Seiko Epson Corporation (セイコーエプソン株式会社 Seikō Epuson Kabushiki-gaisha) (TYO: 6724 ), almindeligvis kendt som Epson er en japansk elektronikvirksomhed og en af verdens største producenter af printere til computere, informations- og billede-relateret udstyr. Koncernhovedsædet er i Suwa i Nagano i Japan, men virksomheden er officielt registreret i Shinjuku i Tokyo.[1] Virksomheden har talrige datterselskaber over hele verden og fremstiller blækprintere, matrixprintere, laserprintere, billedscannere, stationære computere, erhverv, multimedia og home theatre projektorer, store hjemmebiograf-tvs, robotter, industrielt automationsudstyr, printere til kasseapparater, kasseapparater, bærbare, integrerede kredsløb, LCD-komponenter og andet beslægtet elektronisk udstyr. Det er en af to kernevirksomheder i moderkoncernen Seiko Group, et navn der traditionelt er kendt for fremstilling af Seiko-ure.

Seiko Epson Corporation
セイコーエプソン株式会社
Virksomhedsinformation
Grundlagt 1942; 82 år siden (1942) (som Daiwa Kogyo, Ltd.)
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporates jp/4011101010841 Rediger på Wikidata

Historie redigér

Oprindelsen redigér

Rødderne til Seiko Epson Corporation begyndte med en virksomhed kaldet Daiwa Kogyo, Ltd. som er grundlagt i 1942 af Hisao Yamazaki, en lokal urmagerbutiksindehaver og medarbejder hos K. Hattori, i Suwa, Nagano, Japan. Daiwa Kogyo blev støttet gennem en investering fra Hattori-familien (grundlæggeren af Seiko Group) og begyndte at fremstille dele til ure for Daini Seikosha (i dag kendt som Seiko Instruments).

I 1943 etablerede Daini Seikosha en fabrik i Suwa til produktion af Seiko-ure sammen med Daiwa Kogyo. I 1959 bliver Suwa-fabrikken opsplittet og Daini Seikosha fusioneres med Daiwa Kogyo og bliver til Suwa Seikosha Co., Ltd: Forløberen til Seiko Epson Corporation.

I 1961 etablerede Suwa Seikosha en virksomhed kaldet Shinshu Seiki Co. som et datterselskab der skulle levere dele til Seiko-ure. Forud for OL i Tokyo i 1964 udvælges Seiko Group som officiel tidstager og en timer der kunne printe var nødvendig til begivenhederne, hvorfor Shinshu Seiki begyndte udviklingen af en elektronisk printer.

 
Epson HX-20

Gennem de efterfølgende år lancers en række printere. I juli 1982 skifter Shinshu Seiki navn til Epson Corporation og lancerer verdens første håndholdte computer, HX-20 (HC-20) og i maj 1983 lanceres verdens første portable farve-LCD-TV.

I november 1985 fusioneres Suwa Seikosha Co., Ltd. og Epson Corporation og bliver til Seiko Epson Corporation.


Nyere tid redigér

 
Seiko Epson-koncernen kontorbygning i Tokyo

Juni 2003 bliver virksomheden børsnoteret på Tokyo Stock Exchange. Anno 2009 er the Hattori-familien og dens relaterede stadig betydelige aktionærer og magtindehavere.[2]

Kilder redigér

  1. ^ "Head Office & Japanese Facilities Arkiveret 28. juli 2009 hos Wayback Machine." Seiko Epson. Retrieved on January 13, 2009.
  2. ^ Epson 2006 Annual Report Arkiveret 1. september 2009 hos Wayback Machine Page 47

Eksterne henvisninger redigér