FTF

dansk hovedorganisation

FTF (engelsk: FTF – Confederation of Professionals in Denmark[1]) var en dansk hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.[2] Mere end 80 forskellige fagforeninger og forbund arbejdede i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere, danske og internationale myndigheder og offentligheden. FTF blev stiftet i 1952 og var partipolitisk uafhængig. I 2018 fusionerede organisationen med det daværende LO til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Hvad står de tre bogstaver FTF for?

redigér

FTF hed oprindeligt Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og senere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, men det blev på kongressen i november 2006 besluttet at afskaffe det lange navn og blot kalde organisationen for FTF.

De fleste af FTF's medlemmer havde opnået mellemlange videregående professionsbacheloruddannelser, især velfærdsuddannelser.

FTF ophørte i 2018

redigér

Den 13. april 2018 godkendte FTF og LO at stifte en ny, fælles hovedorganisation, forkortet FH. Siden d. 1. januar 2019 har FH været en realitet.[3]

Medlemsorganisationer

redigér

FTF's 80 medlemsorganisationer med i alt 450.000 medlemmer omfattede vidt forskellige fagforbund. FTFs medlemmer fandtes både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Tre fjerdedele af medlemmerne i organisationerne arbejdede i det offentlige.

Blandt medlemsorganisationerne var:

Fælles for organisationerne var, at deres medlemmers uddannelser var professions- og erhvervsrettede.[forklar yderligere]

Tidligere medlemmer af FTF, som ikke er blevet medlemmer af FH

redigér

Ledelse

redigér

Bente Sorgenfrey blev ved kongressen i november 2003 og igen i 2006 og 2009 valgt til FTF's formand for en tre-årig periode. Siden udpegede forretningsudvalget Kent Pedersen til næstformand.

FTF's opgaver

redigér

FTF dækkede en stor del af det danske arbejdsmarked og sad med i en lang række udvalg, nævn, arbejdsgrupper, hvor rammebetingelser for medlemmernes fremtidige forhold blev afgjort.

Derudover udførte FTF en række opgaver:

  • Politisk arbejde og forhandling af trepartsaftaler mv. FTF arbejdede med at forbedre lovgivningen og med følgerne af nye love om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljø, uddannelser, socialpolitik, osv. Endvidere indgik FTF i partnerskaber og andre forpligtende samarbejder med væsentlige interessenter.
  • Analyser og undersøgelser. Herunder økonomiske analyser af fx lønudvikling, skatte- og finanspolitik, kommunal- og finansaftaler og af tendenser i den internationale politik. FTF's økonomer støttede også organisationerne med beregninger fx ved overenskomstforhandlinger.
  • Bistand til medlemsorganisationerne, for eksempel i form af juridisk bistand i blandt andet arbejdsretten, hjælp med arbejdsskadesager og hjælp til at behandle sociale sager.
  • Uddannelsestilbud til medlemsorganisationerne.

Referencer

redigér
  1. ^ "That is FTF - in English". FTF. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 2018-06-08.
  2. ^ "Stigende medlemstal i FTF". FTF. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 2018-06-08.
  3. ^ "LO og FTF får ja til at samle 1,5 millioner lønmodtagere". Ritzau/Berlingske. 13. april 2018. Arkiveret fra originalen 14. april 2018. Hentet 13. april 2018.

Eksterne henvisninger

redigér