Eve Babitz
Eve Babitz (13. maj 1943 – 17. december 2021) var en amerikansk billedkunstner og forfatter bedst kendt for sine semi-fiktionaliserede erindringer og sit forhold til det kulturelle miljø i Los Angeles.
| Eve Babitz | |
|---|---|
| Født |
13. maj 1943  Hollywood, Californien, USA |
| Død |
17. december 2021 (78 år) Westwood, Californien, USA |
| Far |
Sol Babitz |
| Mor |
Mae Babitz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Hollywood High School |
| Beskæftigelse |
Essayist, journalist, billedkunstner, forfatter, romanforfatter |
| Fagområde |
Journalistik, kreativ og professionel skrivning, essay, billedkunst, prosa med flere |
| Eksterne henvisninger | |
|
Eve Babitz' hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Karriere redigér
I 1963 vakte det opmærksomhed da Julian Wassers ikoniske fotografi af en nøgen, 20-årig Babitz, der spiller skak med den 56 år ældre kunstner Marcel Duchamp, blev offentliggjort. Fotografiet blev taget i anledning af Duchamps retrospektive udstilling på Pasadena Art Museum. Showet blev kurateret af Walter Hopps, som Babitz havde en affære med på det tidspunkt.[1][2] Fotografiet er beskrevet af Smithsonian Archives of American Art som værende "blandt de vigtigste dokumentariske billeder i amerikansk moderne kunst".[3]
Babitz begyndte sin selvstændige karriere som kunstner og arbejdede i musikindustrien for Ahmet Ertegun hos Atlantic Records, og lavede albumcovers.[4] I slutningen af 1960'erne designede hun albumcovers til Linda Ronstadt, The Byrds, og Buffalo Springfield. Hendes mest berømte cover var en collage til albummet Buffalo Springfield Again fra 1967.[5]
Hendes artikler og noveller dukkede op i Rolling Stone, The Village Voice, Vogue, Cosmopolitan, og Esquire. Hun var forfatter til adskillige bøger, herunder Eve's Hollywood, Slow Days, Fast Company, Sex and Rage, Two By Two, L.A. Woman og Black Swans. Overgangen til hendes særlige blanding af fiktion og memoirer, der begynder med Eve's Hollywood, er Babitz' forfatterskab fra denne periode præget af Los Angeles' kulturelle scene i den tid, med talrige referencer til og interaktioner med kunstnere, musikere, forfattere, skuespillere og diverse andre ikoniske figurer, der udgjorde scenen i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Romanforfatterne Joseph Heller og Bret Easton Ellis var fans af hendes arbejde, hvor sidstnævnte skrev: "I hver bog, hun skriver, er Babitz' entusiasme for L.A. og byens subkulturer fuldt ud vist."[6]
På trods af hendes litterære produktion, der hyppigt blev sammenlignet med Joan Didion og blev kritikerrost, [7][8][9][10][11] fokuserede det meste af pressen om Babitz på hendes forskellige romantiske omgange med berømte mænd.
Referencer redigér
- ^ Babitz, Eve (18. december 2021). "Eve Babitz: I Was a Naked Pawn For Art". Esquire (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 19. december 2021. Hentet 19. december 2021.
- ^ Anolik, Lili (marts 2014). "All About Eve—and Then Some". Vanity Fair. Conde Nast. Arkiveret fra originalen 28. februar 2014. Hentet 1. marts 2014.
- ^ Babitz, Eve (14. juni 2000). "Oral history interview". Archives of American Art (Interview). Interview med Paul Karlstrom. Paul Karlstrom. Babitz's home, Hollywood, California: Smithsonian Institution. Arkiveret fra originalen 6. marts 2014. Hentet 1. maj 2012.
- ^ RockDoc999 (2020-11-28). "Eve Babitz - A Los Angeles Icon". recordart. Arkiveret fra originalen 30. december 2021. Hentet 30. december 2021.
- ^ Holter, Andrew. "The RS500 #188: Buffalo Springfield, "Buffalo Springfield Again" (1967)". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 30. december 2021. Hentet 30. december 2021.
- ^ Babitz, Eve (3. november 1999). Two by Two: Tango, Two-Step, and the L.A. Night (engelsk) (First Printing udgave). New York: Simon & Schuster. ISBN 9780684833927.
- ^ Green, Penelope (3. oktober 2019). "The Eve Babitz Revival". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 21. april 2021.
- ^ Tolentino, Jia. "The "Sex and Rage" of Eve Babitz". The New Yorker (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 23. februar 2021. Hentet 21. april 2021.
- ^ "Eve Babitz chronicled L.A.'s hedonist heyday and enjoyed the party". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). 18. januar 2019. Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 21. april 2021.
- ^ Lambert, Molly (7. oktober 2019). "The Perseverance of Eve Babitz's Vision". The Paris Review (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 21. april 2021.
- ^ Ciuraru, Carmela (28. oktober 2015). "Review: New Novels by Paul Murray, César Aira and Others". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 21. april 2021.