Ensomhed

følelse

Ensomhed er det at føle sig alene og forladt, og savne samvær med andre.[1] Ensomhed er en ubehagelig følelse, som også kan beskrives som en social smerte, som ansporer den ramte til at søge kontakt med andre. Ensomhed indebærer, at man har mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn.

At være ensom er ikke det samme som at være alene (på engelsk skelnes mellem hhv loneliness og solitude). Man kan være helt alene og tilfreds, eller man kan være sammen med mange andre og føle sig ensom.

Ensomhed findes i alle dele af samfundet, også i ægteskaber og andre tætte forbindelser, samt hos personer, som i øvrigt klarer sig godt. De fleste oplever ensomhed på et eller andet tidspunkt, og nogle føler det ganske ofte. Står følelsen kun på kortvarigt, kan den være gavnlig, ved at opmuntre til at styrke forhold til andre. Kronisk ensomhed anses derimod af de fleste for skadelig, idet mange studier viser, den medfører øget risiko for det psykiske og fysiske helbred.

I litteraturen har ensomhed været kendt i mere end 3.000 år, siden digtet om Gilgamesh, men først mod slutningen af 1900-tallet blev det et hyppigt emne for videnskabelige undersøgelser. Efter årtusindskiftet er ensomhed i stadig højere grad blevet anerkendt som et socialt problem, som både NGO-er og regeringer søger at afhjælpe.

ÅrsagerRediger

Ensomhed kan anskues som en biologisk eller psykologisk mekanisme, som benytter følelsen af ubehag til at tilskynde os til at handle på måder, som er vigtige for vores forplantning og overlevelse. På samme måde som fysisk smerte er en følelse af ubehag, som advarer os om, at vores kropsvæv kan have lidt skade, og tilskynder os til at passe på vores krop, er ensomhed - fremkaldt af en forskel mellem det ønskede og det oplevede samvær med andre - en biologisk advarsel om mulige skader på os som sociale væsener.[2]

EksistentielleRediger

 
Thomas Wolfe skrev: - Jeg tror nu fuldt og fast på, at ensomhed slet ikke er en sjælden og mærkelig foreteelse, men en central og uundgåelig kendsgerning ved livet.[3]

Ensomhed er længe blevet betragtet som et menneskeligt vilkår, som alle i større eller mindre grad oplever. Man kan således ikke helt undgå følelsen af ensomhed, når dagliglivet gør det umuligt for en person hele tiden at få tilfredsstillet sin iboende trang til at være sammen med andre. Gennem historien er dette eksistentielle perspektiv på ensomhed ofte blevet beskrevet.[4][5] Thomas Wolfes essay God's Lonely Man fra 1930-erne nævnes ofte i denne sammenhæng; Wolfe beskriver her, hvordan vi hver især forestiller os, vores ensomhed er noget særligt for den enkelte, når der i virkeligheden blot er tale om, vi alle af og til føler os ensomme. Selv om de er enige i, at det er godt at lindre ensomhed, tvivler de som hælder til det eksistentielle perspektiv på, man helt kan slippe af med den. En vis grad af ensomhed er både uundgåelig, men også gavnlig, da den kan hjælpe folk til at sætte mere pris på glæden ved livet.[3][6]

KulturelleRediger

Ensomhed viser sig kulturelt på to måder. Dels kan indvandrere lide af ensomhed, når de forlader deres hjemegn og mister forbindelsen med den. Dette opleves særlig stærkt for unge asiater, som kommer fra en stærk kollektiv kultur, når de tager til det mere individualistisk prægede Vesten for at studere.[7] Dels har netop denne vestlige kultur sikkert bidraget til øget ensomhed, lige siden man i oplysningstiden begyndte at hylde individualismen på bekostning af tidligere tiders fællesskaber.[6][8][3]

Brudte forholdRediger

Ensomhed opstår meget ofte, omend for det meste kun midlertidigt, som følge af brudte forhold eller sorg. De fleste føler sorg, når de mister en, der står dem nær, og føler sig også ofte ensomme, selv nå de er sammen med andre. Ensomhed kan være en følge, hvis en persons sociale netværk går i opløsning, eller kan, sammen med hjemve, være en følge af, man flytter for at arbejde eller studere.[3][8]

SituationsbestemteRediger

 
Ensomhed, tegning af Hans Thoma.

Mange forskellige situationer og begivenheder kan fremkalde ensomhed, især hvis man er særligt modtagelig. Socialt aktive ekstroverte personer vil fx nemmere føle sig ensomme, hvis de bor i et tyndt befolket område, hvor der færre at være sammen med. Ensomhed kan tilmed fremkaldes af begivenheder, som man normalt ville anse for at modvirke den, fx en barnefødsel som følges af en fødselsdepression, eller et bryllup, hvor ægteskabet viser sig at være turbulent, ødelæggende for ens tidligere venskaber eller præget af følelseskulde. Ud over påvirkning fra ydre forhold og situationer kan ensomhed forværres, hvis man har psykiske problemer som depression eller angst.[3][8]

SelvforstærkedeRediger

Langvarig ensomhed kan forvrænge en persons sociale forståelse og erkendelse, så der fx udvikles en overdreven årvågenhed eller vedkommende mister sociale færdigheder, som så på sin side gør det sværere at vedligeholde eksisterende forhold og venskaber, og indgå i nye. Undersøgelser viser, at terapi målrettet mod denne forvrængede erkendelse er virksomme mod ensomhed, selv om den ikke virker på alle.[9][10][11]

Social smitteRediger

Ensomhed kan brede sig som en smitte gennem sociale grupper. Mister en person af en eller anden grund en ven, kan vedkommende komme til at føle sig mere ensom og udvikle en forvrænget social forståelse, fx i form af større kontaktbehov og øget mistænkelighed over for sine andre venner. Dette kan så føre til et brud med disse venner - som nu også bliver mere ensomme, så at ensomheden spreder sig som en sygdom. Undersøgelser har dog vist, at denne form for smitte ikke spreder sig konsekvent, idet en større ensomhed ikke altid medfører en mere forvrænget social forståelse. Det sker også, at det at miste en ven får en person til at få sig en ny ven eller udbygge eksisterende venskaber.[12][9][13][14][15]

InternetRediger

Man har ikke kunnet finde nogen entydig sammenhæng mellem ensomhed og brug af internet. Visse undersøgelser viser, at brug af internet fører til større ensomhed, i hvert fald for bestemte befolkningsgrupper,[16][17] mens andre er nået til den modsatte konklusion, nemlig at brug af internet kan afhjælpe ensomhed.[18][19] Det er bl.a. spørgsmålet, om internettet i højere grad tiltrækker ensomme mennesker, eller om man bliver ensom af internettet, fordi man fravælger sit sociale netværk i den virkelige verden til fordel for at bruge sin tid på internettet. Overdreven brug af internettet kan føre til angst og depression, som bidrager til ensomhed, men omvendt giver internettet muligheder for at knytte forbindelser til andre, og dermed forbedre ens egen situation.

En undersøgelse fra 2012 viste, måske lidt overraskende, da internettet dengang stadig var ret så mandsdomineret, at også kvinder, specielt i udviklingslande, har kunnet forbedre deres situation gennem brug af internettet. Disse kvinder oplever ofte isolation og undertrykkelse, og gennem IT har de fået adgang til nye venner og et større netværk, specielt i egne, hvor den øvrige infrastruktur er mangelfuld.[19]

Det var da man nåede dertil, at sociale medier nærmest blev påkrævet, og praktisk talt alle havde en smartphone, at tingene ændrede sig.

– sagt om øget ensomhed blandt unge af Jean Twenge, professor i psykologi[20]

Konklusioner fra undersøgelser om internet og ensomhed fra sidste halvdel af 2010-erne går i to retninger. Overdreven internetbrug kan, specielt hvis den er passiv, føre til ensomhed. Omvendt vil moderat brug, hvor man er i kontakt med andre og ikke blot passivt surfer rundt og kigger, styrke ens sociale bånd og dæmpe ensomheden.[21][22][23] Siden 2012 har der verden over blandt unge bredt sig en større følelse af ensomhed, og en undersøgelse fra 2021 viste, at dette er knyttet til de unges brug af smartphones og internet. Nærmere bestemt kunne man i 36 ud af 37 lande konstatere en stigning i følelsen af ensomhed blandt unge, især piger, når man sammenligner tal fra 2012 med tal fra 2018. Dette skift falder sammen med, at brugen af smartphones blandt unge er blevet meget mere udbredt.[20][24]

GenetiskeRediger

En hollandsk undersøgelse fra 2005 af mere end 8.000 tvillinger viste,[25] at arveligheden af ensomhed er omkring 50%, uafhængigt af alder og køn. I 2016 fandt en større undersøgelse, som sammenholdt genetiske data med ydre egenskaber, en arvelighed for ensomhed på blot 14-27%. Så selvom ens gener spiller en rolle for, hvor udsat man er for at føle sig ensom, så har ens egne oplevelser og omgivelser større betydning.[2]

PendlingRediger

Mange steder bruger folk længere og længere tid på at pendle til og fra arbejde, hvilket indvirker negativt på både helbred og velbefindende, ved at medføre fedme og nakkesmerter, men også hyppigere skilsmisser, stress og ensomhed.[26][27]

ReferencerRediger

  1. ^ ensomhed, i DDO
  2. ^ a b Jianjun Gao, Lea K Davis, Amy B Hart, Sandra Sanchez-Roige, Lide Han, John T Cacioppo, Abraham A Palmer (2016). "Genome-Wide Association Study of Loneliness Demonstrates a Role for Common Variation". Neuropsychopharmacology. 42 (4): 811-821. doi:10.1038/npp.2016.197. PMC 5312064. PMID 27629369.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  3. ^ a b c d e Vivek Murthy (2020). Together: The Healing Power of Human Connection in a Sometimes Lonely World. Harper Wave. s. 103-113, 255-62, 185-281, passim. ISBN 978-0062913296.
  4. ^ Ben Lazare Mijuskovic (2012). Loneliness in Philosophy, Psychology, and Literature. iUniverse. s. 60-69. ISBN 978-1-4697-8934-7.
  5. ^ Michele A. Carter (2003). "Abiding Loneliness: An Existential Perspective on Loneliness". Park Ridge Center for Health, Faith, And Ethics. Philosophical Society.com. Hentet 18. maj 2020.
  6. ^ a b John G. McGraw (2010). Intimacy and Isolation. Rodopi. s. 107–149. 417–420. ISBN 978-9042031395.
  7. ^ Ami Sha'ked; Ami Rokach, red. (2015). "3,4, 9,12, 16". Addressing Loneliness: Coping, Prevention and Clinical Interventions. Psychology Press. ISBN 978-1138026216.
  8. ^ a b c Fay Bound Alberti (2019). A Biography of Loneliness: The History of an Emotion. Oxford University Press. s. 1-40, 61-83. ISBN 9780198811343.
  9. ^ a b Tim Adams (28. februar 2016). "John Cacioppo: 'Loneliness is like an iceberg – it goes deeper than we can see'". The Guardian. Hentet 24. maj 2020.
  10. ^ Masi, C. M.; Chen, H.-Y.; Hawkley, L. C.; Cacioppo, J. T. (2010). "A Meta-Analysis of Interventions to Reduce Loneliness". Personality and Social Psychology Review. 15 (3): 219-66. doi:10.1177/1088868310377394. PMC 3865701. PMID 20716644.
  11. ^ Mary-AnnJarvisa; Anita Padmanabhanunnib; Yusentha Balakrishnac; Jennifer Chippsd (2020). "The effectiveness of interventions addressing loneliness in older persons: An umbrella review". International Journal of Africa Nursing Sciences. 12: 100177. doi:10.1016/j.ijans.2019.100177.
  12. ^ Robin Dunbar; Danilo Bzdok (2020). "The Neurobiology of Social Distance". Trends in Cognitive Sciences. 24 (9): 717-733. doi:10.1016/j.tics.2020.05.016. PMC 7266757. PMID 32561254.
  13. ^ Parker, Pope (1. december 2009). "Why loneliness can be contagious". The New York Times. Arkiveret fra originalen 28. marts 2013. Hentet 10. december 2012.
  14. ^ Christakis, N.A.; Fowler, J.H. (2013). "Social contagion theory: examining dynamic social networks and human behavior". Statistics in Medicine. 32 (4): 556-577. doi:10.1002/sim.5408. PMC 3830455. PMID 22711416.
  15. ^ Cacioppo JT, Fowler JH, Christakis NA (2009). "Alone in the crowd: the structure and spread of loneliness in a large social network". Journal of Personality and Social Psychology. 97 (6): 977-991. doi:10.1037/a0016076. PMC 2792572. PMID 19968414.
  16. ^ Hughes, Carole (1999). The relationship of use of the Internet and loneliness among college students (PhD Thesis). Boston College. OCLC 313894784.[side mangler]
  17. ^ Sum, Shima; Mathews, R. Mark; Hughes, Ian; Campbell, Andrew (2008). "Internet Use and Loneliness in Older Adults". CyberPsychology & Behavior. 11 (2): 208-11. doi:10.1089/cpb.2007.0010. PMID 18422415. S2CID 206156298.
  18. ^ Shaw, Lindsay H.; Gant, Larry M. (2002). "In Defense of the Internet: The Relationship between Internet Communication and Depression, Loneliness, Self-Esteem, and Perceived Social Support". CyberPsychology & Behavior. 5 (2): 157-71. CiteSeerX 10.1.1.563.2946. doi:10.1089/109493102753770552. PMID 12025883.
  19. ^ a b "Is the Internet the Secret to Happiness?". Time. 14. maj 2010. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. Hentet 25. marts 2012.
  20. ^ a b "Teens around the world are lonelier than a decade ago. The reason may be smartphones". Washington Post. Arkiveret fra originalen 3. august 2021. Hentet 14. august 2021.
  21. ^ Moretta, T.; Buodo, G. (2020). "Problematic Internet Use and Loneliness: How Complex Is the Relationship? A Short Literature Review". Current Addiction Reports. 7 (2): 125-136. doi:10.1007/s40429-020-00305-z. S2CID 212620349.
  22. ^ Christina Victor; Louise Mansfield; Tess Kay; Norma Daykin; Jack Lane; Lily Grigsby Duffy; Alan Tomlinson; Catherine Meads (oktober 2018). "An overview of reviews: the effectiveness of interventions to address loneliness at all stages of the life-course" (PDF). whatworkswellbeing.org. Hentet 1. marts 2020.
  23. ^ Nowland, R.; Necka, E. A.; Cacioppo, J. T. (2018). "Loneliness and Social Internet Use: Pathways to Reconnection in a Digital World?". Perspectives on Psychological Science. 13 (1): 70-87. doi:10.1177/1745691617713052. PMID 28937910.
  24. ^ Twenge, Jean M.; Haidt, Jonathan; Blake, Andrew B.; McAllister, Cooper; Lemon, Hannah; Le Roy, Astrid (20. juli 2021). "Worldwide increases in adolescent loneliness". Journal of Adolescence (engelsk). doi:10.1016/j.adolescence.2021.06.006. ISSN 0140-1971. PMID 34294429. S2CID 236197751. Arkiveret fra originalen 14. august 2021. Hentet 23. august 2021.
  25. ^ Boomsma, Dorret I.; Willemsen, Gonneke; Dolan, Conor V.; Hawkley, Louise C.; Cacioppo, John T. (2005). "Genetic and Environmental Contributions to Loneliness in Adults: The Netherlands Twin Register Study". Behavior Genetics. 35 (6): 745-52. CiteSeerX 10.1.1.453.498. doi:10.1007/s10519-005-6040-8. PMID 16273322. S2CID 674438.
  26. ^ Lowrey, Annie (26. maj 2011). "Long commutes cause obesity, neck pain, loneliness, divorce, stress, and insomnia". Slate (engelsk). Hentet 19. januar 2020.
  27. ^ Paumgarten, Nick (9. april 2007). "There and Back Again". The New Yorker (engelsk). Hentet 19. januar 2020.