Fanny Petersen (maler)

dansk maler (1861-1934)

Fanny Cecilie Petersen (født 24. november 1861 i Odense, død 26. juli 1934 i København) var en dansk maler.

Fanny Petersen
Født24. november 1861
Odense
Død26. juli 1934 (72 år)
København
GravstedGarnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
FarJens Petersen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder Rediger på Wikidata
Elev afViggo Johansen, Julius Paulsen, Bertha Wegmann Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun blev født i Odense, hvor faderen, hoffotograf Jens Petersen (1829-1905) da var bosat. Hendes moder var Bendine Charlotte f. Bendix (1826-). Hun lærte at tegne og male hos maleren Bertha Wegmann, på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og senere hos Julius Paulsen. Fra februar 1889 til 1892 gik hun på den med Kunstakademiet forbundne Kunst­skole for Kvinder, hvor Viggo Johansen var lærer, var i 1893 på studierejse i Holland og i 1895 i Italien. Siden kom hun til Bretagne. I 1893 deltog hun i konkursen for den Neuhausenske Præmie, dog uden at vinde den. Hun udstillede nogle portrætter på Charlottenborg Forårsudstilling, men hun har også malet interiører og folkelivsbilleder. Desuden har hun malet en del pasteller, bl.a. af dyr.

Hun døde ugift og er begravet på Garnisons Kirkegård.

Værker

redigér
  • Portræt af grosserer H.C. Petersen (1892)
  • Portræt af hoffotograf Jens Petersen (udst. 1896)
  • Afteninteriør (udst. 1900)
  • Portræt af min mor (udst. 1902)
  • Interiør (1903)
  • En gammel gård i Ebeltoft (udst. 1904)
  • Blind romersk tigger med sin dreng (udst. 1906)
  • Portræt af forfatteren Peter Eggert Benzon (1906)
  • To koner i passiar, Bretagne (udst. 1908)
  • En lille pige i særkeærmer (udst. 1910)
  • En ung sportsmand (udst. 1910)
  • Aften i Volterra (udst. 1910)

Eksterne henvisninger

redigér