Fermi (månekrater)

Månekrater
Fermi
DiderotCraterLOC.jpg
Fermikrateret med omkringliggende kratere
Karakteristika
Bredde
Længde
19° 18’  0’’ S
 122° 36’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter 183 km [1][2]
Dybde ukendt[3][4]

Colængde ved solopgang

240°[4]
Opkaldt efter Enrico Fermi[2][5][3]
Fra periode ukendt[4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Fermi
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Fermi er et så stort nedslagskraterMånen, at det betegnes som et bassin (eller bjergomgivet slette). Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den italiensk-amerikanske fysiker og nobelprismodtager Enrico Fermi (1901 – 1954).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.[2][5][7]

OmgivelserRediger

Det store og fremtrædende krater Tsiolkovskiy er trængt ind i Fermikraterets sydøstlige rand. I modsætning til Tsiolkovskiy er Fermis indre imidlertid ikke blevet dækket af mørk basaltisk lava og kan derfor kun lige skelnes fra det omgivende og nedslagsramte terræn. Hvis krateret havde ligget på Månens forside, ville det have været et af de største, synlige kratere med dimensioner, som nogenlunde svarer til Humboldtkraterets, som er beliggende adskillige hundrede km mod vest-sydvest.[8]

KarakteristikaRediger

Fermi er blevet stærk eroderet og beskadiget af senere nedslag, og der ligger adskillige bemærkelsesværdige kratere over dets rand og inde i bassinet. Delportekrateret er det mest fremtrædende af disse og ligger over den nordvestlige rand. Mod øst og lige inden for den nordlige rand af Fermi ligger Litkekrateret. Det mindre krater Xenophon ligger midt over den sydlige rand. I kraterbundens sydlige halvdel ligger kraterne Diderot og Babakin.

Blandt de dele af randen, som stadig findes, er den nordlige halvdel den mest intakte. Den sydlige er næsten blevet udjævnet og danner en irregulær strækning på måneoverfladen. Fermis indre er blevet omformet ved Tsiolkovskiynedslaget, der har lavet furer i den nordøstlige del og parallelle højderygge langs Tsiolkovskiys vestlige rand. De øvrige dele af kraterbunden er noget mere jævne, men arret af myriader af småkratere. Især bundens centrale del har adskillige samlinger af kratere.

MåneatlasRediger

Se ogsåRediger

NavigationRediger


KilderRediger

  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 23. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Fermi på Wikien The Moon Arkiveret 30. maj 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 23. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 11. februar 2006. Hentet 23. marts 2009. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 23. marts 2009.

Eksterne henvisningerRediger

s·d·r )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Fermi

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Fermi"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


BibliografiRediger

s·d·r )