Flynn-effekten
Flynn-effekten er betegnelsen for det fænomen, at de opnåede resultater på forskellige intelligenstests gennemsnitlig har vist sig at øges over tid i takt med hvert generationsskifte og med den globale udvikling. Fænomenet, der således er et socialt produkt, kan observeres over hele verden, og er opkaldt efter den newzealandske politolog og intelligensforsker James R. Flynn. Den gennemsnitlige stigning i IQ resultaterne inden for de sidste 100 år synes at være på omkring 3 point per årti.[1] I de mest udviklede I-lande synes effekten imidlertid nu at være begyndt at flade ud eller endda være gået lidt tilbage.
Flynn hævder, at årsagen til effekten skyldes den globale samfundsudvikling inden for de seneste hundrede år med større krav til (og dermed træning i) abstrakt tænkning, adgang til computere, mere visuelt orienteret kultur (internet), o.lign.[2]
Det er dog fortsat sådan, at arvens betydning for intelligensniveauet vil være større end miljøets betydning i en størrelsesorden af ca. 70%, jfr. de utallige gentagne korrelationsstudier over en-æggede tvillinger, adskilt fra fødselen og opvokset hver for sig under vidt forskellige omstændigheder og vilkår. Dette kan dog også skyldes Epi-genetics. Epi-genetics består i, at miljøet for flere generationer i en familie, kan ændre arvematrialet, og derfor vil det tage nogle generationer, før at mennesker ender ud med deres genetiske potentiale, inden for et bestemt område.
Noter redigér
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |