Erik og Erik

Erik og Erik var, ifølge Adam af Bremen, to kandidater til kongeriget Sverige omkring 1066–67, efter den tidligere kong Stenkils død. De bekrigede hinanden med katastrofale følger: "[I] denne krig siges alle Sveriges stormænd at have faldet. De to konge døde også. Da hele den kongelige slægt var udryddet ændrede kongeriget sig, og kristendommen blev i høj grad forstyrret. Biskopperne, som ærkebiskoppen af Bremen havde udpeget i landet blev hjemme af frygt for forfølgelse. Kun biskoppen af Skåne tog sig af Gøternes kirker, og den svenske jarl Gnif styrkede sit folk i den kristne tro."[1]

Der vides ikke mere om de to Erikker, selvom senere historikere har spekuleret i, om den ene var Stenkils kristne søn og den anden var hedning; de bliver derfor nogle gange omtalt som Erik Stenkilsson og Erik Hedningen. Der er ikke grundlag for, at disse navne går tilbage fra deres egen tid, og det er således en senere opfindelse.[2]

Efter Erik og Erik var døde, overtog, Halsten, sø af Stenkil, tronen.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ Adam av Bremen (1984), Historien om Hamburgstiftet och dess biskopar. Stockholm: Proprius, p. 170 (Book III, Chapter 53).
  2. ^ Sture Bolin, "Erik och Erik", Svenskt biografiskt lexikon [1] Arkiveret 27. september 2018 hos Wayback Machine
  3. ^ Adam av Bremen (1984), p. 194 (Scholion 84).

Yderligere læsningRediger

  • Harrison, Dick (2009). Sveriges historia 600-1350. Norsteds. s. 124. ISBN 9789113023779. 
Stenkil
Født: Ukendt Død: Ca. 1067
Titler som regent
Foregående:
Stenkil
Konge af Sverige
Ukendt - ca 1067
Efterfølgende:
Halsten
 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.