Ferdinand von Hochstetter

Christian Gottlob Ferdinand Ritter von Hochstetter, (30. april 1829 i Esslingen am Neckar18 juli 1884 i Wien), var en tysk-østrigsk geolog og naturforsker.

Ferdinand von Hochstetter

Ferdinand von Hochstetter (Heliogravure).jpg

Personlig information
Født Christian Gottlob Ferdinand von Hochstetter Rediger på Wikidata
30. april 1829 Rediger på Wikidata
Esslingen am Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 18. juli 1884 (55 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Gravsted Wiener Zentralfriedhof Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Far Christian Ferdinand Friedrich Hochstetter Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
Medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, naturvidenskabsmand, landmåler, geolog, geograf Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Wien Universitet, Wien Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hochstetter fik sin doktorgrad i 1852 og ledte 1853-54 den geologiske undersøgelse af Böhmerwald samt 1855-56 af Erzgebirge og nærliggende bjerge i Böhmen, hvorefter han i 1856 blev docent ved universitetet i Wien. År 1857 indskibede han sig for at deltage i fregatten "Novaras" verdensomsejling, men afbrød ekspeditionen på New Zealand, hvor han undersøgte mineraler, vulkaner og de varme kilder. År 1860 overtog han et professorat i mineralogi og geologi ved det polytekniske institut i Wien, 1874 udnævntes han til hofråd, 1876 til intendant for det naturhistoriske hofmuseum, overtog 1877 varetagelsen af hofmineraliekabinettet og den antropologisk-etnografiske hofsamling. Årene 1866-82 var han præsident for det Geografiske selskab i Wien. År 1881 trak han sig tilbage fra sine embeder.

Bibliografi i udvalgRediger

  • Neu-Seeland (1863)
  • Topographisch-geologischer Atlas von Neu-Seeland (1863)
  • Geologie von Neu-Seeland (1864)
  • Paläontologie von Neu-Seeland (1864)
  • Geologische Beobachtungen auf der Novara-Reise 1857-59 (1866)
  • Geologie des östlischen Theils der europäischen Türkei (1870)
  • Ueber den Ural (1873)
  • Geologische Bilder der Vorwelt und der Jetztwelt (1873)
  • Die Erde nach ihrer Zusammensetzung, ihrem Bau und ihrer Bildung (1875; tredje upplagan 1880)
  • Asien, seine Zukunftsbahnen und seine Kohlenschätze (1876)
  • Leitfaden der Mineralogie und Geologie (1876; 19:e upplagan utgiven av F. Toula och A. Bisching, 1906)

Eksterne kilder/henvisningerRediger