Ernest-Eugène Hiolle
Ernest-Eugène Hiolle (født 5. maj 1834 i Valenciennes, død 5. oktober 1886 i Bois-le-Roi ved Paris) var en fransk billedhugger.
Ernest-Eugène Hiolle | |
---|---|
15. september 2019 | |
Personlig information | |
Født | 5. maj 1834 ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Død | 5. oktober 1886 (52 år) ![]() Bois-le-Roi, Frankrig ![]() |
Gravsted | cimetière Saint-Roch de Valenciennes ![]() |
Familie | Alphonse Colas (fætter / kusine) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts, Franske akademi i Rom (1863-1867), École supérieure d'art et de design de Valenciennes ![]() |
Elev af | François Jouffroy, Laurent-Séverin Grandfils ![]() |
Beskæftigelse | Billedhugger ![]() |
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts ![]() |
Elever | Antonin Carlès ![]() |
Kendte værker | Jean-Antoine Houdon, statue de Lafayette ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1873), Prix de Rome (1862) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Under Grandfils og Jouffroy som lærere blev hans kunst ledet ind på stærkt akademiske baner, som han efterhånden frigjorde sig for i sin stræben efter det udtryksfulde og virkelighedstro. Hans første bekendte arbejder var den formfine statue af Narcis (1869) og den livfulde gruppe Arion på delfinen: (1870, begge i Luxembourg); senere fremkom Victoria for et krigermonument i Cambrai med mere. Desuden skabte han en mængde karakteristiske portrætbuster: af Robert-Fleury, Viollet-le-Duc, Chenavard, Carpeaux etc.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
redigér- Hiolle, Ernest Eugène i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)