, kærstar, majgøgeurt, nikkende star, smalbladet kæruld, topstar, trævlekrone og tykskulpet brøndkarse[2]

Planten ses også i Lyngby Åmose ved Lyngby Sø.[3]

AnvendelseRediger

Dyrkning af planten kan spores tilbage til Wien i det 16. århundrede. Dyrkningen spredte sig til andre dele af Europa, hvor Jan Brueghel den ældre malede den.[4] Planten er let at dyrke, når bare den har lys og fugtighed nok. Det gør den velegnet i sumpbedet eller som indplantning på en fugtig blomstereng. Under gode forhold kan den dog blive noget aggressiv og må holdes nede med lugning en gang om året. Kapslerne har før i tiden været anvendt i omslag på sår og mod betændelser.

Den ædes ikke af kreaturer på grund af et ildesmagende giftstof, der der dog omdannes til et uskadeligt stof i og ensilage.


 
Caltha palustris
 Søsterprojekter med yderligere information:


NoterRediger

  1. ^ W. W. Judd (november 1964), "Insects Associated with Flowering Marsh Marigold, Caltha palustris L., at London, Ontario", The Canadian Entomologist, 96 (11): 1472-1476, doi:10.4039/ENT961472-11. Wikidata Q56445918
  2. ^ Inge Nagstrup: Naturen i Holsted Kommune
  3. ^ "Lyngby Åmose". Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk. 
  4. ^ D. Onno Wijnands (1994), "The double-flowered Caltha palustris", Euphytica, 73 (3): 225-239, doi:10.1007/BF00036702. Wikidata Q29041078

Eksterne henvisningerRediger

KilderRediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.