Fårebrevet

Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om landbrugsbestemmelser for Færøerne. Brevet er skrevet på oldnordisk.

Fårebrevet er et supplement til den norske yngre gulatingslov (landslov) fra 1274 ved Magnus Lagabøter. Der eksisterer i dag flere udgaver af Fårebrevet, som bliver bevarede i Færøerne, Danmark og Sverige. To af udgaverne stammer fra slutningen af 1200-tallet og starten af 1300-tallet. Den ældste udgave bliver bevaret på 'Tjóðskjalasavnið', Færøernes Nationalarkiv, i Tórshavn. Den anden udgave findes på Universitetsbibloteket i Lund (Sverige). To yngre versioner af Seyðabrævið er del af den 'Den Arnamagnæanske Samling' i København. Udover at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. I modsætning til Færingesagaen, (Island) er Fårebrevet sandsynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund. Desuden ser man i Fårebrevet, at det oldfærøske sprog allerede adskiller sig lidt fra det oldnordiske med særfærøske begreber.

Fårebrevets 16 paragraffer

Regler om, at fåreejeren skal bevise ejerskabet inden slagtningen
Om at gå på en fremmed mark
Hvis et får er på en fremmed mark
Om hvordan vilde får tæmmes
Om at mærke fårene. Klarlægger, at ændring af den første mærkning betragtes som tyveri
Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på en mark
Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne
Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark
Om at tæmme vilde får – 2. del
Om at forpagte land
Om uønskede gæster og fattiges ret
Om vidner
Om beværtningsudgifter
Om etablering og bosætningsret
Om fordelingen af hvalkød
Om drivgods

Side 1 i Lund-håndskriften
S. 2
S. 3
S. 4
S. 5
S. 6

Spire

Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.