Floraen på Simi, der er en græsk ø i Dodekaneserne tæt på Tyrkiet, er stærkt præget af menneskers virke gennem mindst 3.000 år. De oprindelige skove med Calabrisk Fyr, Kermes-Eg, Oliventræ, Johannesbrød og Græsk Ene er for længst fældet, og jordlaget er udpint eller vasket i havet. De gentagne skovbrande og gedeholdet på øen har forhindret nyopvækst af træer i større målestok, og de nævnte arter ses kun på meget stejle steder, hvor gederne ikke kan nå de unge planter. I stedet er øen præget af dværgbuskheder, de såkaldte frygana, som er en variant af de garriguer, der opstår under tilsvarende betingelser i det vestlige middelhavsområde.

Begyndende dannelse af maki og åben skov på skyggesiden af dalen ved Nanoustranden, Simi.
Typisk fryganavegetation ved Nimporiosbugten på Simi.

De mest udbredte planter i frygana'en er arter, som er stikkende, giftige eller ildesmagende. Disse træk betyder, at de bliver undgået af gederne, og de får derfor gode muligheder for at brede sig. Da de samme planter desuden er forsynet med meget omfattende og dybtgående rodnet, kan de klare de lange tørkeperioder i sommertiden og de voldsomme regnskyl om vinteren.

Dværgbusksamfundet på Symi omfatter først og fremmest følgende arter:

Desuden findes en lang række løgvækster og græsser, som mest kan ses månederne april og maj.

Galleri

redigér
Flora på Simi.
 
Almindelig Løvehale
 
Almindelig Tidselkugle
 
Bleg Tandbæger
 
Buskbibernelle
 
Calabrisk Fyr
 
Coridothymus capitatus
 
Erica manipuliflora
 
Euphorbia acanthothamnos
 
Genista acanthoclada
 
Globularia alypum
 
Hypericum empetrifolium
 
Høst-Affodil
 
Håret Torngyvel
 
Kermes-Eg
 
Lyserød Soløjetræ
 
Mastikstræ
 
 
Småblomstret Soløjetræ
 
Strandløg
 
Trelappet Salvie
 
Verbascum sinuatum


Søsterprojekter med yderligere information: