Åbn hovedmenuen
FN-flaget. Olivengrenene symboliserer fred

FN's flag er de Forenede Nationers flag og blev taget i brug 20. oktober 1947.

Flaget har FN's officielle emblem, i hvidt på blå baggrund. Emblemet består af et verdenskort, omsluttet af olivengrene. Olivengrenene er et fredssymbol, og verdenskortet symboliserer alle verdens mennesker.

Afledte flagRediger

Flag Organisationens forkortelse Organisationens navn Beskrivelse
  IAEA Det Internationale Atomenergiagentur IAEA's flag bruger de samme farver og olivengrene som FN's flag, men med et beryllium-atom i stedet for verdenskortet.[1] IAEA er uafhængigt af, men rapporterer til FN.
  ICAO International Civil Aviation Organization ICAO's flag er nær-identisk med FN's, men med pilotvinger lagt oven på verdenskortet.
  ILO International Labour Organization Beholder olivengrenene, men verdenskortet er erstattet med et tandhjul. I midten er organisationens initialer.
  IMO International Maritime Organization Anvender en mindre version af verdenskortet med to krydsede ankre placeret bagved.
  UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Anvender de samme farver som FN's flag. Logoet er et græsk tempel hvor søjlerne er udgjort af organisationens initialer.
  UNICEF United Nations Children's Fund Beholder olivengrenene og verdenskortet, men med en mor og et barn oven på verdenskortet.
  UPU Verdenspostforeningen Anvender de samme farver som FN's flag med organisationens logo i hvidt.
  WHO World Health Organization Beholder det normale design, men med en gylden Æskulapstav lagt ovenpå verdenskortet.
  WMO World Meteorological Organization Beholder det normale design, men med en gylden kompasrose. Tidligere havde flaget organisationens initialer oven på kompasrosen som var i hvid i stedet for guld.

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Alex Wellerstein (2013-01-11). The story behind the IAEA’s atomic logo. Hentet 2017-03-22.