Europamesterskaberne i amatørboksning 1967
Europamesterskaberne i amatørboksning 1967 blev afviklet fra den 25. maj til den 2. juni 1967 i Rom i Italien. Det var 17. gang, der blev afholdt EM for amatørboksere. Turneringen blev arrangeret af den europæiske amatørbokseorganisation EABA. Der deltog 171 boksere fra 26 lande.[1]
Bedste nation blev Polen, der opnåede 3 guld- og 2 sølvmedaljer i de 10 vægtklasser.
Danske deltagere og resultater
redigérDanmark stillede med 4 boksere til turneringen: Jørgen Madsen (Valby IK, letvægt), Jørgen Hansen (Lindholm BK, weltervægt), Christian Larsen (Lindholm BK, letmellemvægt) og Tom Jensen (Lindholm BK, mellemvægt).
- Jørgen Madsen vandt sin kamp i den indledende runde mod luxembourgeren Benny Kaes, men tabte i kvartfinalen på point til DDR's Dieter Dunkel.
- Jørgen Hansen vandt sin indledende kamp mod spanieren, den senere verdensmester i professionel letmellemvægt, José Duran og den næste kamp mod finnen Pertti Purhonen, men tabte i kvartfinalen på point til DDR's Manfred Wolke.
- Niels Larsen tabte sin indledende kamp på point til skotten Tom Imrie.
- Tom Jensen tabte sin indledende kamp til rumæneren Gheorghe Chivar.
Notable deltagere der senere blev professionelle
redigérBlandt deltagene ved turneringen var en række boksere, der senere opnåede succes som professionelle, herunder Sven Erik Paulsen (Norge, senere europamester og VM-udfordrer i junior letvægt), José Duran (senere europa- og verdensmester (WBA) i letmellemvægt), Marco Scano (Italien, senere europamester i weltervægt), Chris Finnegan (England, senere EM-udfordrer i mellemvægt (tabte i København til Tom Bogs) og europamester og VM-udfordrer i letsværvægt), Roy John (Wales, senere udfordret til det britiske imperiemesterskab i letsværvægt) og Rudi Lubbers (Nederlandene, senere EM-udfordrer i sværvægt og onnået kamp mod Muhammed Ali, hvor han gik tiden ud).
Medaljevindere
redigérMedaljevindere nationer
redigér* Værtsnation ( Italien)
Rank | Nation | Guld | Sølv | Bronze | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | Polen (POL) | 3 | 2 | 0 | 5 |
2 | Sovjetunionen (URS) | 3 | 1 | 1 | 5 |
3 | Italien (ITA)* | 2 | 0 | 2 | 4 |
4 | Rumænien (ROU) | 1 | 1 | 4 | 6 |
5 | Tjekkoslovakiet (TCH) | 1 | 0 | 2 | 3 |
6 | Vesttyskland (FRG) | 0 | 2 | 0 | 2 |
7 | DDR (GDR) | 0 | 1 | 3 | 4 |
8 | Tyrkiet (TUR) | 0 | 1 | 1 | 2 |
9 | England (ENG) | 0 | 1 | 0 | 1 |
Jugoslavien (YUG) | 0 | 1 | 0 | 1 | |
11 | Bulgarien (BUL) | 0 | 0 | 3 | 3 |
Ungarn (HUN) | 0 | 0 | 3 | 3 | |
13 | Frankrig (FRA) | 0 | 0 | 1 | 1 |
Total (13 nations) | 10 | 10 | 20 | 40 |
Referencer
redigér- ^ 17. Europamesterskaber - Rom - 1967 (engelsk)