Erik Jensen (bokser)
Der er flere personer med dette navn, se Erik Jensen.
Erik Jensen (1. oktober 1921 i Århus – 29. juni 1987 i Stjær ved Skanderborg) var en dansk professionel bokser i både letsværvægts- og sværvægtsklassen.
Erik Jensen | |
---|---|
Personlig information | |
Navn | Erik Jensen |
Land |
![]() |
Født |
1. oktober 1921 Århus |
Død |
29. juni 1987 Stjær ved Skanderborg |
Vægtklasse | Letsværvægt – sværvægt |
Kampe | |
Kampe i alt | 17 |
Vundne | 9 |
KO's | 2 |
Uafgjorte | 2 |
Tabte | 6 (2 før tid) |
Som amatør boksede Erik Jensen for FAK og vandt det danske mesterskab i letsværvægt i 1946, 1947 og 1949 og i sværvægt i 1948. Han deltog i Sommer-OL 1948 i London, men tabte i første runde på point til amerikaneren Spieser.
Som amatør deltog Erik Jensen tillige i EM i Oslo i 1949, men opnåede ikke medalje.
Erik Jensen debuterede som professionel den 4. november 1949 mod debutanten Jacques Lebegue og vandt på point efter 6 omgange. I sin tredje kamp besejrede Erik Jensen den ubesejrede hollænder Willy Schagen, der kort efter blev hollandsk mester i letsværvægt. Den 1. december 1950 i Düsseldorf mødte Erik Jensen den tyske mester i letsværvægt (og senere europamester) Conny Rux og tabte på knockout i 4. omgang.
Erik Jensen vandt sin sidste kamp, da han i London den 11. december 1951 stoppede Johnny McGowan. Erik Jensen fik efterfølgende en kamp om det skandinaviske mesterskab i sværvægt, da han i København mødte en 20-årig Ingemar Johansson i dennes 3. professionelle kamp. Erik Jensen tabte på point efter 6 omgange. Johansson vandt 3 år senere verdensmesterskabet i sværvægt. Erik Jensen boksede sin sidste kamp den 4. december 1953, da han blev diskvalificeret mod Gunnar Nilsson.
Erik Jensen boksede 17 professionelle kampe, hvoraf 9 blev vundet (2 før tid), 6 tabt, og 2 endte uafgjort.
Eksterne henvisningerRediger
- Erik Jensens profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Erik Jensens profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Erik Jensens profesionelle rekordliste hos BoxRec (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |