Finansiering
Finansiering er tilvejebringelse af kapital til at dække udgifterne til en aktivitet, en anskaffelse eller lignende.[1] Ofte opdeles finansiering i tre brede kategorier: Virksomhedsfinansiering (engelsk: corporate finance), offentlig finansiering (engelsk: public finance) og personlig finansiering (engelsk: personal finance).[2]
"Finans" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Finans, se Finans (flertydig).
Ordet bruges også i bredere betydning som den gren indenfor økonomisk forskning og anvendelse, der omhandler virksomheders, privatpersoners og den offentlige sektors anskaffelse, allokering og forvaltning af kapital og dermed deres dispositioner på de finansielle markeder. Baggrunden for dispositionerne er enten et behov for at flytte forbrugsmuligheder over tid (låntagning/opsparing) eller et ønske om at fordele risiko på en anden måde blandt samfundets borgere (f.eks. forsikringsvirksomhed). Et væsentligt element indenfor området er derfor også de risici, som handlingerne medfører.
Finansiering og finansiel økonomi
redigérAnvendt i den bredere betydning af ordet som den forskningsgren, der studerer finansieringsbeslutninger, ligger indholdet meget tæt op ad indholdet i begrebet finansiel økonomi, sådan at de to begreber er tæt på at være synonyme, og det kan være vanskeligt at forklare forskellen. Én udlægning af forskellene er, at emneområdet typisk kaldes finansiel økonomi, når det udbydes på universiteternes økonomiske institutter, men finansiering, når det udbydes på handelshøjskoler.[3]
Virksomhedsfinansiering
redigérEn virksomheds finansiering består i at skaffe kapital til virksomhedens anlæg og drift. Finansieringen kan tilvejebringes via selvfinansiering, bestående af den oprindelige indskudskapital og senere indtjente midler i form af opsparet overskud, og fremmedfinansiering i form af langfristede og kortfristede lån.[4] Den måde, virksomheden vælger at foretage sin finansiering, bestemmer dens finansierings- eller kapitalstruktur.
Offentlig finansiering
redigérOffentlig finansiering (også i Danmark ofte benævnt ved det engelske navn public finance) omhandler finansieringsbeslutninger i den offentlige sektor fra staten over lokale administrative organer som kommuner og regioner til beskedne offentlige enkelt-institutioner som individuelle skoler o.l. Området beskæftiger sig dermed også med den optimale allokering af offentlige (skatte-)indtægter og udgifter over tid og dermed med udviklingen i den offentlige saldo og den offentlige gæld.[5] En klassisk problemstilling indenfor offentlig finansiering omhandler, hvorvidt man bør stræbe efter et balanceret budget hvert år, dvs. hvor indtægter og udgifter altid er præcis lige store, eller man bør føre en såkaldt optimal finanspolitik, hvor de finansielle markeder udnyttes i form af gældsætning og opsparing, så offentlige indtægter og udgifter følger hver deres profil, samtidig med at finanspolitikken er holdbar i det lange løb.[6][7]
Privat finansiering
redigérPrivat finansiering omfatter alle finansielle beslutninger og handlinger, som en privatperson eller en husholdning foretager, inklusive økonomisk planlægning og budgettering, tegning af forsikringer, finansiering af boligkøb via eksempelvis bank- eller realkreditlån samt pensionsopsparing.[2]
Se også
redigérKilder
redigér- ^ "Finansiering" i Den Danske Ordbog, besøgt 10. december 2019.
- ^ a b "Finance. Investopedia.com, dateret 23. juli 2019, besøgt 10. december 2019". Arkiveret fra originalen 19. december 2020. Hentet 10. december 2019.
- ^ "What is the difference between "Finance" and "Financial Economics"? Economic Job Market Rumors, besøgt 10. december 2019". Arkiveret fra originalen 10. december 2019. Hentet 10. december 2019.
- ^ J. Dahlhoff, H. Grell og B.F. Henningsen (2002): Opslagsordet finansiering. Erhvervsøkonomisk minilex. 4. udgave, Gyldendal.
- ^ Jain, P C (1974). The Economics of Public Finance. Arkiveret fra originalen 26. januar 2020. Hentet 10. december 2019.
- ^ "Laurence Ball og Gregory Mankiw (1995): What Do Budget Deficits Do? NBER Working Paper No. 5263". Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 10. december 2019.
- ^ "De Økonomiske Råd: Holdbarhed og finanspolitiske regler. Dansk Økonomi, forår 2017, kapitel 2". Arkiveret fra originalen 5. oktober 2017. Hentet 10. december 2019.
- Yderligere læsning
- Graham, Benjamin; Jason Zweig (2003-07-08) [1949]. The Intelligent Investor. Warren E. Buffett (collaborator) (2003 udgave). HarperCollins. front cover. ISBN 0-06-055566-1.
- Graham, B. and Dodd, D. and Dodd, D.L.F. (1934). Security Analysis: The Classic 1934 Edition. McGraw-Hill Education. ISBN 978-0-070-24496-2. LCCN 34023635.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Rich Dad, Poor Dad: What the Rich Teach Their Kids About Money That the Poor and Middle Class Do Not!, by Robert Kiyosaki and Sharon Lechter. Warner Business Books, 2000. ISBN 0-446-67745-0
- Clason, George (2015). The Richest Man in Babylon: Original 1926 Edition. CreateSpace Independent Publishing Platform. ISBN 978-1-508-52435-9.
- Bogle, John Bogle (2007). The Little Book of Common Sense Investing: The Only Way to Guarantee Your Fair Share of Stock Market Returns. John Wiley and Sons. s. 216. ISBN 9780470102107.
- Buffett, W. and Cunningham, L.A. (2009). The Essays of Warren Buffett: Lessons for Investors and Managers. John Wiley & Sons (Asia) Pte Limited. ISBN 978-0-470-82441-2.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Stanley, Thomas J. and Danko, W.D. (1998). The Millionaire Next Door. Gallery Books. ISBN 978-0-671-01520-6. LCCN 98046515.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Soros, George (1988). The Alchemy of Finance: Reading the Mind of the Market. A Touchstone book. Simon & Schuster. ISBN 978-0-671-66238-7. LCCN 87004745.
- Fisher, Philip Arthur (1996). Common Stocks and Uncommon Profits and Other Writings. Wiley Investment Classics. Wiley. ISBN 978-0-471-11927-2. LCCN 95051449.