Fernando Álvarez de Toledo
Don Fernando Álvarez de Toledo y Pimentel, tredje hertug af Alba (født 29. oktober 1507 i Kastilien, død 11. december 1582 i Lissabon) var en spansk adels- og militærmand, der fik tilnavnet "jernhertugen" af protestanter på grund af hans hårde styre og felttog under firsårskrigen i Holland.
Hans livRediger
Alba fik tidligt af sin bedstefar Fadrique Álvarez de Toledo en militær uddannelse og deltog i 1525 i slaget ved Pavia og i 1535 var han med i belejringen af Tunis. I 1547 udmærkede han sig i slaget ved Mühlberg, hvor det lykkedes at besejre Johann Fredrik I af Sachsen.
I 1552 ledede Alba en hær, som invaderede Frankrig, men han opnåede ikke at erobre Metz trods en belejning gennem flere måneder. Han blev senere overflyttet til Italien. Dér blev han øverstkommanderende for alle kejserens styrker, men havde ikke held med at nedkæmpe franskmændene.
Spansk statholderRediger
I 1567 sendte den spanske kong Filip Alba til sin halvsøster, Margrete af Parma, der var guvernør i Nederlandene, med en hær på 12.000 mand for at knuse protestanternes oprør. Han overtog kort efter Margretes embede. I december 1573 afløstes Alba efter eget ønske af don Luis de Requesens y Zuñiga som spansk guvernør i Nederlandene. Han ønskede af helbredsmæssige årsager, og fordi han ikke kunne knuse oprøret i Nederlandene, at gå af.
Tilbage i Spanien blev Alba godt modtaget af kongen, men efter at sønnen don Fadrique blev indblandet i en uheldig kærlighedsaffære, blev Alba forvist fra hoffet. Han trak sig tilbage til sit slot i Uzeda.
Hans sidste årRediger
I 1580 gjorde krigen mod Portugal, at Alba igen blev indkaldt til kongens tjeneste, da hans hårde metoder kunne bidrage til at knuse portugiserne. Alba slog António 1. af Portugal i slaget ved Alcântara, og det lykkedes for ham at vinde Portugal for den spanske krone. Han erobrede under indtoget i Lissabon enorme skatte, og han lod samtidig sine tropper plyndre byens forstæder og omgivelser.
Alba fik imidlertid kun lidt tid til at nyde sin nye succes. Han døde i Lissabon den 11. december 1582.