Fentanyl

kemisk forbindelse
Fentanyls kemiske struktur.

Fentanyl er et syntetisk smertestillende stof i opioid-gruppen med en hurtigt indsættende og kortvarig virkning. Fentanyl er omkring 100 gange mere potent end morfin. Det anvendes til behandling af stærke smerter, ofte til gennembrudssmerter, og til induktion af anæstesi. Fentanyl anvendes ofte i ambulancer, hvor det er velegnet på grund af den hurtige virkning og korte plasmahalveringstid.[1]

I 2018 blev fentanyl brugt, da der i Nebraska blev henrettet en fange.[2]

BivirkningerRediger

Fentanyl kan give en del bivirkninger i form af fx kvalme og opkast, forstyrrelser i hjerterytme, hjertebanken, ændringer i blodtrykket, muskelsammentrækninger i strubemuskulaturen eller luftrørene. Ved forgiftning ses svag eller ophørt vejrtrækning. Ved overforbrug kan man risikere langvarige bivirkninger i form af hukommelsestab og nervelammelser.[3]

MisbrugRediger

Fentanyl er 100 gange mere potent end morfin og 50 gange stærkere end heroin, og anses derfor som et meget farligt narkotikum. I Danmark er der indtruffet ti dødsfald forårsaget af fentanyl-lignende stoffer, men i Sverige og specielt i USA er misbrugssituationen meget værre. I Sverige er der indtruffet 369 dødsfald i løbet af tre år forårsaget af fentanyl-lignende stoffer.[3] I USA er fentanyl og fentanyllignende stoffer årsagen til langt størstedelen af ca. 70.000 årlige misbrugsdødsfald.

BiokemiRediger

Fentanyl reagerer hurtigt og kraftigt med my-opioid receptoren i hjernen.

FentanylanalogerRediger

Fentanyl-analogers virkning er 75 – 10.000 gange stærkere end morfin.[4]

  • 2-fluorofentanyl (også kaldet ortho-fluorofentanyl)
  • acryloylfentanyl
  • methoxyacetylfentanyl
  • cyclopropylfentanyl
  • carfentanyl (carfentanil)
  • furanylfentanyl

LægemiddelformerRediger

Fentanyl findes i Danmark som depotplaster, næsespray, injektionsvæske, samt en række formuleringer til administration i mundhulen.

Følgende handelsnavne med fentanyl var markedsført i Danmark pr. december 2012:

ReferencerRediger