Femte kolonne
Femte el. 5. kolonne[1][2] er en enhed der har til formål at undergrave et lands lovlige styre til fordel for en fremmed magt. Udtrykket stammer fra Den Spanske Borgerkrig 1936-39,[3] hvor Francos general Emilio Mola erklærede, at han havde 4 kolonner uden for Madrid, og en indenfor, nemlig de tilhængere, der politisk samarbejdede med Franco for at underminere den lovlige regering.
At udføre femte kolonne-virksomhed kan således sammenlignes med landsforræderi.[3]
Som et paradoks i den forbindelse kan nævnes, at der i Århus under Besættelsen fra foråret 1944 var en modstandsgruppe med betegnelsen "5. kolonne". Gruppens aktiviteter blev kort efter Befrielsen beskrevet i Sven Hauerbach: 5. Kolonne. Aarhus-sabotørernes modige indsats, Århus 1945.
Referencer
redigér- ^ "Femtekolonne". Ordbog over det danske Sprog. Hentet 25. juni 2022.
- ^ "femte/5. kolonne". Den Danske Ordbog. Hentet 25. juni 2022.
- ^ a b Ventegodt, Ole. "femtekolonne". Den Store Danske. Hentet 25. juni 2022.
Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |