Flemming Lassen

dansk funktionalistisk arkitekt (1902-1984)

Flemming Lassen (født 23. februar 1902 i København, død 18. februar 1984 i Hellerup) var en dansk funktionalistisk arkitekt, bror til arkitekten Mogens Lassen.

Flemming Lassen
Personlig information
Født23. februar 1902 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død18. februar 1984 (81 år) Rediger på Wikidata
Hellerup Rediger på Wikidata
HvilestedSøllerød Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han var søn af dekorationsmaler, senere kaffebrænderiejer Hans Vilhelm Lassen og maleren Ingeborg Winding og dermed barnebarn af komponisten August Winding. Han var i murerlære og læste på på Københavns Tekniske Skole. Han var ansat på forskellige tegnestuer, bl.a. Therkel Hjejle; Niels Rosenkjær; Tyge Hvass; Stadsarkitekten i København (Poul Holsøe) og deltog i opmåling af Vitskøl Kloster for Nationalmuseet.

Lassen var medarbejder hos Arne Jacobsen og havde egen tegnestue fra 1939. Han var lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole 1951-63. Han rejste i Tyskland, Holland, Belgien 1931; England 1936; Italien og Grækenland 1931; Japan 1968. Lassen udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1931, 1937-39, 1941-43, 1947; Bygge- og boligudstillingen i Forum 1929; Magasin du Nords udstilling, sammesteds 1937; UNESCO, Paris 1946; dansk udstilling, Haag 1948 og deltog jævnligt i Snedkerlaugets udstillinger.

Han fik Akademiets stipendium 1931; Bielkes legat 1936; Ny Carlsbergfondet 1937; Eckersberg Medaillen sammen med Erik Møller, 1940; Knud V. Engelhardts legat 1942; Gentofte Kommunes præmiering 1941 og 1957 og Frederiksberg Kommunes præmiering 1943.

Lassen blev gift 28. december 1926 i Hejnsvig med Irene Constance Christine Christensen (8. maj 1903 i København – 16. maj 1991), datter af rejsepræst, senere sognepræst Christian C. og Rosine Anna Hellmuth. Han er begravet på Søllerød Kirkegård.

Værker

redigér
 
Søllerød Rådhus

Fra 1970 sammen med sønnen Per Lassen

redigér
  • Stadsbiblioteket i Lund (1970)
  • Centralbiblioteket i Herning (1970)
  • Hovedbibliotek og medborgerhus, Hvidovre (1972-73)
  • Kommunebibliotek i Hobro (1978)
  • Formgivning af møbler, lamper og sølvtøj

Andre konkurrencer

redigér

Eksterne kilder/henvisninger

redigér